Mit seneste indlæg omkring biotopen (se det hér) gav en status over min biotop. Et vådt og hærget område, som lever videre og snart ser ud til at få nye indbyggere, som jeg glæder mig til at snakke med. :-)
Desuden kan jeg se, vi skal reflektere over VNT-aktiviteter i vores praktik 2.
Jeg var 6 mdr i praktik på et bosted for fysisk og psykisk handicappede i Vojens. Det var en dejlig tid, som var præget af en for mig utrolig stor personlig udvikling. Der blev presset til nogle grænser, der blev overskridt nogle personlige grænser, og det i sig selv er jo enormt udviklende. Hvilket i sig selv jo nok også er dét mål, man bør nå, i en praktik. Personlig udvikling.
Det var svært for mig at se, hvilke VNT-aktiviteter, man kunne lave med disse beboere. Men jeg lavede bl.a. i oktober 2013 en Halloween-inspireret aktivitet. Nemlig et græskarhoved. Dette hoved lavede jeg med en beboer, som på sin egen måde hjalp - bl.a. ved at fortælle om hovedet skulle være et surt eller et glad hoved. Beboeren syntes, hovedet skulle være glad. Så det blev det.
Samme aktivitet omfattede delaktiviteter, hvor jeg bl.a. handlede ind som forberedelse med en beboer, der har brug for at være forberedt på, hvad der skal ske. En anden delaktivitet var at piske flødeskum sammen med en beboer, som fik lov at mærke elpiskeren arbejde i skålen under hans hænder, og der blev lavet en kage, som de fik til aftenskaffen. En kage med plastikedderkopper på og rød blodglasur.
Det var en supergod aktivitet, hvor jeg føler beboerne og jeg kom nærmere hinanden på en anden måde. En slags udvidet tillidsforhold, virkede det som. En af beboerne gik all-in på sansning med græskarlanternen, og efterfølgende havde jeg øget øjenkontakt med ham.
Dette er den eneste VNT-inspirerede aktivitet, jeg personligt har haft med beboerne i praktik 2.
fredag den 28. februar 2014
Land art
Jeg synes det er træls, vi ikke skal lave opgave 5 på 4. semester. Som jeg kan se, er PN129 igang med dette - og de er jo semestret længere fremme i VNT.
Grunden til, jeg gerne ville have dén opgave på dette semester er, at min mand her i weekenden skal til Langeland. En ø vi holder rigtig meget af at besøge. Der er SÅ smukt. Vi holder specialt virkelig meget af at rende rundt i Tranekær Slotspark - TICKON. TICKON er en park fyldt med landart.
Jeg vil dog trods alt stadig tage billeder og lægge herind. Om ikke andet er det supersmukt derovre. :-)
Grunden til, jeg gerne ville have dén opgave på dette semester er, at min mand her i weekenden skal til Langeland. En ø vi holder rigtig meget af at besøge. Der er SÅ smukt. Vi holder specialt virkelig meget af at rende rundt i Tranekær Slotspark - TICKON. TICKON er en park fyldt med landart.
Jeg vil dog trods alt stadig tage billeder og lægge herind. Om ikke andet er det supersmukt derovre. :-)
mandag den 24. februar 2014
Allan og Bodils ødelæggelser på biotopen
Så jeg var i starten af februar nede på Trillen - min biotop - for at se, hvordan det ser ud. Når jeg kører forbi, når jeg skal ud at handle, har jeg kunnet se efter stormene i oktober og november 2013, at der har været enorme ødelæggelser. Min biotop ligger lavt ift. vandspejlet, og derfor har jeg ikke været dernede før starten af februar, da det har set ufatteligt vådt ud oppe fra vejen.
Det var så ganske korrekt observeret. Da vi kom ned på Trillen og begav os langs stranden hen mod stien, kunne vi ikke benytte stien, da den var meget mudret og blød. Tangen stod højt mellem stien og sandet v. stranden, og der var faldet mange træer. Ufatteligt mange træer.
Men der er også sket noget andet derude. Før i tiden gik der jo får eller kreaturer ved siden af Vælddam. Og siden sidste gang jeg var derude er der blevet sat stødhegn op. Jeg glæder mig til at følge udviklingen af Trillens dyreliv. Godt nok er det indhegnet og på den måde kontrolleret - men dyr er dyr, og det glæder jeg mig til!
Her følger nogle billeder fra min tur her i starten af februar.
Her ses hvor stien skiller - til venstre for at komme ned til min biotop.
Lækker lavvande viser en flot havbund!
Mørket var ved at sænke sig lige så stille.
Det kæmpe store flotte gamle træ måtte lade livet.
Hvad er nu det? Stødhegn?! Mon der kommer nye beboere.
Her ses stykket mellem strand til venstre og sti til højre. Ufarbar sti til højre, og meget blød sandstrand. Kun pga det massive lag tang, kunne vi komme frem.
Min mand har stillet sig op for at vise, hvor store tangbankerne var. Vandet har været højt oppe!
Jo, det var sørme stødhegn. Men mulighed for at komme ind til de dyr, der kommer. Min vurdering er, der kommer får. Nu må vi se, om det er rigtigt.
Endnu et af mange træer, der er måtte lade livet.
Ved udsigtstårnet.
Vælddam i al sin magt og .. ja, vælde!
De 7 søstre - eller i hvert fald de 6 resterende. Dog ikke bukket under for stormene.
Hvis én sti er ufarbar, opstår en ny - den min mand er på vej ned ad.
Jamen, det er da smukt!
En fjerpragt - der var ingen krop i! Underligt! Eller måske et dyr, der har mæsket sig og det eneste der er tilbage er fjerene.
Et bette musehul. Ja, det kan godt være, det er svært at nå at fange bevis på Trillens dyrebefolkning. Men nogle gange er man heldig, de lægger blivende beviser!
Abonner på:
Opslag (Atom)