Status på planterne

Jeg har indsamlet mange planter/træer. Jeg vidste indtil i aften ikke, hvor mange jeg havde samlet viden om - men.. der kan man jo så se!

• Rød Tvetand
• Bredbladet Dunhammer
• Hvid anemone
• Klørtang
• Mangeløv
• Vorterod
• Eg
• Tagrør
• Bøg (link er på vej)
• Brombær (link er på vej)

Jeg behøver iflg. opgaven ikke at lave flere - men jeg har nogle bøgeblade og et brombærblad med på seminarindkaldet, så jeg må nok hellere opdatere med dem herinde også.

Vorterod

I samme område af biotopen, hvor jeg så de hvide anemoner, fandt jeg også den gule blomst Vorterod.

Dette billede tog jeg på min biotop igår.

Jeg tog en Vorterod med hjem og kiggede på den i mikroskopet. - Det så sådan her ud!

Vorterods blomst set fra undersiden af. Her ses de grønne bægerblade, som der typisk er 3 af på Vorterod. Her er dog 4.

Her er Vorterods støvdragere og i baggrunden ses det grønne frugtanlæg.

Vorterod blev tidligere anset som en medicinplante, som kunne afhjælpe/kurere hæmorider, vorter og bygkorn.
Saften i Vorterod er dog i større mængder giftig. Den indeholder anemonol, som er et stærkt lokalirriterende stof.

Vorterod er en del af ranunkelfamilen, og som alle andre gule blomster derfra, bliver den ofte kaldt Smørblomst. Den blomstrer i april-maj, og er flerårig. Blomsten spredes oftest via jord, der, sidder på sko, redskaber og maskiner, og af samme årsag anser mange Vorterod som værende ukrudt. - det på trods, er der alligevel nogle haver, hvor man vælger at dyrke vorterod.

Planten bliver mellem 5-25 cm høj og anses som en lav staude, som typisk har mellem 7-12 kronblade ovenpå ca 3 bægerblade. Bladende er hjerteformede (eller nyreformede) og kanten er hel eller tandet.

Navnet Vorterod kommer fra udformningen af plantens rødder, hvis udseende minder om en klase af vorter. - Dette har jeg naturligvis også fotograferet:

Her ses rødderne i sammenhæng med resten af planten

Her ses de vorteformede rødder mere tydeligt.

Info er lært igennem Medicinurter

Billederne er mine egne.

Hvid anemone

Jeg har længe funderet over, hvor de hvide anemonerne blev af. Men indtil for et par dage siden, har jeg ikke set dem blomstre på min biotop. Sidste dag kørte jeg forbi, da jeg skulle ud og handle, og kunne pludselig se en hvid pude dække skovbunden. WOW. Jeg er vild med anemoner af alle slags/farver. Men de hvide forårsbudbringere er helt fantastiske og vækker da bare så mange barndomsminder!

Jeg tog ovenstående billede på biotopen idag. - I'm in love! Der er forårsfornemmelser i luften!!

Hvide anemoner vokser i skove og i krat. Der er kun to områder i Danmark, hvor anemonen ikke findes; nemlig Vestjylland og Nordjylland. Anemonen er tvekønet, og bærer derfor både hanlige støvdragere og hunlige støvfang. De kan dog ikke bestøve sig selv, og er afhængige af bierne, som tager blomsterstøv og på den måde bestøver andre blomster.

Anemonerne bliver gerne 10-25 cm høj, har ca 6-7 kronblade og blomstrer i april-maj.

Den hvide anemones latinske navn er: Anemone nemorosa

Info læst på Skoven i skolen

Og så lige en video, med en sang, som jeg elskede som barn. Ja, man kan måske gå ind og vurdere, at jeg elsker anemoner - for når de først ses i skovbunden: så er sommer lige om hjørnet!!

Mangeløv?

Jeg lagde ovenstående billede ud på min facebook-profil for at høre, om der var en idé om, hvad dette er. Stemningen samledes om at ovenstående plante er en del af bregne-familien. Jeg synes, jeg godt kan være enig, men jeg er stadig i tvivl om dette. Jeg vil følge plantens vækst de næste måneder! Den står selv - og hvis såfremt det ER en bregne, kunne den godt ligne en Mangeløv lidt.

Klørtang

Her kommer endnu en plante. Denne gang en af havets planter. Tang.

Det har været svært at finde frem til, hvad denne plante hedder udover at den hører ind under arten "alger"/"tang". Jeg synes, at den ligner den art, der hedder Klørtang.

Ifølge Gyldendal's online opslag, skulle ovenstående være klørtang, men denne beskrives samtidig også med at den ikke har blærer, der holder tangen oven vande. Det synes jeg nu, den har, men udformningen af planten skriger nærmest klørtang. Så det har jeg besluttet mig for, at det er!

Jeg fandt denne da, der var lavvande på min biotop. Det passer meget godt med, at denne tangplante iflg. Gyldendal's gror i det, der kaldes tidevandszonen - altså i den del af strandkanten, som er dækket af vand under højvande og blottet for vand under lavvande.

Info fundet på Gyldendal

Tagrør

Jeg har tidligere skrevet om Tagrør, som der er en hel del af på min biotop. Jeg har ikke rigtig haft et supergodt billede af dem endnu, men jeg kom pludselig i tanke om, at jeg engang sidste år lånte et spejlreflekskamera hos en, og jeg fangede dengang ovenstående billede af planten "Tagrør". Derfor det meget grønne og sommerlige billede. Der er naturligvis ikke blevet så sommersmukt på biotopen endnu. :-)

Tagrør er en del af græsfamilien og er også en ganske almindelig plante, som findes omkring vandområder såsom kyster og v. ferskvand. De blomstrer i august-september (hvor ovenstående billede også er taget).

De vokser i større grupper, og bliver ca 1-4 meter høje. Bladene alene kan blive op til 50 centimeter lange og 3 centimeter brede! Den del af planten, hvor blomsterne sidder, kan blive op til 40 centimeter lang.  Når man mærker på toppen af planten, virker blomsterne til at være bløde og glatte på samme tid; det er pga. at der sidder lange bløde hår mellem blomsterne.

Min mand har informeret mig om, at planterne bruges til tagbelægning (stråtage), hvilket må være derfra planten har sit danske navn. Udover tagbelægning, bruges planten også til celluloseudvinding, kurveflet, koste, mm.

Tagrørs latinske navn er: Phragmites australis

Info er lært bl.a. fra bogen "Flora i farver" 

fra Politikkens Naturguider.

Billedet er mit eget, taget 4. sept. 2012.

Bredbladet Dunhammer

Ved Vælddam på min biotop, vokser der Bredbladet Dunhammer. Det er en ret almindelig plante, som er en del af dunhammer-familien indenfor planteriget. Den befinder sig omkring ferskvand, hvilket derfor fortæller mig, at Vælddam må være en ferskvandsdam, på trods af at den har forbindelse ud til saltvandet i Hørup Hav.
De er først "fremme" ved juli, men jeg kan se, de står fremme helårligt. Derfor tolker jeg bogens udsagn til, at Bredbladet Dunhammer først når sit højdepunkt af sin blomstring i juli måned. Ligenu er der masser af dun på blomsterkolben - det gjorde der vist ikke for et par måneder siden, så mon dunene er frø, som sår sig videre, og bestanden dermed vokser i løbet af sommeren? Spændende at følge!

Bredbladet Dunhammer bliver omkring 1 meter til 2 meter 50 cm. De er dannet af en tyk stilk, som normaltvis er grøn, og på toppen af denne stilk sidder en mørkebrun kolbeformet blomsterstand. Kolben er cirka 2-3 centimeter tyk. Bladene på Bredbladet Dunhammer er 1-2 centimeter brede.

Det latinske navn for Bredbladet Dunhammer er: Typha latifolia

Ovenstående har jeg lært ved at læse

i min indkøbte bog "Flora i farver" fra 

Politikkens Naturguider. Billedet ovenfor 

er mit eget, taget på min biotop, Trillen v. Høruphav.

Rød Tvetand

Ifølge min indkøbte opslagsbog kan jeg fortælle om denne plante, at den (formentlig - jeg vil holde lidt øje med den, da der åbenbart er 4 sider i bogen fyldt med blomster, der ligner!) hedder Rød Tvetand, og den er en almindelig blomst. Man kan finde Rød Tvetand på kyster, markområder og i byer.

Rød Tvetand er fremme fra april til september og er en del af læbeblomstfamilien. Læbeblomstfamilien er navnligt karakteriseret ved, at blomsterne på planten er formet af et bæger, hvor kanterne ligner læber. Læbeblomster er tvekønnede.

Bladene på blomsten ligner takkede hjerter, og blomsterne er lilla. Rød Tvetand bliver mellem 10 til 35 cm høj, hvor kronen i sig selv er ca 10-20 mm lang.

Det latinske ord for Rød Tvetand er: Lamium Purpureum

Ovenstående har jeg lært gennem bogen 

"Flora i farver", som er en del af Politikkens 

Naturguider. Blomsten fandt jeg på min 

biotop, Trillen v. Høruphav, og 

billedet er derfor mit eget.