På min biotop har jeg igennem de sidste 4 semestre afprøvet mange forskellige ting. De fleste kan ses under dette SEARCH LABEL, men der foreligger sandsynligvis aktiviteter under andre etiketter. Disse vil jeg lægge ind her, som jeg finder dem.
Denne opgave vælger jeg at gøre kort og præcis af hensyn til læsevenlighed på PC.
I mit arbejde med biotopen, har jeg haft mulighed for at
afprøve forskellige aktiviteter med et barn på 8 år - og nogle aktiviteter er afprøvet i eget formidable selskab. Disse er dokumenteret i
billeder. I denne opgave vil jeg lave et udpluk af aktiviteter, jeg har lavet på biotopen, og skrive om dem her. Altså vil jeg ikke beskrive samtlige aktiviteter.
I det følgende beskriver jeg mine valgte aktiviteter og forklarer,
hvordan disse aktiviteter kan give udbytte for de deltagende børn. Disse
aktiviteter dokumenterer jeg for så vidt muligt i billedform – og hvor selve
processen ikke kan dokumenteres i billedform, forekommer resultatet som
billede, samt beskrivelse af processen. Historiske fortællinger om Trillen –
(kulturhistorisk), fokus på Trillens historie, bombenedfaldet, udformningen,
oversvømmelser og deraf græsningsproblemer gennem tiden for dyr samt
sommerhusområde i dag.
”Jorden er giftig”
– på faldne træer. (Motorisk/Sundhedsmæssigt)
Barnet klatrer rundt på træer, der er faldet i stormene i
efteråret 2013, og reglen er, barnet ikke må røre jorden. Barnet for styrket
sine muskelgrupper i forhold til vestibulærsansen samt ind- og opøvet sin
hånd-øje-ben-koordinationsevne. Rent sundhedsmæssigt er der rent basalt også
tale om almindelig motion og at få rørt kroppen. Det er vigtigt at kommunikere
en aktiv livsstil ud til børn, således man på sigt måske kan være med til at
rokke en smule på fremtidens voksnes livsstilsvalg.
Fange vanddyr i saltvand.
(Økologisk).
Hvadenten barnet er barfodet eller i støvler, vil der være
en sansningsproces i form af koldt/varmt samt vådt/tørt. Der er også tale om en
rumfornemmelse; altså en fornemmelse, hvor objekter er placeret i forhold til
hinanden. Hvorfor bor fisk ikke på land, og hvorfor føles sandet anderledes i
vandet end det gør på land? Derudover er
der en mulig viden at opnå for barnet omkring de dyr, man fanger i vandet. Hvad
er forskellen på saltvand og ferskvand, for eksempel?
Tegne på sten
(Æstetisk)
 |
| Her er tegnet en haj på stenen |
 |
| Dette er en hvalhalfinne |
Her sanser barnet også i forhold til vægt, størrelse,
udformning, forskellige former, kreativ tankegang, at ”se” noget, som objektet
ikke lægger op til af natur. Der er afhængig af barnets alder og
forståelsesramme også mulighed for at snakke om, hvor sten kommer fra og
hvorfor de har forskellige farver.
Insektfælde (Økologisk)
Her får barnet en oplevelse af små "kryb" og hvordan disse tiltrækkes (såfremt man er tålmodig og venter længe nok!). Der er mulighed for barnet til at få set dyrene på nært hold, og barnet får en forståelse af at nære empati for andre skabninger. Pædagogisk kan der snakkes videre om de forskellige former for insekter.
I ovenstående aktiviteter er det interessant at have Howard Gardners tanke for øje: Basalt har mennesket ikke ændret sig siden urtiden. Vi har alle en form for medfødt evne til at skelne mange forskellige dyre- og plantearter fra hinanden og samtidig bestemme slægtsskab. Dette er, hvad Howard Gardner omtaler som naturalistisk intelligens.
Naturalistisk intelligens sammenholdt med nervesystemets udvikling af sanserne gør, at mennesket rent ud sagt er skabt til at opholde sig i naturen. Men ikke mindst betyder det også, at arbejder man med pædagogisk-didaktiske aktiviteter i naturen, kan man være med til at videreudvikle sanserne (nervesystemet) samt underbygge/vedligeholde den naturalistiske intelligens. Dette må alt andet lige være det ypperste argument indenfor de fysiske muligheder af pædagogisk praksis overfor borgere, hvadenten de så er børn eller voksne.
I forhold til ovennævnte aktiviteter vil jeg argumentere således. Udføres disse aktiviteter med et barn, som har nogle ekstra behov - for eksemplets skyld, lad os give barnet diagnosen ADHD - vil fordybelsen i aktiviteterne give mulighed for en udfoldelsesevne samt muligvis en ro idet man er en-til-en, og der ikke skal tages hensyn til andre omkringværende børn, der skaber larm. Den en-til-en kontakt skaber et fælles tredje i aktiviteterne, som alt andet lige vil gøre, at den læring barnet opnår under aktiviteterne, sidder fast og huskes. Dette er afprøvet - og det sidder stadig fast. Herefter kan man gå ind i en snak om inklusion, normering i skole og pasningstilbud samt støttetilbud. Men lad det være en anden snak.
I den kommende netperiode har jeg lyst til at undersøge følgende på biotopen:
- Jeg vil gerne overnatte i shelter på min biotop og se, hvordan der er på biotopen om natten. Herunder bålmad samt sporaftryk, osv.
- Jeg vil også forsøge mig med en slags tegneopgave, hvor jeg sætter mig på en bænk på biotopen og tegner en detalje på biotopen.
- Derudover vil jeg gerne forsøge gøre mig usynlig i fugletårnet, således at jeg måske kan få lov til at se endnu flere af de fugle, der frekventerer Vældam.
- Det kunne også være interessant at dykke dybere ned i det historiske om Trillen - såfremt jeg evt. endnu ikke er kommet helt til bunds i det historiske.
- Drømmescenariet er at tage et barn med på Trillen en gang i ugen i løbet af 5-6 måneder, og opnå viden om én bestemt ting (dyr eller plante, som er synlig på biotopen i forløbets varighed), og lave et tegneforløb a'la Reggio Emilia.
Jeg arbejder ud fra det udgangspunkt, at når jeg er færdig på seminariet, vil jeg kunne tage en borger (uanset om det er et barn i børnehave eller skolealder - eller om det er en voksen socialt udsat eller med fysisk- eller psykisk nedsat funktionsevne) med på Trillen og skabe et forløb ud af det.
Litteratur:
Edlev, Lasse Thomas. Natur og Miljø i pædagogisk arbejde. 2. udg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar