mandag den 24. februar 2014

Allan og Bodils ødelæggelser på biotopen



Så jeg var i starten af februar nede på Trillen - min biotop - for at se, hvordan det ser ud. Når jeg kører forbi, når jeg skal ud at handle, har jeg kunnet se efter stormene i oktober og november 2013, at der har været enorme ødelæggelser. Min biotop ligger lavt ift. vandspejlet, og derfor har jeg ikke været dernede før starten af februar, da det har set ufatteligt vådt ud oppe fra vejen. 

Det var så ganske korrekt observeret. Da vi kom ned på Trillen og begav os langs stranden hen mod stien, kunne vi ikke benytte stien, da den var meget mudret og blød. Tangen stod højt mellem stien og sandet v. stranden, og der var faldet mange træer. Ufatteligt mange træer.

Men der er også sket noget andet derude. Før i tiden gik der jo får eller kreaturer ved siden af Vælddam. Og siden sidste gang jeg var derude er der blevet sat stødhegn op. Jeg glæder mig til at følge udviklingen af Trillens dyreliv. Godt nok er det indhegnet og på den måde kontrolleret - men dyr er dyr, og det glæder jeg mig til!

Her følger nogle billeder fra min tur her i starten af februar.

 Her ses hvor stien skiller - til venstre for at komme ned til min biotop.


 Lækker lavvande viser en flot havbund!

 Mørket var ved at sænke sig lige så stille.

 Det kæmpe store flotte gamle træ måtte lade livet.

 Hvad er nu det? Stødhegn?! Mon der kommer nye beboere.

 Her ses stykket mellem strand til venstre og sti til højre. Ufarbar sti til højre, og meget blød sandstrand. Kun pga det massive lag tang, kunne vi komme frem.

 Min mand har stillet sig op for at vise, hvor store tangbankerne var. Vandet har været højt oppe!

 Jo, det var sørme stødhegn. Men mulighed for at komme ind til de dyr, der kommer. Min vurdering er, der kommer får. Nu må vi se, om det er rigtigt. 

 Endnu et af mange træer, der er måtte lade livet.

 Ved udsigtstårnet.

 Vælddam i al sin magt og .. ja, vælde!

 De 7 søstre - eller i hvert fald de 6 resterende. Dog ikke bukket under for stormene.

 Hvis én sti er ufarbar, opstår en ny - den min mand er på vej ned ad.

 Jamen, det er da smukt!

 En fjerpragt - der var ingen krop i! Underligt! Eller måske et dyr, der har mæsket sig og det eneste der er tilbage er fjerene.

 Et bette musehul. Ja, det kan godt være, det er svært at nå at fange bevis på Trillens dyrebefolkning. Men nogle gange er man heldig, de lægger blivende beviser!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar