lørdag den 3. januar 2015

Udfordringsopgaven

I forrige indlæg...
Praksisfortælling

I dette indlæg...
Analyse og konklusion

Analyse - kort

Jeg fandt en opskrift, som jeg forsøgte at følge, men de første spæde forsøg blev alle fejlslagne. Dette er på grund af, at jeg ikke har været opmærksom på selve teknikken omkring overgangen til nye omgange. Igennem opskriften og diverse videoer, har jeg haft rig mulighed for at blive opmærksom på, hvordan man udfører projektet.

Når dette ikke er sket 100% kan det dels være fordi jeg har svært ved at forstå tekster med mange tal og forkortelser, samt at jeg muligvis ikke har været helt koncentreret omkring projektet til at kunne få det meste ud af videoerne. Derved har jeg endnu mere udført projektet gennem praksiserfaring. Ikke i et socialt netværk, men ved at få en forforståelse for teknikken, jeg skulle bruge, samt derefter forsøge mig frem. 

Gennem mine resultater fra projektstart til nu kan man se en udvikling. En udvikling, som er sket ved at tilpasse mig mine egne behov i forhold til koncentration, forståelse og forforståelse. 

Konklusion - kort

Det giver sig selv, at man hækler et babytæppe ved at lære om teknikkerne, have tålmodighed og prøve sig frem. Det er også sket her. Målet er ikke nået endnu størrelsesmæssigt, men jeg er godt på vej. Et babytæppe tager tid, tålmodighed og teknikforståelse. 

fredag den 2. januar 2015

Udfordringsopgaven

I forrige indlæg...
Emne, problemformulering, emneafgrænsning, begrebsafklaring, metode, didaktisk model, teori

I dette indlæg...
Praksisfortælling

Praksis

Jeg tog i Stoff og Stil for at købe garn og hæklenål i str. 3.0. Jeg købte 3 ruller 8/4 garn. To i brun og en i limegrøn. Jeg tog efterfølgende hjem og søgte efter "crochet tutorial granny square" på Youtube. 
Dernæst gik jeg igang med at lære at hækle trin for trin ved at se videoerne helt igennem og dernæst se dem i bidder, i et forsøg på at få det hele med fra starten.

Den første test.

Den næste test - meget skæv.


Der gik flere timer med at se videoer og samtidig forsøge at gøre efter live. Efter en uge, hvor jeg havde hæklet en 10x10cm firkant i den brune 8/4 garntype, forsøgte jeg at skifte farve. Dette tjekkede jeg ikke på Youtube, og endte med blot at binde en knude med den brune ende og den grønne ende for at forbinde de to ender. Jeg hæklede blot videre.
Efter en måneds tid kan jeg mærke, jeg er blevet frustreret over processen. Det brun/grønne spæde tæppe ser ikke rigtigt ud. Det er firkantet, men skævt. 

Tredje forsøg - nu bedre.

Jeg lægger det fra mig en rum tid for at vurdere, hvad der skal ske. En måneds tid senere beslutter jeg mig for at starte helt på en frisk. Jeg kørte derfor tilbage til Stoff og Stil for at købe mere garn. Denne gang blev det et navyblåt 8/4-garn. 

Da jeg kommer hjem begynder jeg forfra. Jeg benytter mig af følgende fremgangsmåde anden gang:

  • Slå 6 luftmasker op og saml til en ring med en kædemaske.
  • 1. omgang. Hækl 3 stangmasker og 2 luftmasker i ringen - gentag 3 gange.
  • 2. omgang. Hækl 3 stangmasker i det afsluttede hørne. (3 stangmasker, 2 luftmasker og 3 stangmasker) i næste luftmaskebue. Parantesen gentages to gange og sluttes med tre stangmasker og to luftmasker.
  • 3. omgang. Hækl 3 stangmasker i det afsluttede hjørne. *En luftmaske (3 stangmasker og 1 luftmaske) i mellemrummet før næste hjørne og hækl (3 stangmasker, 2 luftmasker, 3 stan
    gmasker) i hjørnet.* Gentag fra * til * tre gange, men den allersidste gang afsluttes med tre stangmasker og to luftmasker. 
  • 4. og 5. omgang. Hækles som i tredje omgang, men med en gruppe mere af stangmasker og 1 luftmaske i de nye mellemrum. 
  • Fortsættes til den ønskede størrelse er nået.
Jeg ikke rigtig forstået alle de tal. Jeg har generelt svært ved at forstå, når der er flere tal involveret. 
Jeg samlede ret hurtigt teknikken op anden gang, jeg gik i gang, men alligevel har jeg misset nye omgange og påbegyndt nye omgange forkert. Mønstret er skævt eller forkert i få områder, men i de fleste områder er mønstret fint. 

Hækleprojekt vol. 2.0 med nye farver. Stadig skævt.

Disse farver er brugt - flere nøgler dog.


Jeg når ikke at komme op på 100x100cm men har besluttet at fortsætte til jeg når dette mål efter opgaven er afleveret.


Udfordringsopgaven

I dette indlæg...
Emne, problemformulering, emneafgrænsning, begrebsafklaring, metode, didaktisk model, teori

Emne - kunsthåndværk


Problemformulering

Hvordan hækler man et babytæppe?

Emneafgrænsning

Projektet er tiltænkt at ende i et babytæppe. Udelukkende i den traditionelle oldemorsfirkant. Jeg vil i ikke gå nærmere ind i andre mønstre eller teknikker end det, jeg har brug for.

Begrebsafklaring

Ved babytæppe forstås et tæppe, der er muligt at bruge til børn i alderen nyfødt til mindst 2-3 år. Tæppet skal helst gerne ende med at være ca. 100x100, således at det kan foldes og bruges til det nyfødte barn (som ligeledes kan svøbes), men også bruges til det 2-3 årige barn, som et hyggetæppe i dukkeleg eller andet.

Metode

Gennem vejledningslitteratur om teknikker samt Youtube-videoer vil jeg undersøge teknikken til bunds. Derudover vil jeg gå ud fra John Deweys teori om learning-by-doing, da hoveddelen af mit hækle-forløb vil være gennem DYI-videoer på Youtube.

Didaktisk model - SMTTE

S - Sammenhæng
Jeg ønsker at lære at hækle, da jeg altid har syntes, det var flotte og interessante resultater. Da man kan lave mange forskellige figurer osv.,  har jeg valgt at lære at hækle. Ved at lære at hækle, har jeg også mulighed for at kunne afslutte mine strikkerier. Udfordringsopgaven udgangspunkt gik ligeledes på, at lære noget, som man altid har ønsket at lære, men aldrig har givet sig tid til - og det er for mig: hækling.

M - Mål
Målet for projektet er, at jeg skal lære at hækle et babytæppe ca 100x100cm. Komplet med farveskift.

T - Tegn
De tegn, jeg vil lægge mærke til, for at observere min egen læring, er bl.a. at jeg begynder at få flow i teknikken og udførelsen, samt ikke hele tiden behøver at trævle op for at starte forfra. Derudover vil det også være tegn på min læring, når jeg kan lægge hækletøjet til side en dag eller flere, og jeg kan tage det frem igen uden at genopfriske teknikken via vejledningsvideoer. 

T - Tiltag
Jeg vil gøre følgende tiltag for at udføre mit udfordringsprojekt i håb om at komme i mål med et positivt og lærerigt resultat:
  • Skaffe materialer til projektet - heriblandt garn i forskellige farver og hæklenål i rette størrelse.
  • DIY-videoer på Youtube
  • Læse litteratur om teknik (vejledninger)
  • Arbejde ud fra learning-by-doing-princippet
E - Evaluering

Jeg ønsker at evaluere løbende, hvilket jeg derudover heller ikke kan komme udenom, da jeg hele tiden vil holde øje med, om jeg gør det korrekt. Udfra løbende evaluering vil jeg eventuelt korrigere mine tiltag.  Slutteligt vil jeg evaluere hele processen via de fastsatte tegn for processen samt om målet er nået.

Teoretisk grundlag - kort og godt

John Dewey - Learning by doing
John Dewey er bagmanden bag udtrykket learning-by-doing, og en del af denne teori omhandler Deweys idé om, at børn lærer bedst gennem erfaringer. Dog er der også en anden del til denne teori, hvilket er det sociale fællesskab i selve læringsprocessen. Dewey hører ikke til den traditionelle skole, som mener, at børn er lyttende. Han mener, at børn ikke i sig selv er lyttende, men derimod kommunikerende, undersøgende, konstruerende og kunstneriske. (Rantorp, Jette. (2009). http://applikationer.foa.dk/Publikationer/pjecer/Paedagogisk/16TankerOmBarndom.pdf - s. 22. FOA.)

What's next...?
I separate indlæg vil jeg beskrive processen, og evaluere min læring ud fra de tegn og mål, der er fastlagte.

tirsdag den 21. oktober 2014

R.I.P. Plantehold

SÅ kom dagen. Eller det gjorde den faktisk for et par dage siden.

Mit plantehold er no more. Og det er helt med vilje.

Min erfaring er nu blevet at store tomatplanter og agurkeplanter ikke er egnet at dyrke på en lille altan tilhørende en lille lejlighed. På trods af jævnlig hovedrengøring og daglig rengøring i lejlighed, vanding af planter, og jeg havde faktisk nogle velvoksede planter, der lavede fine tomater og agurker, og hvad har vi ellers af forbehold. Så kom der en stor mængde bananfluer i vores lejlighed.

Normalt mener jeg jo bananfluer kun kommer når der er rådnende frugt osv, tilgængeligt. Men skraldeposer røg ned dagligt i containeren og der blev vasket borde dagligt og gulve et par gange ugentligt. Og frugt var pakket ind i poser på bordet af samme årsag! Men det på trods, kom vi ikke bananfluerne til livs.

Indtil jeg i går blev så træt af at mine årets første clementiner (et helt kilo, som jeg havde glædet mig til hele året!) gik til på en nat. De var så fine og flotte da vi købte dem. Dagen efter var en af clementinerne kun halv størrelse - den var simpelthen fortæret!

Så jeg valgte simpelthen at kigge rundt i lejligheden - rengøre det hele en gang til.. og så slog det mig.. eneste faktor, jeg ikke havde overvejet, var planteholdet.

Med andre ord ligger mit plantehold nu i containeren og venter på skraldebilen kommer i morgen.

En ting er det er lidt træls at skille sig af med planteholdet, men på den positive side var det jo faktisk fra det ene øjeblik til det andet, at vi kom af med bananfluerne. Og endelig - vi har mere lys ind ad vinduerne fra terrassen nu. Så det er da lidt positivt, kan man sige. :-)

mandag den 20. oktober 2014

Biotopopgave 6: Evaluering

Evaluering


Forberedelse af aktiviteten:

Sammen med en mindre gruppe børn gik jeg rundt i institutionen for at finde store og små ting. Gerne ting, der minder om hinanden i udformning, men blot i forskellig størrelse. Altså 1 stor bold og en lille bold. En lille sten og en større sten. En lille fjer og en større fjer. Og så videre. Dog var reglen, at de kun måtte pege på tingene og lade mig samle den sammen - da der efterfølgende skulle være en gættekonkurrence om, hvilke ting, der var tungest.

Dette gik der en større konkurrence i, da nogle af børnene gik efter at finde de allerstørste ting og de allermindste ting. De ting, der var "midt-imellem" havde ingen interesse.

En anden gruppe børn blev sat til at finde almindeligt hvidt A4-papir til papirsflyvere, og lave en prototype inde i værkstedet.

Børnene så alle ud til at gå op i hver deres forberedelsesaktivitet med stor over og ønsket om at være bedst af dem alle. Papirsflyvergruppen gik efter at lave den allerbedste prototype, som ikke kunne overgås. Og de gik op i at lave flere prototyper og finde ud af, hvordan man skulle kaste den for at få den til at flyve i længst tid. Dette var dog noget, jeg havde planlagt at lave med dem, så det må være et tegn til, at børnene syntes det var interessant!

Børnene i finde-ting-gruppen syntes det var sjovt at finde de bedste ting og gruppen afviste også andre fra gruppens forslag, hvis de ikke fandt det godt nok. "Det skal kunne falde allerbedst!"

Under aktiviteten:

Vi startede med ting-aktiviteten, hvor børnene fra finde-ting-gruppen fik lov at præsentere for de andre børn, hvilke ting de havde fundet. Dernæst fik de lov at gå udenfor at lege lidt, mens jeg forberedte den hoveddelen.

Da de kom ind igen, placerede børnene sig i deres respektive grupper. Jeg havde grupperet tingene og holdt to sammenlignelige ting op samtidig ved siden af hinanden og spurgte børnene, hvilken de troede var tungest, lettest eller om de var lige tunge.

Igen var børnene meget ivrige og de fleste gik efter at de største ting var de tungeste. Et par børn begyndte ligeså stille gennem spørgeprocessen at konspirere, så derfor sagde de, det var de små ting, der var tungest.

Da spørgerunden med alle tingene var ovre, skulle børnene selv op at føle efter og mærke tyngden, og derefter måtte de gerne ændre deres svar. Herefter testede vi de sammenlignelige ting overfor hinanden for at se, hvilken ting, der faldt hurtigst til jorden. Børnene fortalte, at de regnede stærkt med, det var den tungeste ting, der faldt først ned.

Der opstod spørgsmål undervejs i denne del af aktiviteten ang. hvorfor det ikke var omvendt, at de lette ting faldt til jorden først. Jeg besvarede de spørgsmål, jeg kunne og havde forberedt mig på - og de, jeg ikke kunne svare, skrev vi ind på Google sammen og fik en snak om dem på den måde. Dette virkede børnene også til at syntes var spændende.

Et af børnene spurgte selv, hvorfor ikke falder så let ned? Dette kom sig af, at vi i institutionen har et drageskelet hængende på væggen, som ikke er brugt i flere år. Så vi besluttede os for at beklæde dragen og sætte hale og line på og udnytte efterårsvejrets gode og dårlige sider - stille vind og godt med vind. Her bevægede emnet sig også ind omkring vind, da dragens flyveevne ved vind netop bryder reglen om tyngdekraft. Men det var relevant at fortælle om dragen og tage den ud at flyve i både stille vejr og godt med vind.

Samme dag som vi snakkede om de sammenlignelige ting, forsøgte vi at lave papirsflyvere ud fra en idé om, hvordan de plejer se ud, og hvordan de bedst holder sig oppe. Og "Hvorfor falder den så ned?" - Dette fik vi igen en go' snak om tyngdekraften og hvad den gør. Et af børnene ville derefter se, om det samme gjaldt, hvis han lod sig falde fra sin stol. Forventeligt ramte han gulvet, og havde fået en bule. Men han var stolt af bulen, "Christina, nu er det slået ind med syv tømrer søm!" - som han så fint fik sagt. Jo, tyngdekraften er ubarmhjertig!

Efter aktiviteten:


Jeg har opdaget, at børnene flere dage efter aktiviteten nævnte tyngdekraft og kom med deres nyerhvervede viden, når de eksempelvis spillede fodbold, faldt og slog sig o.l. Dette får mig til at tænke, at aktiviteten har været lærerig og god for børnene. Børn, som ikke var med i aktiviteten har været henne ved mig og spørge, om det er rigtigt, at "tøndekraft er noget, hvor man kan slå sig af". Hvilket jo i mange tilfælde kan være ganske korrekt!

Jeg har tænkt mig at lave en lignende aktivitet omkring tyngdekraft igen sammen med andre børn senere, da der har været efterspørgsel!

tirsdag den 14. oktober 2014

Biotopopgave 6 - emnevalg og SMTTE

Tyngdekraft er noget, vi hver dag beskæftiger os med. Tyngdekraft er årsagen til, vi kan gå på jorden, bladende falder fra træerne (når træerne har afstødt dem), osv.

Derfor har jeg valgt at beskæftige mig med tyngdekraft sammen med børnene. Vi blev bedt om at følge børnenes initiativ, hvilket også lykkedes i mit tilfælde, da et barn i den SFO, jeg arbejder i, stillede spørgsmålet: "Når bladende falder fra træerne, hvorfor falder flyvemaskinerne så ikke ned?" Ganske validt spørgsmål må man sige, og derfor tog vi fat i et lille miniforløb omkring tyngdekraften.

Min visuelle dokumentation mangler. Der foreligger fototilladelser til de fleste børn i SFO'en, men jeg har ikke tilladelse til at offentliggøre billeder med deres børn på på min blog. Men det skal nu ikke gå ud over min opgave.

Sammenhæng
Et barn i indskolingen har i SFO'en spurgt mig, hvordan det kan være at flyvemaskiner ikke falder ned, når nu blade gør. Brugerne i aktiviteten er altså børn i indskolingen i en SFO. De er i aldersgruppen 5-8 år. De færdes ofte udenfor på legepladsen og kender til den del at naturen, som er omkring og på legepladsen. Disse børn stiller ofte spørgsmål til voksnes og også de andre børns handlinger, for at finde ud af, hvorfor noget er.

Mål
Børnene skal blandt andet få en forståelse af, hvad det er der gør, at et fly kan forholde sig i luften, når et blad falder til jorden. Med dette og igennem andre aktiviteter vil jeg sammen med børnene opnå en forståelse af, hvad tyngdekraft er, og hvordan det påvirker vores hverdag.

Tegn
Det vil være et tegn på læring/forståelse/nysgerrighed, hvis nogle eller alle børn stiller opklarende spørgsmål til aktiviteterne. Derudover vil det også være et tegn, hvis børnene snakker om det udenfor aktiviteten og kan fortælle om tyngdekraften.

Tiltag
Jeg vil finde ting i SFO'en, som har forskellig vægt. Ting, som børnene er vant til at se i SFO'en og kender godt. Derudover vil vi gå udenfor og sammen samle forskellige ting i en park samt på legepladsen sammen og tage med hjem. Herefter vil vi sortere vores ting alt efter, hvad børnene tror vejer mest. Herefter vil vi veje hver ting og skematisere dette. Herefter vil vi fra tårnet på legepladsen lade tingene falde og måle faldtiden med stopur. Ud fra faldtid - som skrives ind i førnævnte skema - vil vi vurdere, hvilke ting der falder hurtigst og langsomst. Ud fra dette vil vi vurdere, hvorfor mon noget falder hurtigere og noget langsommere. Dette skal munde ud i en aktivitet, hvor vi laver papirsflyvere for at se, om flyvere lavet af den samme størrelse og type papir også flyver ens alt efter den fart de får på.
Under og efter hver aktivitet krydres med faktuel viden omkring tyngdekraft og årsager.

Evaluering
Jeg vil løbende vurdere og evaluere udviklingen og børnene i aktiviteterne for at komme frem til en overordnet evaluering. Den løbende evaluering foretager jeg for en konstant kvalitetssikring af aktiviteten, så jeg kan tilpasse, hvis noget ikke passer med børnene eller situation mod forventning.

mandag den 6. oktober 2014

Besøg på økologisk landbrug v. Tinglev.

I dag var vi i studiegruppen på besøg hos landmand Hannah Bahnsen i Uge v. Tinglev. Dette var et besøg, som vi har sat i stand på baggrund af jord-til-bord-opgaven. Vi ønskede at komme ud at opleve en del af jord-til-bord-processen, for efterfølgende at lave økologisk mad.

Gården hedder Ligaard og har tidligere - efter Hannah's mands død - været drevet i samråd med et gårdråd. Efter Hannah fik større viden og større erfaring, besluttede hun at drive gården videre uden samarbejde med gårdrådet. Der er tre fuldtidsansatte på gården, samt et par skoledrenge, der kommer et par gange i ugen.

Ligaard leverer mælk til Naturmælk.

Vi vil fortælle mere om besøget på gården på næste indkald. Så her følger blot nogle billeder fra besøget.

Så er vi ankommet og har mødt gårdens to hunde.

På vej over i staldene med plasticfutter på, for at undgå lort i bilen.

En lille dejlig kalv, som kun var 1½ døgn gammel, og som stadig havde lidt svært med balance.

Mange mange mange fluer. Men på økologiske landbrug må der ikke sprøjtes mod fluer!

Anders og Sanne på vej op i maskinen, der mikser foderet i den rette blanding.

Flere billeder kan ses på næste seminardag!