Jeg har ENDELIG haft mulighed for at købe mit drømmekamera - et spejlreflekskamera. Jeg er SÅ forelsket.
Nå, men jeg har derfor været godt igang med at tage billeder af planteholdet. De vokser stadig ikke meget, men deres blade bliver større. Så det må vel bare være en del af deres proces. I dag skal jeg på biblioteket, efter jeg har stemt til EU-valget, hvor jeg så skal have fat i nogle gode bøger om tomat- og agurkdyrkning. Her får i lige et par billeder af mit plantehold fra i dag.
Frilandstomatspire. Vokser langsomt - og overraskende med hele tre i en! |
Drivhustomater. |
Mini-agurkplante, som har fået en ny type blad. Hmm! |
Planteholdet holder stadig ferie i stuen! |
Jeg har også været udsat for en overraskelse. Jeg læste på Mette og Idas undervisningsblog om noget topsåning med tomater. Og for at være ærlig, så læste jeg absolut ikke indlægget, men så blot billederne, før jeg strøg ud i køkkenet og skar en skive tomat, og lagde ovenpå jord i en potte. Det gjorde jeg samme dag, jeg såede planteholdet. Og ganske hurtigt begyndte tomatskiven at mugne. Jeg tænkte derfor, det ikke lykkedes. Og af samme årsag glemte jeg alt om den - ville egentlig bare smide det ud. Så den blev sgu ikke vandet de sidste 2 uger. Og nu ser den så sådan her ud - og det er sket på et døgn! SURPRISE-TOMAT! Det her glæder jeg mig til at følge. :-D
Derudover går det også strygende med niecens blomsterpotte, som jeg bare må vise! Det vokser som skidt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar