Refleksioner over biotopopgave 5

Efter at have læst litteraturen til opgaven, føler jeg, et af de vigtigere spørgsmål til mig selv i forhold til at reflektere over opgaven er:

Hvad er målet med aktiviteten? Er målet, at brugerne skal opnå noget, eller er det blot selve aktiviteten der underbygger en forudsætning for at have en god oplevelse og opnå læring derved?

Og i en sådan aktivitet, hvor sproget på det ene eller andet tidspunkt i aktiviteten er nødvendig for udførelsen, vil dette så sætte en hindring for den fuldendte oplevelsesdybde? Det er jo ganske rigtigt, som der står så fint i bogen Perspektiv på friluftslivets pædagogik, at når vi begynder at bruge sproget i en naturoplevelsesaktivitet, vil det med stor sandsynlighed sætte en dæmper på selve naturoplevelsen. Sanserne skærpes, når der er helt stille - man ser mere, hører mere, føler mere, smager mere, kan lugte mere.. men hvis der gennem samtale eller instruktion stilles krav til den auditive sans, må kroppen alt andet lige sænke de andre sansers sansen, for at kunne fokusere på det, der siges. Men hvordan mon man kommer om det i udførelsen af aktiviteten med en brugergruppe?

Hvis der tales indover hele aktiviteten eller momentvis afbrydes med instruktioner, vil dette alt andet lige svække helhedsindtrykket. Derfor ville det være en god idé at starte hele aktiviteten med instruktioner. Og så udføre selve aktiviteten uden. Men - der må man igen overveje, hvad er formålet med selve aktiviteten? For selvom der ikke er nogen personlig målsætning for brugergruppen, vil der stadig være et formål med aktiviteten. Og formålet er at bygge et fugletårn. Vil det være forsvarligt at bygge et fugletårn uden den konventionelle instruktionsmetodik? Der skal inspiceres på et tidspunkt, for strammes der ikke nok - laves de rette knob og besnøringer ikke - og sættes bjælkerne sammen forkert.. så er det i hvert fald ikke specielt forsvarligt at afprøve fugletårnet efterfølgende!

Som der står i litteraturen er sproget ikke nødvendigvis en altoverskyggende hindring. For sproget kan også sætte fokus på nogle ting, som gør sanserne skærpes omkring dette. Og dette er netop nødvendigt i udførelsen af opgaven, således det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt slutteligt at bestige fugletårnet.

Et andet perspektiv på det sproglige ift. en naturmæssig oplevelse set ud fra et friluftslivspædagogisk synspunkt er, at det er vigtigt også at sprogliggøre oplevelser, således at børn - eksempelvis - kan sætte ord på, hvad de har lavet og oplevet, således at de kan blive bevidste om deres egen eventuelle læring, oplevelse, ønsker, drømme, osv.

Set ud fra spejderperspektivet, som jeg indledte min opgave med, er der også grobund gennem en sådan aktivitet for at opnå nogle færdigheder, som man i hvert fald ved Baden Powell's blå spejdere kender under motto'et "Vær beredt". I dagens Danmark vil man kunne benytte disse eventuelt opnåede færdigheder til oplevelser - byg en rafte, sejl på søen - eller lad os sige vandstanden stiger pga. the ice is melting at the poles (;-)) og man kan benytte sine bjælkebindende færdigheder til at bygge en rafte. Lige ift. at bygge et fugletårn vil dette også kunne benyttes muligvis til at finde sikkerhed højere oppe - hvis såfremt vi lige fortsætter i samme oversvømmelsesanalogi.

Der er rigtig mange refleksioner at gøre over en sådan aktivitet, men jeg vil for læsevenlighedens skyld stoppe her.Der er store muligheder i at arbejde ud fra friluftslivspædagogik, og dette kan jeg også godt selv forestille mig at gøre, når engang jeg kommer ud på den anden side af studiet.

Biotopopgave

Det var da det mest ustabile nogensinde.

Nå, der gik nogle dage, og jeg har forsøgt mig med mit fugletårn - forfra og forfra og om og om igen. Det vil ikke lykkedes. Så nu har jeg valgt at erklære fallit. Og dog. For af skade bliver man klog. Og eftersom det ikke ville lykkedes at bygge fugletårnsmodellen, har jeg gjort mig nogle gode erfaringer deraf.

Måske var det lykkedes bedre med en type pind, som har en noget mere ru overflade. Eksempelvis med bark. Jeg tror måske også en erfaring er gjort i forbindelse med størrelsen af pindene, men det skal jeg ikke kunne sige. Det BURDE kunne lykkedes. Jeg ved, det ville være mere afstivende hvis man simpelthen lavede kryds på alle fire sider, men dette kan simpelthen ikke lade sig gøre med disse glatte pinde.

Jeg vil snarest mulig sammenfatte mine refleksioner over friluftslivsprojekter og pædagogik.

Arbejdet med "tårnet"

Her følger et par billeder af det første arbejde med modellen af fugletårnet.

Der er som nævnt i et tidligere indlæg brugt afsavede bambuspinde og sejlgarn til denne model. Jeg kunne måske have brugt nogle pinde og grene fra biotopen, men i forbindelse med september måneds kalender har jeg valgt, at gøre det på denne måde.

Jeg har efterfølgende fundet ud af, at jeg har lagt pindende forkert, så der er rettet på det siden billederne er blevet taget. Dette ligeledes for at skabe ordentlig stabilitet.

Billede 3 - forsøg på stabilisering.

Billede 2 - den første besnøring sat, dog med fejl. Det er også pænt mange år siden, jeg var spejder!

Så er den lagt.

Fugletårn - biotopopgave 5

I min barndom var jeg spejder. Det var en vild tid, hvor man fik lært mange go'e ting. 

Jeg gik længe og overvejede, hvad min biotopopgave 5 skulle være, da jeg ikke rigtig følte inspiration fra biotopen. Men pludselig slog det mig ind, at man i en brugergruppen - skolebørn i indskolingen, eksempelvis - kunne lave en slags spejderaktivitet. 

Og næste tanke var, at der er et fugletårn på biotopen, og da 10-øren ligesom faldt, endte min biotopopgave med at omhandle at bygge et fugletårn ud af reb og pinde.

Her vil være tale om noget motorisk og strategisk. I aktiviteten byggede jeg dog et fugletårn i miniformat med bambuspinde og sejlgarn. Men i realiteten ville et sådan projekt sagtens kunne laves med ca 5 indskolingsbørn og et par voksne, som kan sørge for der er bundet godt og rigtigt til - samt brugt de rigtige knob og besnøringer. 

I denne opgave ville der være brug for enten krydsbesnøringer eller vinkelbesnøringer, samt dobbelt halvstik og tømmerstik. Læs mere om de forskellige knob og besnøringer.

Jeg kan se visse problemområder i forbindelse med stabiliseringen af fugletårnet, og da jeg laver det som en model - og ikke har en flamingobund, som ville være god til at imitere jorden, som pælene i realiteten skulle ned i - skal den gøre ekstra stabil. 

I en direkte aktivitet med en brugergruppe ville det blive til flere led i aktiviteten, hvor man først skal øve sig i at binde knob og lave besnøringer samt ikke mindst lukke af. Dernæst arbejdet med pæle, og dernæst sætte de to sammen. Dertil kan vælges om det skal være et lille minitårn, hvor man så at sige ikke kan falde så langt - eller et lidt større tårn, som reelt set ville kunne give et kig udover bl.a. en dam for at se fuglene.