Viser opslag med etiketten Billedfortælling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Billedfortælling. Vis alle opslag

fredag den 3. maj 2013

Alt klappet og klart til præsentationen

Så blev den sidste klister sat, og sløjfen bundet. Man ved, når man har brugt ca 8 meter dobbeltklæbende tape til denne præsentation, at så har man ruttet med det! Men pr. erfaring duer limstift ikke så godt på bagsiden af billeder til karton, så jeg tog mit vidunderklister fra Scotch i brug. Nemlig den dobbeltklæbende tape. Det er bare Guds gave til folket!!

Her er alt dét, jeg skal have med i skole imorgen. 3 plancher (smådyr, biotop-præsentation og forårsudvikling), en tilbudsmappe med en masse småplancher i såvel som studiedokumentet. En dokumentmappe med planteplancher og bladeplancher samt tegneopgaver, linoleumstryk og zinkplade. Og selvfølgelig billedfortællingen om Mini-Foo, der kom på afveje. Nårh ja, og så har jeg (måske) en tupperware med 4 af mine smådyr i (Blåmusling, Hestemusling, Edderkop og Havesnegl)

Så tror jeg, at jeg har alt klar til en solid og god præsentation. Glæder mig helt til at stille det op!

I den grønne dokumentmappe ligger endnu mere materiale

Min VNT scrapbog med billedfortællingen i, har sørme fået en lille sløjfe på!

torsdag den 21. februar 2013

Billedfortælling


En farlig dinosaurus!

Så har jeg puttet sovsekulør i et sodavandslåg

En gang vandfarve. Det ligner måske ingenting, men der er en idé bag.

En mørk skov tegnet med kunstnerblyanter og monteret i scrapbogen.

Man kan måske ikke se det - men vi er på en sti, hvor der pludselig ligger sne - med akrylmaling.

Så er der farvelagt fodspor med neglelak.

Langskab malet med hjemmelavet fingermaling - de mørke træer er farvelagt med sovsekulør. Med andre ord et spiseligt kunstværk!

Blyantskoven endnu ikke monteret i scrapbogen.

Mine blyanter. <3 these!

søndag den 17. februar 2013

Hjemmelavet fingermaling

Så har jeg netop lavet to farver fingermaling som jeg skal bruge som et af mine farvelægningsredskaber i billedfortællingen. Det var supernemt.

3 spsk sukker
1/2 tsk salt
1/2 dl majsstivelse
2 dl vand
Frugtfarve

Bland og opvarm i kasserolle. Når blandingen begynder at få en tykkere konsistens, tager du kasserollen af blusset og lader det køle.
Når afkølet, hældes det på glas og dernæst tilføjes frugtfarven.



lørdag den 9. februar 2013

Billedfortællingen

Så er selve historien for min billedfortælling lavet. Går igang imorgen med billederne, og kan fortælle, at det bliver en blanding af nutid og datid - muligvis med en tidsmaskine involveret. :-p

søndag den 3. februar 2013

Mini-Foo er klar til sit close-up

Jeg har længe tænkt på, hvad mit objekt skulle være. Den lille figur, som jeg skulle tage ud på photo shoot i forskellige situationer, så den kunne blive hovedperson i en lille kreativ billedbog. Men jeg har ingen børn (endnu) - så legetøj er ikke lige noget, der er at finde hjemme i vores 69kvm store lejlighed.

MEN! På en indkøbstur til Tyskland faldt jeg over min lille nye ven. Som I her får introduceret:

"Mini-Foo" - klar til at party rock'e! (Littlest Petshop figur)

Nu skal jeg blot have fundet en biotop!