Jeg gik længe og overvejede, hvad min biotopopgave 5 skulle være, da jeg ikke rigtig følte inspiration fra biotopen. Men pludselig slog det mig ind, at man i en brugergruppen - skolebørn i indskolingen, eksempelvis - kunne lave en slags spejderaktivitet.
Og næste tanke var, at der er et fugletårn på biotopen, og da 10-øren ligesom faldt, endte min biotopopgave med at omhandle at bygge et fugletårn ud af reb og pinde.
Her vil være tale om noget motorisk og strategisk. I aktiviteten byggede jeg dog et fugletårn i miniformat med bambuspinde og sejlgarn. Men i realiteten ville et sådan projekt sagtens kunne laves med ca 5 indskolingsbørn og et par voksne, som kan sørge for der er bundet godt og rigtigt til - samt brugt de rigtige knob og besnøringer.
I denne opgave ville der være brug for enten krydsbesnøringer eller vinkelbesnøringer, samt dobbelt halvstik og tømmerstik. Læs mere om de forskellige knob og besnøringer.
Jeg kan se visse problemområder i forbindelse med stabiliseringen af fugletårnet, og da jeg laver det som en model - og ikke har en flamingobund, som ville være god til at imitere jorden, som pælene i realiteten skulle ned i - skal den gøre ekstra stabil.
I en direkte aktivitet med en brugergruppe ville det blive til flere led i aktiviteten, hvor man først skal øve sig i at binde knob og lave besnøringer samt ikke mindst lukke af. Dernæst arbejdet med pæle, og dernæst sætte de to sammen. Dertil kan vælges om det skal være et lille minitårn, hvor man så at sige ikke kan falde så langt - eller et lidt større tårn, som reelt set ville kunne give et kig udover bl.a. en dam for at se fuglene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar