Efter at have læst litteraturen til opgaven, føler jeg, et af de vigtigere spørgsmål til mig selv i forhold til at reflektere over opgaven er:
Hvad er målet med aktiviteten? Er målet, at brugerne skal opnå noget, eller er det blot selve aktiviteten der underbygger en forudsætning for at have en god oplevelse og opnå læring derved?
Og i en sådan aktivitet, hvor sproget på det ene eller andet tidspunkt i aktiviteten er nødvendig for udførelsen, vil dette så sætte en hindring for den fuldendte oplevelsesdybde? Det er jo ganske rigtigt, som der står så fint i bogen Perspektiv på friluftslivets pædagogik, at når vi begynder at bruge sproget i en naturoplevelsesaktivitet, vil det med stor sandsynlighed sætte en dæmper på selve naturoplevelsen. Sanserne skærpes, når der er helt stille - man ser mere, hører mere, føler mere, smager mere, kan lugte mere.. men hvis der gennem samtale eller instruktion stilles krav til den auditive sans, må kroppen alt andet lige sænke de andre sansers sansen, for at kunne fokusere på det, der siges. Men hvordan mon man kommer om det i udførelsen af aktiviteten med en brugergruppe?
Hvis der tales indover hele aktiviteten eller momentvis afbrydes med instruktioner, vil dette alt andet lige svække helhedsindtrykket. Derfor ville det være en god idé at starte hele aktiviteten med instruktioner. Og så udføre selve aktiviteten uden. Men - der må man igen overveje, hvad er formålet med selve aktiviteten? For selvom der ikke er nogen personlig målsætning for brugergruppen, vil der stadig være et formål med aktiviteten. Og formålet er at bygge et fugletårn. Vil det være forsvarligt at bygge et fugletårn uden den konventionelle instruktionsmetodik? Der skal inspiceres på et tidspunkt, for strammes der ikke nok - laves de rette knob og besnøringer ikke - og sættes bjælkerne sammen forkert.. så er det i hvert fald ikke specielt forsvarligt at afprøve fugletårnet efterfølgende!
Som der står i litteraturen er sproget ikke nødvendigvis en altoverskyggende hindring. For sproget kan også sætte fokus på nogle ting, som gør sanserne skærpes omkring dette. Og dette er netop nødvendigt i udførelsen af opgaven, således det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt slutteligt at bestige fugletårnet.
Et andet perspektiv på det sproglige ift. en naturmæssig oplevelse set ud fra et friluftslivspædagogisk synspunkt er, at det er vigtigt også at sprogliggøre oplevelser, således at børn - eksempelvis - kan sætte ord på, hvad de har lavet og oplevet, således at de kan blive bevidste om deres egen eventuelle læring, oplevelse, ønsker, drømme, osv.
Set ud fra spejderperspektivet, som jeg indledte min opgave med, er der også grobund gennem en sådan aktivitet for at opnå nogle færdigheder, som man i hvert fald ved Baden Powell's blå spejdere kender under motto'et "Vær beredt". I dagens Danmark vil man kunne benytte disse eventuelt opnåede færdigheder til oplevelser - byg en rafte, sejl på søen - eller lad os sige vandstanden stiger pga. the ice is melting at the poles (;-)) og man kan benytte sine bjælkebindende færdigheder til at bygge en rafte. Lige ift. at bygge et fugletårn vil dette også kunne benyttes muligvis til at finde sikkerhed højere oppe - hvis såfremt vi lige fortsætter i samme oversvømmelsesanalogi.
Der er rigtig mange refleksioner at gøre over en sådan aktivitet, men jeg vil for læsevenlighedens skyld stoppe her.Der er store muligheder i at arbejde ud fra friluftslivspædagogik, og dette kan jeg også godt selv forestille mig at gøre, når engang jeg kommer ud på den anden side af studiet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar