Og fri blev de sluppet skal jeg lige love for. Nu er jeg selv opvokset på et landbrug. Mine forældre havde overtaget min oldeforældres gamle husmandssted i Ragebøl og sat det i stand til det, der svarede til 80'er moden! Så en dag i 1983 kom jeg til verden. Og lige siden dengang har mine forældre gjort meget ud af, at jeg (og senere hen min søster) havde et realistisk forhold til dyr.
Vi havde tyrekalve, grise, kalkuner og ænder - og en overgang havde vi også arrige gæs. Derudover naturligvis de på et husmandssted obligatoriske hund og katte. Mors og fars mission var at lære os, at nok er dyrene ude på marken søde og man kan have det sjovt med dem - hvilket vi bestemt også havde - men det er aftensmad. Grisen på marken var flæskesteg, lækker skinke og mums-lækre pølser. Tyrekalven var mørbrad, hakket oksekød og hvad har vi ellers. Jeg har ikke været særlig gammel, - gik vist i 1. klasse - da jeg under den årlige slagteweekend, hvor vi slagtede kalkuner og ænder på gården, fik lov til at stå i et par timer og skære kalkuner og ænder op, fjerne indvoldene og gøre den salgsklare. Jeg har mødt mangt en kunde, som med benovelse måtte konstatere, at det alligevel var RET sejt klaret!
Engang var min klasse på virksomhedsbesøg ude på slagteriet i Blans, hvor mine forældre arbejdede. Min far viste os rundt fra grisens ankomst til pakkeriet. Vi så grisene blive gasset, skåret op, renset, skåret ud og pakket. Jeg husker stadig, da vi fik kastet griseklunker efter os - HERLIGT! God værkstedshumor! Men jeg husker også en speciel situation, da vi var inde og se grisene blive gasset. For mig var det ganske naturligt - og det var det også for en del andre klassekammerater. Grisen skulle dø. Det er en selvfølge. Ellers ville det være direkte dyrplageri at sidde og spise flæskesteg. Og jeg husker tydeligt, da jeg så et par klassekammerater i gråd og nær besvimelse på trappen udenfor "gaskammeret", at jeg tænkte: "Men hvad havde I da forestillet jer, der foregik derinde?"
Og det sker også idag, at forældre beskytter deres børn så meget, at LIVET overrasker børnene. Jeg håber ikke, der dengang var en forventning om at se en lyserød gris i tylskørt synge sig hele vejen til udskæringen.
Men alene derfor er jeg SÅ lykkelig for, at der arrangeres Øko-dag hvert år. Vi konfronteres ikke med dødsaspektet ved slagtedyr. For det er hvad de er. Slagtedyr. Men vi konfronteres med, hvad det vil sige, at være på en gård. Det er da i det mindste trin 1. Og jeg kan love jer for - når jeg engang er så heldig at avle mine unger - så skal de have samme oplevelse som min søster og jeg - og jeg tager dem GERNE med ned til slagteren så vi kan se, hvordan en gris dør og bliver til mad. Hvor er det bare en af de ting, jeg vil tage med mig i mit job som pædagog.
Nå - men nok om min opsang til de forældre, der beskytter deres børn for meget! Her følger nogle billeder og en video fra i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar