Viser opslag med etiketten Dukkeopgave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dukkeopgave. Vis alle opslag

mandag den 9. juni 2014

Personlig eftertanke på tekstilopgave samt dukkeopgave

Arbejdet med de tre tekstilteknikker samt stangdukken har været en rigtig læringsrig proces, som jeg sagtens kan se en god idé i ift. at arbejde med lidt større børn såsom SFO-børn fra ca. 6-7 år (piger) og ca. 8-9 år (drenge) - aldersgrupperingen pga. modenheden - og for nogle drenges tilfælde betyder en højere alder ift. denne type opgave også en bedre koncentrationsevne. Dette er noget, der kunne være rigtig skægt at lave med mine unger i SFO'en (såfremt der var tiden til at lave det helt fra bunden.

Det er et tidskrævende projekt, som bør forløbe over en længere periode. Og børnene ville få en masse ud af projektet såsom øvelse i finmotorik, tanke til handling (kreativitet), empati, og en masse andet!

Rigtig god opgave - og jeg må faktisk sige, at jeg holder meget af min dukke. Jeg er sgu stolt - jeg har jo selv lavet den!

Opdatering på navnet:

Den blev tidligere i processen kaldt "Mand" af min niece, Gry. I den forgangne weekend så min niece dukken for første gang med hår og kjole. Og hun blev faktisk lidt intimideret af dukken, som hun efter noget tid mente, skulle hedde Gry. Men jeg synes dog ikke den er værdig det navn, så vi holder os til det mere charmerende Mand!


Tekstilteknik nr 3: grosgrain båndblomst!

Så er min stangdukke færdig. Bum. Så skete det. Dagen oprandt. Finito! (Så mangler blot, at vi lige får et "jaaaa, men nu...!" på indkaldet. :-p)

Mine tre tekstilteknikker bestod i (klik på de to øverste punkter for at komme til indlægget):

1. Håndsyning af kjole i bomuldsstof med bomuldstråd (med bagsting)
2. Strikket sjal i garn samlet i fronten med en bomuldstråd
3. Grosgrain båndblomst til håret.

3.1 Jeg tog et stykke grosgrainbånd på ca. 10 cm i længde. Derudover valgte jeg en bomuldstråd og en nål. Allerførst svidede jeg enderne af båndet, så det ikke går op. Jeg trådede nålen og begyndte at plissere grosgrainbåndet en-to mm fra den ene kant. Jeg trak til, så blomsten formedes, og derefter hæftede jeg tråden. Så kom det til at se sådan ud:


3.2 Dernæst bandt jeg et ca 25 cm langt satinbånd om håret på stangdukken. Dernæst limede jeg med limpistolen en knap på blomsten, og dernæst en klat lim på det sorte satinbånd for at hæfte blomsten fast.


3.3. FÆRDIG!



mandag den 2. juni 2014

Tekstilteknik nr. 2: strikketøj

Så!

Nu er min tekstilteknik nr. 2 færdig! Jeg har strikket! Jeg har strikket det om og om og om flere gange, for det jeg lige lærte - selvom jeg har strikket i flere år (dog ikke meget!) - er at man ikke kan regne bredden for noget, når du ikke er længere end at have slået maskerne op. Ergo blev mit sjal for bredt første omgang. Jeg trævlede op igen, og begyndte forfra. Det blev for bredt igen. Så måtte jeg efter det igen. Nu er det færdig!

Efter jeg har lagt sjalet om skuldrene på Mand (Hun har endnu ikke fået nyt navn), lagde jeg lige et sting for at samle det henover brystkassen, således at det ikke skulle falde af.

Hvilken strikkeform har jeg brugt? IDK. Jeg tror jeg har strikket det ganske ret og ganske normalt. Jeg har ikke brugt mønster eller noget i den dur - for mig har det nærmere handlet om at få hundrede procent styr på processen - altså at få startet korrekt og få sluttet korrekt. Det i midten kan jeg efterhånden uden at kigge på strikketøjet. ;-)

Imorgen står den på Mands hårpragt!

OG min mand fik sin ilddåb med mit nye kamera. Og endelig blev det dokumenteret at det ER mig der har lavet det. :-) Her får I billederne.



Og der sidder hun så! Jo jo, det er jo hende, der strikker!


Inden jeg lagde stinget fortil.


torsdag den 29. maj 2014

Så er Mand påklædt

Ja, lad os nu se, om Mand får et nyt navn, når niecen ser, Mand har fået kjole på!

Jeg har simpelthen valgt at skippe symaskinedelen af denne opgave. Jeg kan sagtens sy på symaskine og ser det faktisk som en større udfordring at sy i hånden - og derfor valgte jeg netop at sy i hånden. Og når jeg alligevel var påkrævet at leve analogt et par døgn pga en hjernerystelse, kunne jeg ligeså godt få gjort tøjet færdig!

Jeg er færdig med kjolen, men mangler lige at strikke sjalet færdig.. og derudover vil jeg lave en roset, som kommer i håret - det er i hvert fald tanken ligenu.

Jeg ville så gerne komme med billeder, hvor man kan se det er MIG der laver det. Men jeg er altså alene hjemme, når jeg arbejder bedst - så det er vel fint nok, processen blot er dokumenteret. :-) Måske jeg skal få manden til at tage et billede af mig og mit strikketøj senere. :-)

Kjolen er faktisk blevet supergod, synes jeg. Det er da tydeligt ikke professionelt, men den hænger sammen, og ser faktisk fin ud. Jeg har syet med såkaldte bagsting, da det var det, der faldt mig mest naturligt. Men jeg har også kunnet læse mig frem til på nettet, at dette sting skulle være en god måde at sætte stof sammen holdbart.

Jeg har lagt stoffet op ca. 1 cm i hemmen, 5mm på ærmerne samt 2 mm rundt i halsen. Jeg ville lave separate stykker ærmer, forstykker osv. Men det blev mig simpelthen for besværligt. Jeg har derfor målt min stangdukke i den længde, jeg mente kjolen skulle have og så ganget det op med to. Jeg målte det ud på stofstykket, som er af pink bomuld og klippede et stort rektangel. Derefter lagde jeg det lige sammen og lavede en åbning til halsen. Dette fungerede faktisk fint, men bør finpudses yderligere til en anden gang.

Stoffet er lagt ud og målt op.

Der er lagt 1 cm til for en sikkerheds skyld.


Jeg har lagt stoffet op i kanterne udelukkende for at stoffet ikke skulle trævle og kjolens finish ville blive flottere.

Oplægning af hem.

Desuden har jeg syet nogle småeffekter ind i kjolen som skal skabe et en taljeeffekt. Derudover har jeg skabt et bryst samt en numse ved hhv. at sy og lime (med limpistol) to skulderpuder sammen.

Skulderpude - jeg brugte to.

Syet sammen for at danne en kropsfigur.

Vha nål, tråd og en limpistol er der lavet antydning af bryst og numse.


Derudover har jeg valgt at bruge en lysgrøn blonde som en kontrast til den pink kjole samt sjalet i lyserøde nuancer. :-)

Den lysgrønne blonde, som er bundet om livet.

Her følger lidt ekstra billeder af kjolen i fuld figur. Dejligt at det største arbejde nu er ovre, så jeg kan fokusere på den sidste tekstilteknik. Strikketeknikken lægger jeg op i løbet af de næste par dage. Og jeg vil ligeledes gerne lave en video af den måde, jeg har syet kjolen på - bagsting.

Så er det store stof lagt dobbelt. Nålene blev sat i, da dukken havde stoffet trukket ned over hovedet og overskydende stof klippet af, efterfølgende.

Nu er kjolen syet i siderne. Der er sat nåle i oplægning af hem. 

En lille detalje skabt under brystet.

Så er der lavet en effekt bagpå således at der skabes en talje.

Kjolen i fuld figur!

Og så blev fødderne sat på!

onsdag den 14. maj 2014

Dukken der gik fra mand til kvinde

Jeg har de sidste par dage arbejdet en del på min stangdukkes udseende.

Jeg valgte at male hovedet i akrylmaling, da det tørrer halvblank op og giver et i mine øjne livagtigt udseende.Vores hud er trods alt heller ikke helt mat.

Det tog noget tid at blande en hudfarve, hvilket jeg gjorde af orange, brun og hvid. Jeg synes jeg er kommet frem til en god løsning. Og i starten af min blandingsproces, fandt jeg en mørkere hudfarve, som jeg tænkte, ville være god som læbefarve.

Jeg startede jo ud med at ville lave en herredukke, da jeg mente hovedet mindede lidt om Dracula. Men som jeg fik malet den, endte jeg med at synes, den så mere kvindelig ud. Og derfor valgte jeg at give den eyeliner på om øjnene for at understrege det feminine.

I dag har jeg forsøgt at slibe træstykkerne i kanten, da jeg ville gøre kanterne og hjørnerne mere glatte og tekstilvenlige. Nu mangler blot lige at reparere det lidt store/skæve hul, som der kom i basen (det fikser jeg med træmasse i hullet - tørring og ny boring! Og derudover vil jeg strikke et lille tørklæde, sy en kjole formodningsvis i noget silke,  med lidt blonde på.

Her får I lige lidt billeder af min smukke dukkes hoved, som min lille niece valgte skulle hedde Mand. Jo jo. Jeg fortalte, det var en pige, men hun mente trods alt den stadig skal hedde Mand. Jeg tænker lige, jeg spørger igen, når dukken har fået tøj på!


Hovedet males med hvid akrylmaling for at skabe et ensartet grundlag.

Jo jo - det var skam mig, der var igang. ;-)

Her har dukken fået farve i huden, læberne og øjnene - samt øjenbrynene - men mangler dog lige eyeliner på højre øje.

Venstre side

Højre side - inden eyelineren kom på.



fredag den 11. april 2014

Meet count Dracula!

Jeg fiksede lige et dukkehoved til dukkeopgaven i dag. Jeg havde enten et for stort styroporhoved eller for lidt masse. Men nu er hovedet lavet  så må ekstremiteterne vente!

Tre dele træhalløj til en del vand. Ja givetvis har min "del" været for lille jo.

Her kommer lige lidt billeder fra processen.