Video

Nå, jeg har de sidste par dage forsøgt at lægge en video herind som præsentation af plantehold, tekstil- og dukkeopgave. Men jeg kan ikke uploade min video herinde i Blogger, og hvis jeg forsøger at uploade via Youtube, vil de presse mig til en Google +-konto, og det skal så ikke ske. Så I må nøjes - eller se den på et andet tidspunkt.

Personlig eftertanke på tekstilopgave samt dukkeopgave

Arbejdet med de tre tekstilteknikker samt stangdukken har været en rigtig læringsrig proces, som jeg sagtens kan se en god idé i ift. at arbejde med lidt større børn såsom SFO-børn fra ca. 6-7 år (piger) og ca. 8-9 år (drenge) - aldersgrupperingen pga. modenheden - og for nogle drenges tilfælde betyder en højere alder ift. denne type opgave også en bedre koncentrationsevne. Dette er noget, der kunne være rigtig skægt at lave med mine unger i SFO'en (såfremt der var tiden til at lave det helt fra bunden.

Det er et tidskrævende projekt, som bør forløbe over en længere periode. Og børnene ville få en masse ud af projektet såsom øvelse i finmotorik, tanke til handling (kreativitet), empati, og en masse andet!

Rigtig god opgave - og jeg må faktisk sige, at jeg holder meget af min dukke. Jeg er sgu stolt - jeg har jo selv lavet den!

Opdatering på navnet:

Den blev tidligere i processen kaldt "Mand" af min niece, Gry. I den forgangne weekend så min niece dukken for første gang med hår og kjole. Og hun blev faktisk lidt intimideret af dukken, som hun efter noget tid mente, skulle hedde Gry. Men jeg synes dog ikke den er værdig det navn, så vi holder os til det mere charmerende Mand!

Tekstilteknik nr 3: grosgrain båndblomst!

Så er min stangdukke færdig. Bum. Så skete det. Dagen oprandt. Finito! (Så mangler blot, at vi lige får et "jaaaa, men nu...!" på indkaldet. :-p)

Mine tre tekstilteknikker bestod i (klik på de to øverste punkter for at komme til indlægget):

1. Håndsyning af kjole i bomuldsstof med bomuldstråd (med bagsting)
2. Strikket sjal i garn samlet i fronten med en bomuldstråd
3. Grosgrain båndblomst til håret.

3.1 Jeg tog et stykke grosgrainbånd på ca. 10 cm i længde. Derudover valgte jeg en bomuldstråd og en nål. Allerførst svidede jeg enderne af båndet, så det ikke går op. Jeg trådede nålen og begyndte at plissere grosgrainbåndet en-to mm fra den ene kant. Jeg trak til, så blomsten formedes, og derefter hæftede jeg tråden. Så kom det til at se sådan ud:

3.2 Dernæst bandt jeg et ca 25 cm langt satinbånd om håret på stangdukken. Dernæst limede jeg med limpistolen en knap på blomsten, og dernæst en klat lim på det sorte satinbånd for at hæfte blomsten fast.

3.3. FÆRDIG!

Biotopopgave 4

På min biotop har jeg igennem de sidste 4 semestre afprøvet mange forskellige ting. De fleste kan ses under dette SEARCH LABEL, men der foreligger sandsynligvis aktiviteter under andre etiketter. Disse vil jeg lægge ind her, som jeg finder dem.

Denne opgave vælger jeg at gøre kort og præcis af hensyn til læsevenlighed på PC.

I mit arbejde med biotopen, har jeg haft mulighed for at afprøve forskellige aktiviteter med et barn på 8 år - og nogle aktiviteter er afprøvet i eget formidable selskab. Disse er dokumenteret i billeder. I denne opgave vil jeg lave et udpluk af aktiviteter, jeg har lavet på biotopen, og skrive om dem her. Altså vil jeg ikke beskrive samtlige aktiviteter.

I det følgende beskriver jeg mine valgte aktiviteter og forklarer, hvordan disse aktiviteter kan give udbytte for de deltagende børn. Disse aktiviteter dokumenterer jeg for så vidt muligt i billedform – og hvor selve processen ikke kan dokumenteres i billedform, forekommer resultatet som billede, samt beskrivelse af processen. Historiske fortællinger om Trillen – (kulturhistorisk), fokus på Trillens historie, bombenedfaldet, udformningen, oversvømmelser og deraf græsningsproblemer gennem tiden for dyr samt sommerhusområde i dag.

”Jorden er giftig” – på faldne træer. (Motorisk/Sundhedsmæssigt)

Barnet klatrer rundt på træer, der er faldet i stormene i efteråret 2013, og reglen er, barnet ikke må røre jorden. Barnet for styrket sine muskelgrupper i forhold til vestibulærsansen samt ind- og opøvet sin hånd-øje-ben-koordinationsevne. Rent sundhedsmæssigt er der rent basalt også tale om almindelig motion og at få rørt kroppen. Det er vigtigt at kommunikere en aktiv livsstil ud til børn, således man på sigt måske kan være med til at rokke en smule på fremtidens voksnes livsstilsvalg.

Fange vanddyr i saltvand. (Økologisk).

Hvadenten barnet er barfodet eller i støvler, vil der være en sansningsproces i form af koldt/varmt samt vådt/tørt. Der er også tale om en rumfornemmelse; altså en fornemmelse, hvor objekter er placeret i forhold til hinanden. Hvorfor bor fisk ikke på land, og hvorfor føles sandet anderledes i vandet end det gør på land?  Derudover er der en mulig viden at opnå for barnet omkring de dyr, man fanger i vandet. Hvad er forskellen på saltvand og ferskvand, for eksempel?

Tegne på sten (Æstetisk)

Her er tegnet en haj på stenen

Dette er en hvalhalfinne

Her sanser barnet også i forhold til vægt, størrelse, udformning, forskellige former, kreativ tankegang, at ”se” noget, som objektet ikke lægger op til af natur. Der er afhængig af barnets alder og forståelsesramme også mulighed for at snakke om, hvor sten kommer fra og hvorfor de har forskellige farver.

Insektfælde (Økologisk)

Se indlæg HER og HER

Her får barnet en oplevelse af små "kryb" og hvordan disse tiltrækkes (såfremt man er tålmodig og venter længe nok!). Der er mulighed for barnet til at få set dyrene på nært hold, og barnet får en forståelse af at nære empati for andre skabninger. Pædagogisk kan der snakkes videre om de forskellige former for insekter.

I ovenstående aktiviteter er det interessant at have Howard Gardners tanke for øje: Basalt har mennesket ikke ændret sig siden urtiden. Vi har alle en form for medfødt evne til at skelne mange forskellige dyre- og plantearter fra hinanden og samtidig bestemme slægtsskab. Dette er, hvad Howard Gardner omtaler som naturalistisk intelligens.

Naturalistisk intelligens sammenholdt med nervesystemets udvikling af sanserne gør, at mennesket rent ud sagt er skabt til at opholde sig i naturen. Men ikke mindst betyder det også, at arbejder man med pædagogisk-didaktiske aktiviteter i naturen, kan man være med til at videreudvikle sanserne (nervesystemet) samt underbygge/vedligeholde den naturalistiske intelligens. Dette må alt andet lige være det ypperste argument indenfor de fysiske muligheder af pædagogisk praksis overfor borgere, hvadenten de så er børn eller voksne.

I forhold til ovennævnte aktiviteter vil jeg argumentere således. Udføres disse aktiviteter med et barn, som har nogle ekstra behov - for eksemplets skyld, lad os give barnet diagnosen ADHD - vil fordybelsen i aktiviteterne give mulighed for en udfoldelsesevne samt muligvis en ro idet man er en-til-en, og der ikke skal tages hensyn til andre omkringværende børn, der skaber larm. Den en-til-en kontakt skaber et fælles tredje i aktiviteterne, som alt andet lige vil gøre, at den læring barnet opnår under aktiviteterne, sidder fast og huskes. Dette er afprøvet - og det sidder stadig fast. Herefter kan man gå ind i en snak om inklusion, normering i skole og pasningstilbud samt støttetilbud. Men lad det være en anden snak.

I den kommende netperiode har jeg lyst til at undersøge følgende på biotopen:

- Jeg vil gerne overnatte i shelter på min biotop og se, hvordan der er på biotopen om natten. Herunder bålmad samt sporaftryk, osv.

- Jeg vil også forsøge mig med en slags tegneopgave, hvor jeg sætter mig på en bænk på biotopen og tegner en detalje på biotopen.

- Derudover vil jeg gerne forsøge gøre mig usynlig i fugletårnet, således at jeg måske kan få lov til at se endnu flere af de fugle, der frekventerer Vældam.

- Det kunne også være interessant at dykke dybere ned i det historiske om Trillen - såfremt jeg evt. endnu ikke er kommet helt til bunds i det historiske.

- Drømmescenariet er at tage et barn med på Trillen en gang i ugen i løbet af 5-6 måneder, og opnå viden om én bestemt ting (dyr eller plante, som er synlig på biotopen i forløbets varighed), og lave et tegneforløb a'la Reggio Emilia.

Jeg arbejder ud fra det udgangspunkt, at når jeg er færdig på seminariet, vil jeg kunne tage en borger (uanset om det er et barn i børnehave eller skolealder - eller om det er en voksen socialt udsat eller med fysisk- eller psykisk nedsat funktionsevne) med på Trillen og skabe et forløb ud af det.

Litteratur:

Edlev, Lasse Thomas. Natur og Miljø i pædagogisk arbejde. 2. udg.

http://www.reggiochildren.it/?lang=en 

Opdatering på topsået tomatskive

Som jeg skrev i et blogindlæg for nogle uger siden, havde jeg faktisk fuldstændig afskrevet min topsåede tomatskive, da der ikke rigtig skete noget. Den blev fuldstændig afskrevet - jeg vandede den ikke, og jeg glemte den faktisk fuldstændig. Indtil jeg ville smide den ud, og der pludselig var en spire på et par centimeter. SE HER.

Nu har vi så d. 3. juni, og i går måtte jeg binde den på. Den er nu ca 15 centimeter høj, hvis ikke 20. Og den vokser HASTIGT. Jeg glæder mig til at se, om den også ender med at få tomater på.

Den topsåede tomatplante i den foreste hvide potte.

Så kom støttehjulene på

Ja, der blev jo sagt på introforløbet til planteholdsopgaven, at vi havde MASSER af tid til at få noget ud af planterne (her mener jeg frugtmæssigt), da "det jo gror som skidt ligenu" - det har så vist sig, det ikkehar passet på mit plantehold. Men nu er de så endelig blevet så store, at de skal have støttehjul! Så i dag bandt jeg hver plante op på en bambuspind.

Jeg vil ikke begynde at nippe i toppen for opadvoksende blade endnu, da jeg gerne vil have de bliver lidt mere stabil i stammen inden jeg begynder at standse deres opvækst sådan at de kan begynde at fokusere på at få frugt. Hvis de følger den vækst de har gjort de sidste par uger, går der ikke mange uger, før jeg kan begynde at nippe i toppen og lade dem gro agurker og tomater.

Jeg har desuden gjort mig den erfaring, at mine planter ELSKER lunkent vand. Så her forkæles med vand ved omkring de 38-40 grader.

Her har I et stemningsbillede fra i aften!

Nu med støttepinde i form af bambuspinde.

Tekstilteknik nr. 2: strikketøj

Så!

Nu er min tekstilteknik nr. 2 færdig! Jeg har strikket! Jeg har strikket det om og om og om flere gange, for det jeg lige lærte - selvom jeg har strikket i flere år (dog ikke meget!) - er at man ikke kan regne bredden for noget, når du ikke er længere end at have slået maskerne op. Ergo blev mit sjal for bredt første omgang. Jeg trævlede op igen, og begyndte forfra. Det blev for bredt igen. Så måtte jeg efter det igen. Nu er det færdig!

Efter jeg har lagt sjalet om skuldrene på Mand (Hun har endnu ikke fået nyt navn), lagde jeg lige et sting for at samle det henover brystkassen, således at det ikke skulle falde af.

Hvilken strikkeform har jeg brugt? IDK. Jeg tror jeg har strikket det ganske ret og ganske normalt. Jeg har ikke brugt mønster eller noget i den dur - for mig har det nærmere handlet om at få hundrede procent styr på processen - altså at få startet korrekt og få sluttet korrekt. Det i midten kan jeg efterhånden uden at kigge på strikketøjet. ;-)

Imorgen står den på Mands hårpragt!

OG min mand fik sin ilddåb med mit nye kamera. Og endelig blev det dokumenteret at det ER mig der har lavet det. :-) Her får I billederne.

Og der sidder hun så! Jo jo, det er jo hende, der strikker!

Inden jeg lagde stinget fortil.