Da jeg var ude at købe frø til plantehold, så jeg at man også kunne få såkaldte "junior-frø", som ville frembringe flotte blomster med det formål at tiltrække sommerfugle ved blomstring. Jeg tænkte selvfølgelig straks på min lille niece på 2 år, som er meget interesseret i, hvad de voksne gør og laver lige for tiden. Derfor købte jeg frøene for at så dem med hende.
Dette gjorde vi i går, hvor hun blev placeret på tre rammer sodavand ude på terrassen, så hun kunne se til plantebordet og hvad vi skulle lave.
Den sidste uges tid har hun vist en stor interesse for de planter, jeg har sået til mit plantehold ude på terrassen, og har gerne villet se, hvad det var, da det begyndte at spire. Så jeg havde heldigvis stadig poserne, så hun kunne se, hvad det ville blive. Til min overraskelse (eftersom jeg ikke på noget tidspunkt har nævnt kartofler) spurgte hun om "tofler", da jeg fortalte om tomaterne og agurkerne. Så det kan være, jeg kan lokkes til at lægge kartofler med hende, så hun kan få med hjem til mor og far henover sommeren. ;-)
Men inden vi såede, viste jeg hende de andre spiringer og fortalte, at det vi skulle, var at så noget, som også ville komme ud af jorden. Dernæst viste jeg og fortalte jeg de trin, vi skulle igennem i såningsprocessen.
Jeg tog en halvstor potte frem, så der stadig var plads til en stor mængde blomster.
Dernæst hældte hun nogle planteskovlfulde lecakugler i bunden, for derefter at fylde jord i med samme planteskovl.
Der blev hældt vand på jorden, og så dryssede vi i samarbejde frøene udover jorden og dækkede dem til med et tyndt lag jord.
Niecen fik naturligvis lov til at bruge sine sanser og føle jorden og vandet.
Efterfølgende har jeg sat en solcelledrevet plasticsommerfugl ned i potten, som ved solkraft "flyver" henover potten - denne købte jeg for at visualisere målet for min niece.
Niecen vil ved hvert besøg fremover blive en del af processen og se, hvordan spiringen og blomstringen sker - og til sommer vil vi åbne for terrassens vinduer og lade sommerfuglene komme til os.
Hun var meget involveret i processen og virkede oprigtigt interesseret i det vi lavede. Da hun tog med sine forældre med hjem, skulle hun lige ud på terrassen og se til sin blomsterpotte. Så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun vil spørge til sine blomster igen, når hun kommer på besøg næste gang. Efter oplevelsen i går, er hun også begyndt at sige "mater" (tomater) og har også en enkelt gang ude på terrassen sagt "lom" (og da jeg spurgte, om hun sagde "blomst" var svaret ja). Oplevelsen med såningen var en rigtig positiv oplevelse for både min niece og jeg, hvor vi gennem et fælles tredje har øget vores i forvejen gode og nære relation til hinanden. Derudover vil være mere end bare en enkeltoplevelse - det vil være en oplevelse som hende og jeg vil have sammen frem til blomsterne visner.
torsdag den 24. april 2014
Vores gruppes begrundelse for valg af plantehold
Nedenstående har Friske Frugter udarbejdet som begrundelse af plantehold. Der vil blive tilføjet litteratur undervejs.
Gruppe: Friske Frugter
Emne: ”Fra have til mave”
Vi har vi vores studiegruppe valgt at arbejde med et plantehold. Vi har valgt et plantehold af praktiske årsager ift. boligforhold, men mest af alt pga. den synlige vækstproces børn og borgere generelt vil have ud af et planteforløb. Lige fra såning til visuelt at se det spirer, vokse og blomstre og producere noget der efterfølgende kan smages, nydes og ligeså kan sanses. Vi finder det ligeledes interessant at dyrke vores egne råvarer, følge udviklingen og hvor vi ligeledes vil befinde os ude i naturen, hvilket interesser os.
Vi har valgt at købe tomat og agurk frø, til såning. Vi har dette som fællesprojekt, hvor vi vil sammenligne og se på udviklingen af hver vores plantehold. Derudover har/vil vi hver især plante lidt forskellige grønt, frugt, urter og grøntsager.
Anders har sået i små potter, som på sigt skal plantes og dyrkes i drivhus:
Tomat (drivhus) frø (solanum lycopersicum, harzlever F1)
Agurk (friland) frø (cucumis sativus).
Derudover har Anders plantet jordbærplanter, forspirret squash og plantet dem ud i friland. Kartofler, gulerødder og ærter har han købt som frø og de gøres klar til snart at blive sået.
grøntsager som ærter, kartofler, gulerødder og squash og frugten jordbær, som vi er spændte på at følge udviklingen af.
Christina har sået sine tomater i en stor zink balje og sine agurk frø i en såkasse med plasticlåg, som efterfølgende dyrkes på terrassen.
Tomat (drivhus) frø (solanum lycopersicum) og tomat (friland)
Agurk (mini) frø (cucumis sativus, passandra F1)
Christina har derudover sået radiser, stevia plante, karse samt radiser. Christina vil de kommende dage så sommerfugletiltrækkende blomster, som vi glæder os til at følge udviklingen af.
Sanne har sået i små potter, som på sigt også skal tilplantes og dyrkes i drivhus:
Tomat (cherry) frø (solanum lycopersicum, supersweet 100 F1)
Agurk (mini) frø (cucumis sativus, passandra F1)
Sanne har derudover sået persille og sået forskellige krydderurter som timian, oregano og grøn basilikum. Sanne har i en stor plastic spand plantet et bundt purløg og persille, som dyrkes i drivhus. Derudover har Sanne sat lægge kartofler i en Potato Pot spand, som vi glæder os til at følge og til sommer smage selvdyrkede nye danske kartofler.
Processen og udviklingen vil Vi hver især dokumentere, vise og beskrive på vores blogs.
Litteratur
Grundbøger
Ringsted, Suzanne og Jesper Froda, Plant et værksted, 2. udgave 5. oplag 2003, Hans Reitzels Forlag, København 2001.
Edlev, Lasse Thomas, Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 2. udgave, 3. oplag 2012. Munksgaard, København 2008.
Eksterne bøger
Petersen, Helge, Politikens bog om Drivhuset, 7. udgave, 1. opslag 2006. Politikens forlag, København.
Henriksen, John og Helge Petersen, Eyvind Thorsen og Jørgen Vittrup, Politikens havebog, 1 udgave, 1. opslag 2001. Politikens forlaf A/S, København
Walls, Ian og Ole Bagge Olsen, Tomatdyrkning, Aschehoug, København 1981.
Schofield, Bernard, Havemandens gode råd, 1. udgave, 1. oplag 1995, Borgens Forlag.
Brinkhard, Poul Pouls havebog, Thaning & Appel, Denmark 1999.
Bradley, Steven Forår i haven, Lademann, København 1999.
Secher, Marie Åberg, Væksthuset, 1. udgave, 1. oplag, 1999, L&R Fakta.
Magasiner
Diverse magasiner fra bladet, Alt om haven og Haven.
Udarbejdet af: Friske Frugter – Anders, Christina og Sanne.
søndag den 13. april 2014
Økodag 13-4-2014
Jeg har de sidste par uger virkelig haft uendelig meget lyst til at se på glade køer lige netop i dag. For dagen i dag markere national Øko-dag : slip køerne fri.
Og fri blev de sluppet skal jeg lige love for. Nu er jeg selv opvokset på et landbrug. Mine forældre havde overtaget min oldeforældres gamle husmandssted i Ragebøl og sat det i stand til det, der svarede til 80'er moden! Så en dag i 1983 kom jeg til verden. Og lige siden dengang har mine forældre gjort meget ud af, at jeg (og senere hen min søster) havde et realistisk forhold til dyr.
Vi havde tyrekalve, grise, kalkuner og ænder - og en overgang havde vi også arrige gæs. Derudover naturligvis de på et husmandssted obligatoriske hund og katte. Mors og fars mission var at lære os, at nok er dyrene ude på marken søde og man kan have det sjovt med dem - hvilket vi bestemt også havde - men det er aftensmad. Grisen på marken var flæskesteg, lækker skinke og mums-lækre pølser. Tyrekalven var mørbrad, hakket oksekød og hvad har vi ellers. Jeg har ikke været særlig gammel, - gik vist i 1. klasse - da jeg under den årlige slagteweekend, hvor vi slagtede kalkuner og ænder på gården, fik lov til at stå i et par timer og skære kalkuner og ænder op, fjerne indvoldene og gøre den salgsklare. Jeg har mødt mangt en kunde, som med benovelse måtte konstatere, at det alligevel var RET sejt klaret!
Engang var min klasse på virksomhedsbesøg ude på slagteriet i Blans, hvor mine forældre arbejdede. Min far viste os rundt fra grisens ankomst til pakkeriet. Vi så grisene blive gasset, skåret op, renset, skåret ud og pakket. Jeg husker stadig, da vi fik kastet griseklunker efter os - HERLIGT! God værkstedshumor! Men jeg husker også en speciel situation, da vi var inde og se grisene blive gasset. For mig var det ganske naturligt - og det var det også for en del andre klassekammerater. Grisen skulle dø. Det er en selvfølge. Ellers ville det være direkte dyrplageri at sidde og spise flæskesteg. Og jeg husker tydeligt, da jeg så et par klassekammerater i gråd og nær besvimelse på trappen udenfor "gaskammeret", at jeg tænkte: "Men hvad havde I da forestillet jer, der foregik derinde?"
Og det sker også idag, at forældre beskytter deres børn så meget, at LIVET overrasker børnene. Jeg håber ikke, der dengang var en forventning om at se en lyserød gris i tylskørt synge sig hele vejen til udskæringen.
Men alene derfor er jeg SÅ lykkelig for, at der arrangeres Øko-dag hvert år. Vi konfronteres ikke med dødsaspektet ved slagtedyr. For det er hvad de er. Slagtedyr. Men vi konfronteres med, hvad det vil sige, at være på en gård. Det er da i det mindste trin 1. Og jeg kan love jer for - når jeg engang er så heldig at avle mine unger - så skal de have samme oplevelse som min søster og jeg - og jeg tager dem GERNE med ned til slagteren så vi kan se, hvordan en gris dør og bliver til mad. Hvor er det bare en af de ting, jeg vil tage med mig i mit job som pædagog.
Nå - men nok om min opsang til de forældre, der beskytter deres børn for meget! Her følger nogle billeder og en video fra i dag.
Og fri blev de sluppet skal jeg lige love for. Nu er jeg selv opvokset på et landbrug. Mine forældre havde overtaget min oldeforældres gamle husmandssted i Ragebøl og sat det i stand til det, der svarede til 80'er moden! Så en dag i 1983 kom jeg til verden. Og lige siden dengang har mine forældre gjort meget ud af, at jeg (og senere hen min søster) havde et realistisk forhold til dyr.
Vi havde tyrekalve, grise, kalkuner og ænder - og en overgang havde vi også arrige gæs. Derudover naturligvis de på et husmandssted obligatoriske hund og katte. Mors og fars mission var at lære os, at nok er dyrene ude på marken søde og man kan have det sjovt med dem - hvilket vi bestemt også havde - men det er aftensmad. Grisen på marken var flæskesteg, lækker skinke og mums-lækre pølser. Tyrekalven var mørbrad, hakket oksekød og hvad har vi ellers. Jeg har ikke været særlig gammel, - gik vist i 1. klasse - da jeg under den årlige slagteweekend, hvor vi slagtede kalkuner og ænder på gården, fik lov til at stå i et par timer og skære kalkuner og ænder op, fjerne indvoldene og gøre den salgsklare. Jeg har mødt mangt en kunde, som med benovelse måtte konstatere, at det alligevel var RET sejt klaret!
Engang var min klasse på virksomhedsbesøg ude på slagteriet i Blans, hvor mine forældre arbejdede. Min far viste os rundt fra grisens ankomst til pakkeriet. Vi så grisene blive gasset, skåret op, renset, skåret ud og pakket. Jeg husker stadig, da vi fik kastet griseklunker efter os - HERLIGT! God værkstedshumor! Men jeg husker også en speciel situation, da vi var inde og se grisene blive gasset. For mig var det ganske naturligt - og det var det også for en del andre klassekammerater. Grisen skulle dø. Det er en selvfølge. Ellers ville det være direkte dyrplageri at sidde og spise flæskesteg. Og jeg husker tydeligt, da jeg så et par klassekammerater i gråd og nær besvimelse på trappen udenfor "gaskammeret", at jeg tænkte: "Men hvad havde I da forestillet jer, der foregik derinde?"
Og det sker også idag, at forældre beskytter deres børn så meget, at LIVET overrasker børnene. Jeg håber ikke, der dengang var en forventning om at se en lyserød gris i tylskørt synge sig hele vejen til udskæringen.
Men alene derfor er jeg SÅ lykkelig for, at der arrangeres Øko-dag hvert år. Vi konfronteres ikke med dødsaspektet ved slagtedyr. For det er hvad de er. Slagtedyr. Men vi konfronteres med, hvad det vil sige, at være på en gård. Det er da i det mindste trin 1. Og jeg kan love jer for - når jeg engang er så heldig at avle mine unger - så skal de have samme oplevelse som min søster og jeg - og jeg tager dem GERNE med ned til slagteren så vi kan se, hvordan en gris dør og bliver til mad. Hvor er det bare en af de ting, jeg vil tage med mig i mit job som pædagog.
Nå - men nok om min opsang til de forældre, der beskytter deres børn for meget! Her følger nogle billeder og en video fra i dag.
lørdag den 12. april 2014
You say tomato - I say tomahto..
Der er ingen smalle steder i Bredgade da! Jeg valgte at udnytte den gode energi til en cykeltur i jem og fix efter frø til planetholdsopgaven. Men hov. Der manglede også jord til at så frøene i. Hmm... Og lecakugler skulle jeg også have. Jeg var faktisk, for at sige det mildt, løbet tør for ALT. Undtagen lige potter og spande!!
Så en jeg smuttede samtidig (eller teknisk set jo bagefter) i Plantorama for at hente jord. Det blev samlet set til vist 40 ltr planteskolejord inkl. naturgødning. Og når nu jeg var der, skulle vores kære fuglevenner da også have lidt. Nå, men det var et sidespring.
I julegave sidste år, fik min mand bl.a. en Jamie Oliver zinkbalje, og jeg kunne lige snildt se, at jeg kunne fylde den med lecakugler og jord og så så frøene. Ja, for hvad skulle jeg ellers gøre? Jeg bor på 2. sal, og pladsforholdene er sådan lidt så som så på terrassen, så det kunne ikke blive til plantesæk. Og hvis jeg skal følge instrukserne sådan rigtigt - ja, så skal de jo ha' en vis afstand imellem hver række og mellem hvert frø. Jeg tog lige en snak med frøene og bad dem om at være ligeglade med instrukserne - for søren da - de skal jo bare vokse!
Nå men som sagt så gjort. Jeg hældte lecakugler i - ca. 2-3 cm - i bunden af zinkbaljen. Og derefter jordet.
Stik stak med en finger 0,5 cm i dybden - jeg lavede tre huller pr. sort. Dække til, vande. Vi har to sorter - en frilands- og en drivhussort. Jeg har lavet to rækker med tre huller, og dækket baljen til med plastik for at skabe en drivhusatmosfære i den første tid.
Her kommer lidt billeder fra min proces.
Så en jeg smuttede samtidig (eller teknisk set jo bagefter) i Plantorama for at hente jord. Det blev samlet set til vist 40 ltr planteskolejord inkl. naturgødning. Og når nu jeg var der, skulle vores kære fuglevenner da også have lidt. Nå, men det var et sidespring.
I julegave sidste år, fik min mand bl.a. en Jamie Oliver zinkbalje, og jeg kunne lige snildt se, at jeg kunne fylde den med lecakugler og jord og så så frøene. Ja, for hvad skulle jeg ellers gøre? Jeg bor på 2. sal, og pladsforholdene er sådan lidt så som så på terrassen, så det kunne ikke blive til plantesæk. Og hvis jeg skal følge instrukserne sådan rigtigt - ja, så skal de jo ha' en vis afstand imellem hver række og mellem hvert frø. Jeg tog lige en snak med frøene og bad dem om at være ligeglade med instrukserne - for søren da - de skal jo bare vokse!
Nå men som sagt så gjort. Jeg hældte lecakugler i - ca. 2-3 cm - i bunden af zinkbaljen. Og derefter jordet.
Stik stak med en finger 0,5 cm i dybden - jeg lavede tre huller pr. sort. Dække til, vande. Vi har to sorter - en frilands- og en drivhussort. Jeg har lavet to rækker med tre huller, og dækket baljen til med plastik for at skabe en drivhusatmosfære i den første tid.
Her kommer lidt billeder fra min proces.
Lecakugler i bunden gør at man mindsker risiko for overvanding, og vandet kan løbe fra. |
De to tomme indpakninger er placeret dér, hvor der skal sås. |
Så' der hul igennem! |
Der skal den ligge lunt, godt og vådt de næste par måneder! |
Når man mangler spraydyse på vandkanden gør man således. Du tager et engangskrus, et lys og en nål. |
Brænde brænde brænde |
Stikke stikke stikke! |
Det ser ikke dumt ud... Gad vide om det virker. :-) |
Ja, der vandes ikke jord dér, jeg skulle jo lige afprøve min foranstaltning først. ;-) |
Så er der ikke andet for end at vente. |
fredag den 11. april 2014
Meet count Dracula!
Jeg fiksede lige et dukkehoved til dukkeopgaven i dag. Jeg havde enten et for stort styroporhoved eller for lidt masse. Men nu er hovedet lavet så må ekstremiteterne vente!
Tre dele træhalløj til en del vand. Ja givetvis har min "del" været for lille jo.
Her kommer lige lidt billeder fra processen.
torsdag den 10. april 2014
Planer
Det bliver rigtig fedt at have så meget tid til at fordybe sig i VNT-faget her den næste måneds tid. Jeg ser frem til dukkeproduktion - og går igang med hoved, hænder og fødder om et par dage. Og ligeledes ser jeg frem til planteholdet, som Anders, Sanne og jeg har besluttet os for at have.
Jeg ser ikke mindst frem til noget, som vi har snakket om at gøre i studiegruppen her indenfor de næste par måneder. Det involverer min biotop, varmt tøj, og soveposer. BUM! Det bliver fedt! Og det glæder jeg mig helt vildt til. Jeg ser allerede nu en masse aktiviteter for mig, som vi kan lave derude!
Og det får mig direkte tilbage til min tid som spejder - jeg nød det virkelig.
Jeg ser ikke mindst frem til noget, som vi har snakket om at gøre i studiegruppen her indenfor de næste par måneder. Det involverer min biotop, varmt tøj, og soveposer. BUM! Det bliver fedt! Og det glæder jeg mig helt vildt til. Jeg ser allerede nu en masse aktiviteter for mig, som vi kan lave derude!
Og det får mig direkte tilbage til min tid som spejder - jeg nød det virkelig.
onsdag den 9. april 2014
Vores fund i Gram Lergrav
Den helt fantastiske tur til Gram Lergrav var en mulighed for Sanne og jeg at give dne gas mht. at lede efter hajtænder - for vi skulle da klart gå efter gratis is og livslangt medlemsskab!! Men ak! Det blev ikke til. På trods af en næppe tidligere set kampgejst, nedsynkning i leret og personlig hjælp af "Professoren", så blev det ikke til det store.
MEN - jeg må sige, jeg synes det satte tingene i perspektiv at stå der midt i lergraven. Midt i fortiden. Midt i noget ler der var.. ja.. var det 10-15 mio. år gammelt, han sagde? HELT vildt! Og så tilmed finde noget så simpelt som en havsnegl eller en kammusling, som jeg gjorde - som ingen nogensinde har rørt. Ingen. At pille ler fra hinanden, som ingen nogensinde har pillet ved. Det er helt vildt!
Men ja, jeg fandt noget af en kammusling og to havsnegle. Ja, havsneglene er jo vildt små.
Den brune havsnegl er 8x4mm
Den hvide havsnegl er 10x7mm
Kammuslingen er ikke hel, men den del jeg fandt måler 10x8mm
Idag - efter jeg har sovet ud ovenpå IIS-opgaven - besluttede jeg mig for at rense mine fund. Jeg har absolut ingen viden på området, men jeg valgte at bruge følgende:
- Tupperware-bøtte á mærket IKEA! ;-)
- Lunken vand
- Alpesalt
Vandet skulle opbløde det ler, der sad tilbage, og saltet skulle blidt slibe det genstridige ler af. Og det lykkedes!
Her kommer billeder af min proces - samt nærbilleder af mine fund.
MEN - jeg må sige, jeg synes det satte tingene i perspektiv at stå der midt i lergraven. Midt i fortiden. Midt i noget ler der var.. ja.. var det 10-15 mio. år gammelt, han sagde? HELT vildt! Og så tilmed finde noget så simpelt som en havsnegl eller en kammusling, som jeg gjorde - som ingen nogensinde har rørt. Ingen. At pille ler fra hinanden, som ingen nogensinde har pillet ved. Det er helt vildt!
Men ja, jeg fandt noget af en kammusling og to havsnegle. Ja, havsneglene er jo vildt små.
Den brune havsnegl er 8x4mm
Den hvide havsnegl er 10x7mm
Kammuslingen er ikke hel, men den del jeg fandt måler 10x8mm
Idag - efter jeg har sovet ud ovenpå IIS-opgaven - besluttede jeg mig for at rense mine fund. Jeg har absolut ingen viden på området, men jeg valgte at bruge følgende:
- Tupperware-bøtte á mærket IKEA! ;-)
- Lunken vand
- Alpesalt
Vandet skulle opbløde det ler, der sad tilbage, og saltet skulle blidt slibe det genstridige ler af. Og det lykkedes!
Her kommer billeder af min proces - samt nærbilleder af mine fund.
Mine remedier |
Alpesalt skrubber blidt |
Efter rengøring. Efter det er blevet tørt, er de blevet lysere. Den lyse er blevet kridhvid. |
Kammusling |
Hvid havsnegl |
Brun havsnegl |
lørdag den 5. april 2014
Studietur til Gram Lergrav
I dag har vi været til Museum Sønderjylland - Gram Lergrav. Mage til ufatteligt interessant sted!! Det var virkelig spændende! Mudret, smadret, beskidt, interessant!
Vi fik en supergod indføring i forhistorien og pattedyr.
Her følger nogle billeder fra turen!
Vi fik en supergod indføring i forhistorien og pattedyr.
Her følger nogle billeder fra turen!
Jordens historie sorteres ud fra tid |
Jordens historiske begivenheder er sat i orden op fordelt med den rette afstand imellem sig. |
Bardehvals underkæber |
Samme bardehvals hale eller rygsøjle. |
Jeg var med! :-D |
Mochbeskidt! |
Sanne lytter interesseret til guiden, som fortæller. |
Abonner på:
Opslag (Atom)