Gråænder

Så fik jeg endelig redigeret billedet, så man langt mere tydeligt kan se, at jeg har gråænder på min biotop. Det er sgu svært at tage billeder med et ordinært digital kamera med alm. zoom, når dyrene flygter, når de hører den mindste knitren på land.

Det er ikke helt tydeligt, men man fornemmer tydeligt aftegningerne af en andrik gråand samt hans mage.

Der findes både vilde gråænder og tamme gråænder. Disse er klart vilde, for de fløj ret hurtigt væk igen. Den vilde gråand lever af insekter og græs, som den får tygget igennem sammen med sten, for at gøre processen nemmere. Det hele males i kråsen (en kraftig muskelmave), så maden bedre fordøjes.

Gråanden er op til 65 cm lang og har et vingfang på op til 98 cm. Den har svømmehud mellem tæerne og der er farveforskel fra hunnen til handen. Hunnen er brunlig med en blå og hvid plet på vingen. Handen har et grønt hoved, en hvid ring om halsen, et brunt bryst, gult næb og et hvidt bryst.

Gråanden lever stort set alle steder, hvor der er vand, og deres største fjende er jægere og ræve.

Gråandens latinske navn er: Anas Platyrhynchos

Info læst på Wikipedia 

Billedet er mit eget.

Side på Facebook

Jeg er så forelsket i min biotop, og jeg har yderligere taget SÅ mange billeder, som ikke kommer med her på bloggen - alene af den årsag, at jeg synes, at der skulle være en facebookside til min biotop. Dog ikke fagligt relateret, da siden henvender sig til alle, der nyder Trillen - men jeg vil lægge de flotte billeder, jeg får taget, derind. Kunne være så fedt, hvis andre, der har besøgt Trillen, også lægger deres flotte billeder op. :-) Jeg bruger kun mine egne billeder fra Trillen, kører dem lige igennem en let redigering. :-)

I må gerne tjekke facebook-siden - og er velkomne til at like, hvis I har lyst.

Den er her:  Trillen

Forårsudvikling - fra februar til april

Her kommer en billedrække for at vise, hvordan min biotop har forvandlet sig fra et sneklædt vinterlandskab i februar til et smukt forårsområde, hvor træerne snart springer ud!

Der er is på Vælddam

Snebelagt biotop

Et vue over Vælddam til De 7 Søstre - sne!

Grødis i vandkanten

Et vue indover Vælddam (igen - denne gang i April) til De 7 Søstre - nu uden is, men med bredbladet Dunhammer

Ingen grødis i vandkanten mere

Træer og blomster springer ud.

Knopperne begynder at vise sig fra deres mere forårsagtige og udspringsklare side i toppen af trækronerne.

Skovbunden byder på en hvid/grøn pude - de hvide anemoner byder velkommen til foråret!

Smaragdedderkop

Jeg er som tidligere nævnt overhovedet ikke imponeret over klamme dyr som eksempelvis edderkopper. Vi kan måske tale fobi? Jeg ved det ikke, men føj!

Men læring handler jo om at træde ud af sin comfort zone - først der lærer man noget. Med andre ord forventes der efter dette indlæg, at jeg ved ALT om edderkopper. Og der må jeg skuffe: det gør jeg ikke.

Jeg fandt edderkoppen, som jeg vil beskrive efterfølgende, inde i blåmuslingen. Den er ganske ganske lys - ja så lys, at jeg faktisk troede den var død og borte for lang tid siden. Men nej, da den var blæst op på computerskærmen gennem mikroskopet valgte den lige at forskrække mig ved at bevæge et ben. AD! Jeg sad pænt hurtigt og rimeligt skingert ovre i den anden side af sofaen lige pludselig!

Men nu tilbage til dét, det egentlig handler om. Jeg tror, jeg har fanget mig en smaragdedderkop. Jeg synes at have læst et sted, at mht. edderkopper behøver vi ikke artsbestemme, men den jeg fandt er ret karakteristisk. Så jeg satser og siger: smaragdedderkop!

Smaragdedderkoppen findes over hele landet, men er sjælden. Den lever i skovlysninger, fugtige moser, marker og enge. Hannen ser anderledes ud ift. hunnen, som er helt lysegrøn, med ligeledes lysegrønne aftegninger. Ungen er gul eller grøn.

Smaragdedderkoppen lever af andre edderkopper, insekter og smådyr.

De parrer sig i maj-juni. Hannerne dør i juni, hunnerne dør i efteråret - og ungerne overvintrer til næste forår/sommer.

Er dette ikke en smaragdedderkop - ja, så har jeg da i det mindste beskrevet endnu et smådyr. Men jeg synes den grønne farve på forkroppen kun minder om smaragdedderkoppen. Giv endelig et bud derude!

Havesnegl

Jeg har fundet et hus af en snegl - det ser nærmest halvt forstenet ud, og derfor jeg har svært ved at artsbestemme sneglen. Enten har jeg fat i en havesnegl med brunt ensfarvet hus, eller også har jeg fat i en lille vinbjergsnegl. Jeg gætter selv på, det er en havesnegl, som på trods af sit navn også lever i skoven og ved søer/vandløb.

Havesneglen bor specielt i løvskove, hvilket er en af grundene til, at jeg tror mest på, at huset har tilhørt denne art indenfor snegleverdenen.

Selve sneglen er ca. 2 cm lang og husets diameter er er ligeledes ca 2 cm. Den bliver ca 3 år gammel og parrer sig i maj-juni.

Info læst på Naturporten

Billedet er mit eget.

Hestemusling

Hestemuslingen er også kendt under navnet "Stor Blåmusling" - men dens officielle navn er hestemusling. Den er Danmarks største havmusling - deraf navnet.

Hestemuslingen kan blive op til 20 centimeter lang. Dens skal er mørkebrun eller sort med striber.
Den lever - som andre muslinger - af plankton og andre partikler fra vandet.

Hestemuslingen, som er et bløddyr, kan man finde i Nordsøen, Limfjorden og Kattegat indtil Øresund og det nordlige Bæltehav (hapset fra nedenstående webside). Den lever ved kyst og hav og kan blive over 20 år - det er iflg. nedenstående hjemmeside muligt for hestemuslingen at blive helt op til 36 år gammel.. Den lægger over 20.000.000 æg af gangen.

Info læst på Naturporten og Naturcenter Fosdalen

Billedet er mit eget

Denne fandt jeg på strandbunden ved lavvande på min biotop. Den er velsagtens 8 centimeter lang.

Blåmusling

I sidste uge tog jeg nogle dyretegn med hjem fra biotopen (Tupperware FTW). Jeg kiggede lige på dem igen her til aften. Og minsandten om ikke der er hele 4 smådyr dernede - edderkop (som til min store skræk var levende... ikke sjovt at se, når man har den i mikroskopet for at fotografere den, og den så pludselig bevæger sig, når man troede den var død. PUHA!), hestemusling, snegl og blåmuslingen.

I dette indlæg vil jeg berøre info om blåmuslingen, og så må jeg lige opdatere bloggen (igen igen) med de andre smådyr.

Blåmuslingen er et bløddyr og en af Danmarks mest almindelige arter af havmuslinger. Den kan blive op til 10 cm. lang. Muslingen kan leve i både brakvand og saltvand, og er meget hårdfør!
Blåmuslinger kan blive op til 16 år gamle. De er ovale, og de unge blåmuslinger er brune, hvorimod de ældre blåmuslinger er blå. Skallerne er lavet af et kalkmateriale, som muslingen bruger som beskyttelse mod udefrakommende farer såsom strandkrabber og søstjerner.

Blåmuslingens latinske navn er: Mytilus edulis

Info er læst på Naturcenter Fosdalen 

Billedet er mit eget. :-)

Jeg fandt denne ved lavvande på min biotop. Den er ca 2 centimeter lang.

Status på planterne

Jeg har indsamlet mange planter/træer. Jeg vidste indtil i aften ikke, hvor mange jeg havde samlet viden om - men.. der kan man jo så se!

• Rød Tvetand
• Bredbladet Dunhammer
• Hvid anemone
• Klørtang
• Mangeløv
• Vorterod
• Eg
• Tagrør
• Bøg (link er på vej)
• Brombær (link er på vej)

Jeg behøver iflg. opgaven ikke at lave flere - men jeg har nogle bøgeblade og et brombærblad med på seminarindkaldet, så jeg må nok hellere opdatere med dem herinde også.

Status på observerede smådyr

Jeg har observeret mange dyr på min biotop - men opgaven lød på, at man skulle observere og dokumentere smådyr. Og smådyr er svære at finde, når jorden er frossen og smådyrene stadig gemmer sig. Men i den sidste uge-halvanden uge, har jeg haft heldet med mig.

Observationer og dokumentationer af smådyr på bloggen

• Myrer - insekt
• Sandorm - ledorm
• Smaragdedderkop - spindler
• Blåmusling - bløddyr
• Hestemusling - bløddyr
• Havesnegl - bløddyr 

Jeg vil gerne se, om jeg kan nå at finde en art mere inden næste seminarindkald, som jo er i weekenden. Om jeg når det, det ved jeg ikke.  Men jeg har gjort et kæmpe stykke arbejde for at finde smådyr - vejret har desværre bare ikke været med mig - og når det er koldt i Danmark.. så er det endnu koldere på min biotop, da den er meget blottet på kystlinjen.

Linoleumstryk

Som nævnt ønskede jeg ikke at lave linoleumstrykket, dengang vi lavede tryk både af linoleum og zink. Jeg blev helt klaustrofobisk af at stå i det lille hummer med så mange mennesker, så jeg besluttede mig for, at det ikke var nødvendigt med speciel blæk/maling til trykket - "den klarer jeg derhjemme!" tænkte jeg.

Så kom man hjem, og som vi alle kan nikke genkendende til, så blev nogle af de kreative opgaver skubbet mentalt, da der var så mange skriftlige opgaver. Og pludselig en dag kommer man i tanke om "gud ja! Linoleumstrykket!"

Så da jeg fik dén tanke idag, fandt jeg min udskårne linoleum og gik ellers igang. Jeg fandt mit mini-staffeli, og lagde det ned ovenpå et viskestykke. Jeg VILLE have brugt en malerulle der er lavet af en svamp, men det blev det ikke til, da jeg ikke kunne finde dén malerulle. Istedet hev jeg min bakke frem, poppede maling i, og klippede en bærepose op, som jeg lagde ved siden af. Så havde jeg både arbejdssted og afsætningsplads. Naturligvis inde på stuegulvet - andet går jo ikke, når man har en 69 kvm stor lejlighed fordelt på to værelser.

Arbejdet med linoleumstrykket var faktisk hurtigt overstået - ikke dermed forstået, at det har været kedeligt. Jeg er som nævnt tidligere rigtig voldsomt glad for kreative opgaver. Så jeg har nydt processen og har allerede fået en idé med at bruge et opspændt lærred istedet for papir, for at se, om det også bliver godt. Det er jo simpelthen så smart, og kan bruges i mange henseender med borgere. Så jeg vil helt klart tage min viden herfra med. Og den viden er bl.a. også at for meget farve (uanset om vi er ude i blæk, sværte, maling, osv) giver klatter. Så.. deeet. Må man nok hellere passe på med. Men synes nu det var rimeligt simpelt at få et pænt resultat.

Jeg var simpelthen så overstadisk og entusiastisk, at jeg glemte førbillederne! Så her ER malet!

Jeg ville forsøge at lave lidt lilla oveni det grønne også. ... ARH - skal vi ikke snart se resultaterne??

Jeg har valgt kun at tage udsnit, da det ville blive for voldsomt med en a3-størrelse. Synes også det er lidt smart med udsnittene. :-)

Vorterod

I samme område af biotopen, hvor jeg så de hvide anemoner, fandt jeg også den gule blomst Vorterod.

Dette billede tog jeg på min biotop igår.

Jeg tog en Vorterod med hjem og kiggede på den i mikroskopet. - Det så sådan her ud!

Vorterods blomst set fra undersiden af. Her ses de grønne bægerblade, som der typisk er 3 af på Vorterod. Her er dog 4.

Her er Vorterods støvdragere og i baggrunden ses det grønne frugtanlæg.

Vorterod blev tidligere anset som en medicinplante, som kunne afhjælpe/kurere hæmorider, vorter og bygkorn.
Saften i Vorterod er dog i større mængder giftig. Den indeholder anemonol, som er et stærkt lokalirriterende stof.

Vorterod er en del af ranunkelfamilen, og som alle andre gule blomster derfra, bliver den ofte kaldt Smørblomst. Den blomstrer i april-maj, og er flerårig. Blomsten spredes oftest via jord, der, sidder på sko, redskaber og maskiner, og af samme årsag anser mange Vorterod som værende ukrudt. - det på trods, er der alligevel nogle haver, hvor man vælger at dyrke vorterod.

Planten bliver mellem 5-25 cm høj og anses som en lav staude, som typisk har mellem 7-12 kronblade ovenpå ca 3 bægerblade. Bladende er hjerteformede (eller nyreformede) og kanten er hel eller tandet.

Navnet Vorterod kommer fra udformningen af plantens rødder, hvis udseende minder om en klase af vorter. - Dette har jeg naturligvis også fotograferet:

Her ses rødderne i sammenhæng med resten af planten

Her ses de vorteformede rødder mere tydeligt.

Info er lært igennem Medicinurter

Billederne er mine egne.

Hvid anemone

Jeg har længe funderet over, hvor de hvide anemonerne blev af. Men indtil for et par dage siden, har jeg ikke set dem blomstre på min biotop. Sidste dag kørte jeg forbi, da jeg skulle ud og handle, og kunne pludselig se en hvid pude dække skovbunden. WOW. Jeg er vild med anemoner af alle slags/farver. Men de hvide forårsbudbringere er helt fantastiske og vækker da bare så mange barndomsminder!

Jeg tog ovenstående billede på biotopen idag. - I'm in love! Der er forårsfornemmelser i luften!!

Hvide anemoner vokser i skove og i krat. Der er kun to områder i Danmark, hvor anemonen ikke findes; nemlig Vestjylland og Nordjylland. Anemonen er tvekønet, og bærer derfor både hanlige støvdragere og hunlige støvfang. De kan dog ikke bestøve sig selv, og er afhængige af bierne, som tager blomsterstøv og på den måde bestøver andre blomster.

Anemonerne bliver gerne 10-25 cm høj, har ca 6-7 kronblade og blomstrer i april-maj.

Den hvide anemones latinske navn er: Anemone nemorosa

Info læst på Skoven i skolen

Og så lige en video, med en sang, som jeg elskede som barn. Ja, man kan måske gå ind og vurdere, at jeg elsker anemoner - for når de først ses i skovbunden: så er sommer lige om hjørnet!!

Egetræ

Jeg har samlet lidt blade i min biotop. Er allerede igang med at laminere til fremlæggelsen.

Jeg kan se, jeg har fanget mig et egeblad. Så jeg vil da lige komme med et par fun facts om Egetræet.

Egen (ikke at forveksle med det fremragende fartbump ude på Als enroute Nordborg)

Egetræet er et løvfældende træ i bøgefamilien. Der findes to arter - stilkeg (som er det mest normale) og vintereg (som ikke ses overalt i Danmark). Bladene er fjerlappede og har en lille stilk. Desuden får træet blomstrer med både han- og hunblomster. Hanblomsterne hænger i gulgrønne rakler og hunblomsterne er røde og sidder tæt på nye stiklinger. Egetræets frugt - Agern - kommer til ved at befrugtning sker i vinden, og til efteråret vokser de små agern frem i skåle.

Egen var ikke at finde i stor format i Danmark før end ca. 1800-tallet.
Kongeegeg, som står ved Jægerspris og er Danmarks ældste træ, er 1800 år gammelt.

Egens latinske navn er: Quercus robur

Info fra Naturporten og Skoven i skolen

Jeg har ikke taget et full-body billede af træet, MEN jeg tog idag nogle fede makrobilleder af barken, og har også lige nuppet et billede af det egeblad, jeg netop har lamineret. I får alle tre billeder her!

Myrer

Jeg tog så mange billeder fra biotopen sidst, at jeg stadig finder billeder, jeg har glemt at lægge op.
Jeg var oppe i udsigtstårnet, som ofte benyttes af ornitologer, da det kigger udover Trillen, men ikke mindst også udover Vælddam, hvor de fleste fugle på Trillen befinder sig. Her vil jeg også se, om jeg kan tage den antikke kikkert med, som jeg har arvet efter min far. Ved stadig ikke, om jeg tør tage den med, da den egentlig blot er en pyntegenstand efterhånden.. men lad os nu se.

Herunder ser vi et par myrer, som boede i bjælkerne, som udsigtstårnet er bygget af. Så lad os da lige få lidt info på bordet om myrer!

Myrens latinske navn er: Formicidae
 
Der findes flere forskellige arter af myren, men her vil jeg koncentrere mig mest om generel viden om myrer - og har ikke artsbestemt de myrer, jeg har fundet.

Myrer lægger æg, som udklækkes til larver og senere pupper inden de bliver voksne myrer. Myren er egentlig klassificeret som et insekt af typen leddyr. Myren er en form for "flokdyr", som typisk lever i større samfund med få ledere/dronninger (ift. mængden af  myrer i en "gruppe"). Ikke alle myrer har kun 1 dronning - dette er alt efter arten.

Alle info er lært på Wikipedia

Fremlæggelsen

Så er forberedelsen til fremlæggelsen gået igang. Imorgen låner jeg en lamineringsmaskine gennem jobbet og så giver jeg den gas i bededagsferien. :-) Det er svært at få overblik over alt der skal med til fremlæggelsen. Men jeg glæder mig. :-)

Jeg har bestilt billeder fra Biotopen og diverse opgaveudførsler. Kartonet er købt, og jeg er stort set klar til at give den gas.

Sandorm

Dette er et tegn på, at der er sandorm ved min biotop. Absolut ikke et skønt syn, men når nu opgaven lyder på at lede efter smådyr, så må dette da om noget være en del af kategorien.

Ovenstående er ikke sandormen - det er essentielt sandormens ekskrementer. Lækkert, ikke? Sandormen sluger sand for at få næring ud af sandet - resten er sandet (det "rene" sand) bliver derefter udskildt ad sandormens rumpet som en lang sandpølse. Ovenstående sandpølse må være tegn til, at pågældende sandorm virkelig fandt et næringsrigt område!!

Sandorm ses ikke med det blotte øje - kun hvis den graves/suges op. Det er en lille orm, som er tyk i forenden og tynd i bagenden. Den har buskformede gæller, og bliver på Naturporten beskrevet som en 3-delt børsteorm. De kan blive op til 20 cm lange, og lever ca 20 cm nede under sandets overflade. Sandorm kan variere i farve og findes i lys pink, brun, grøn, rød og sort.

Sandorms latinske navn er: Arenicola marina

Her ses en sandorm, jeg gravede op. Jeg troede først, det var en regnorm, men ved nærmere kig, synes jeg at kunne se, at der er visse uligheder mellem regnormen og sandormen. Der ses tydeligt en tykkere ende og en tyndere ende. Jeg synes ikke, dette er en regnorm - men er det?

Info lært igennem Naturporten.

Mangeløv?

Jeg lagde ovenstående billede ud på min facebook-profil for at høre, om der var en idé om, hvad dette er. Stemningen samledes om at ovenstående plante er en del af bregne-familien. Jeg synes, jeg godt kan være enig, men jeg er stadig i tvivl om dette. Jeg vil følge plantens vækst de næste måneder! Den står selv - og hvis såfremt det ER en bregne, kunne den godt ligne en Mangeløv lidt.

Klørtang

Her kommer endnu en plante. Denne gang en af havets planter. Tang.

Det har været svært at finde frem til, hvad denne plante hedder udover at den hører ind under arten "alger"/"tang". Jeg synes, at den ligner den art, der hedder Klørtang.

Ifølge Gyldendal's online opslag, skulle ovenstående være klørtang, men denne beskrives samtidig også med at den ikke har blærer, der holder tangen oven vande. Det synes jeg nu, den har, men udformningen af planten skriger nærmest klørtang. Så det har jeg besluttet mig for, at det er!

Jeg fandt denne da, der var lavvande på min biotop. Det passer meget godt med, at denne tangplante iflg. Gyldendal's gror i det, der kaldes tidevandszonen - altså i den del af strandkanten, som er dækket af vand under højvande og blottet for vand under lavvande.

Info fundet på Gyldendal

Tagrør

Jeg har tidligere skrevet om Tagrør, som der er en hel del af på min biotop. Jeg har ikke rigtig haft et supergodt billede af dem endnu, men jeg kom pludselig i tanke om, at jeg engang sidste år lånte et spejlreflekskamera hos en, og jeg fangede dengang ovenstående billede af planten "Tagrør". Derfor det meget grønne og sommerlige billede. Der er naturligvis ikke blevet så sommersmukt på biotopen endnu. :-)

Tagrør er en del af græsfamilien og er også en ganske almindelig plante, som findes omkring vandområder såsom kyster og v. ferskvand. De blomstrer i august-september (hvor ovenstående billede også er taget).

De vokser i større grupper, og bliver ca 1-4 meter høje. Bladene alene kan blive op til 50 centimeter lange og 3 centimeter brede! Den del af planten, hvor blomsterne sidder, kan blive op til 40 centimeter lang.  Når man mærker på toppen af planten, virker blomsterne til at være bløde og glatte på samme tid; det er pga. at der sidder lange bløde hår mellem blomsterne.

Min mand har informeret mig om, at planterne bruges til tagbelægning (stråtage), hvilket må være derfra planten har sit danske navn. Udover tagbelægning, bruges planten også til celluloseudvinding, kurveflet, koste, mm.

Tagrørs latinske navn er: Phragmites australis

Info er lært bl.a. fra bogen "Flora i farver" 

fra Politikkens Naturguider.

Billedet er mit eget, taget 4. sept. 2012.

Bredbladet Dunhammer

Ved Vælddam på min biotop, vokser der Bredbladet Dunhammer. Det er en ret almindelig plante, som er en del af dunhammer-familien indenfor planteriget. Den befinder sig omkring ferskvand, hvilket derfor fortæller mig, at Vælddam må være en ferskvandsdam, på trods af at den har forbindelse ud til saltvandet i Hørup Hav.
De er først "fremme" ved juli, men jeg kan se, de står fremme helårligt. Derfor tolker jeg bogens udsagn til, at Bredbladet Dunhammer først når sit højdepunkt af sin blomstring i juli måned. Ligenu er der masser af dun på blomsterkolben - det gjorde der vist ikke for et par måneder siden, så mon dunene er frø, som sår sig videre, og bestanden dermed vokser i løbet af sommeren? Spændende at følge!

Bredbladet Dunhammer bliver omkring 1 meter til 2 meter 50 cm. De er dannet af en tyk stilk, som normaltvis er grøn, og på toppen af denne stilk sidder en mørkebrun kolbeformet blomsterstand. Kolben er cirka 2-3 centimeter tyk. Bladene på Bredbladet Dunhammer er 1-2 centimeter brede.

Det latinske navn for Bredbladet Dunhammer er: Typha latifolia

Ovenstående har jeg lært ved at læse

i min indkøbte bog "Flora i farver" fra 

Politikkens Naturguider. Billedet ovenfor 

er mit eget, taget på min biotop, Trillen v. Høruphav.

Rød Tvetand

Ifølge min indkøbte opslagsbog kan jeg fortælle om denne plante, at den (formentlig - jeg vil holde lidt øje med den, da der åbenbart er 4 sider i bogen fyldt med blomster, der ligner!) hedder Rød Tvetand, og den er en almindelig blomst. Man kan finde Rød Tvetand på kyster, markområder og i byer.

Rød Tvetand er fremme fra april til september og er en del af læbeblomstfamilien. Læbeblomstfamilien er navnligt karakteriseret ved, at blomsterne på planten er formet af et bæger, hvor kanterne ligner læber. Læbeblomster er tvekønnede.

Bladene på blomsten ligner takkede hjerter, og blomsterne er lilla. Rød Tvetand bliver mellem 10 til 35 cm høj, hvor kronen i sig selv er ca 10-20 mm lang.

Det latinske ord for Rød Tvetand er: Lamium Purpureum

Ovenstående har jeg lært gennem bogen 

"Flora i farver", som er en del af Politikkens 

Naturguider. Blomsten fandt jeg på min 

biotop, Trillen v. Høruphav, og 

billedet er derfor mit eget.

Planter

Jeg har købt bogen "Flora i farver" fra Politikkens Naturguider - støttet af Danmarks Naturfredningsforening. Jeg har nemlig længe følt mig lidt lost ift de planter, jeg så på min biotop. For godt nok står der en masse inde på Naturstyrelsens hjemmeside, men så er det også det. Synes nemlig aldrig jeg kan finde dét, jeg leder efter. Typisk!

Men på mit sidste biotop-besøg tog jeg en masse billeder af både dyr, dyrespor og planter. Og uheldigvis er halvdelen af billederne endnu ikke overført fra min telefon endnu, så nu skriver jeg altså de følgende indlæg ud fra den halvdel, der dog er overflyttet. (Mailsystemet fungerer langsomt!)

Tegneopgave - Blyant

Så fik jeg også færdiggjort min tegneopgave med hård og blød blyant.

Jeg valgte en detalje i en gammel pibe, som er gået i arv, da min far døde i 2010 - det er så vidt vides en pibe som en af mine forfædre har røget for mange mange år siden. Jeg synes, den er så smuk. Og derfor hænger den også herhjemme i stuen og pynter.

Min oplevelse med opgaven ganske kort har været, at det har været en dejlig afslappende måde at koble af på. Jeg tegner meget; specielt når jeg har stressede perioder. Så denne opgave var velkommen! Jeg vil naturligvis skrive yderligere om dette samt besvare spørgsmålene til opgaven i mit studiedokument.

Den flotte pibe! Kan snildt se en af mine forfædre sidde og babbe på denne!

Den del af piben, jeg har valgt at fokusere på. Dette er med meget stor sandsynlighed håndlavet i sin tid.

Og så igang! Jeg havde noget tykt tegnepapir og mine fantastiske tegneblyanter, som jeg ofte bruger!

Mit færdige resultat. Synes det er lidt svært at se skyggelægningen, men synes selv, det er blevet ret fint.

Tidligere kreative arbejder

Jeg fik lige lyst til at lægge lidt billeder ind, som jeg har taget af nogle af mine kreative projekter gennem de sidste par år. Ikke fordi det skal bruges til noget, men det er også ligeså meget for at vise, at jeg ofte også leger kreativ selvom det ikke er til VNT. :-)

Selvportrætter

Jeg arbejder i en SFO, hvor pædagogerne dagligt placeres på forskellige aktiviteter. Jeg har været på værkstedsposten i sidste uge, hvor jeg sammen med en gruppe børn forberedte lærreder til, at de skulle lave selvportrætter.

I sidste uge fik de hvert et lærred, som de malede i de farver, de ønskede, og de malede et ansigt. Jeg var på arbejde igen igår, hvor nogle af disse børn så skulle bruge forskellige materialer til at færdiggøre deres selvportræt.

Jeg havde lagt forskellige materialer frem, og mens børnene placerede deres ideer på deres lærreder (uden at lime, da jeg bad dem finde tingenes placering på lærredet, før de limede det fast), flettede jeg knyttesnor til fletninger, som pigerne kunne få som hår. De valgte selv farven på snoren.

De har helt selv bestemt udseende - af en eller anden årsag har 3 ud af 4 givet sig selv knurhår - og det startede med at én ville lave knurhår. Derefter fulgte de to andre med. Men børnene fik frie tøjler indenfor de ting, der var lagt frem. Jeg hjalp dem blot med at sætte hår på og nogle af knapperne, som skulle sidde ekstra godt fast (jeg brugte limpistol) - børnene brugte alm multi-lim til at lime de andre ting fast med.

Jeg var virkelig imponeret - så har taget billeder, som jeg synes, I skal se!