Jeg valgte at male hovedet i akrylmaling, da det tørrer halvblank op og giver et i mine øjne livagtigt udseende.Vores hud er trods alt heller ikke helt mat.
Det tog noget tid at blande en hudfarve, hvilket jeg gjorde af orange, brun og hvid. Jeg synes jeg er kommet frem til en god løsning. Og i starten af min blandingsproces, fandt jeg en mørkere hudfarve, som jeg tænkte, ville være god som læbefarve.
Jeg startede jo ud med at ville lave en herredukke, da jeg mente hovedet mindede lidt om Dracula. Men som jeg fik malet den, endte jeg med at synes, den så mere kvindelig ud. Og derfor valgte jeg at give den eyeliner på om øjnene for at understrege det feminine.
I dag har jeg forsøgt at slibe træstykkerne i kanten, da jeg ville gøre kanterne og hjørnerne mere glatte og tekstilvenlige. Nu mangler blot lige at reparere det lidt store/skæve hul, som der kom i basen (det fikser jeg med træmasse i hullet - tørring og ny boring! Og derudover vil jeg strikke et lille tørklæde, sy en kjole formodningsvis i noget silke, med lidt blonde på.
Her får I lige lidt billeder af min smukke dukkes hoved, som min lille niece valgte skulle hedde Mand. Jo jo. Jeg fortalte, det var en pige, men hun mente trods alt den stadig skal hedde Mand. Jeg tænker lige, jeg spørger igen, når dukken har fået tøj på!
Hovedet males med hvid akrylmaling for at skabe et ensartet grundlag. |
Jo jo - det var skam mig, der var igang. ;-) |
Her har dukken fået farve i huden, læberne og øjnene - samt øjenbrynene - men mangler dog lige eyeliner på højre øje. |
Venstre side |
Højre side - inden eyelineren kom på. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar