Tyngdekraft er noget, vi hver dag beskæftiger os med. Tyngdekraft er årsagen til, vi kan gå på jorden, bladende falder fra træerne (når træerne har afstødt dem), osv.
Derfor har jeg valgt at beskæftige mig med tyngdekraft sammen med børnene. Vi blev bedt om at følge børnenes initiativ, hvilket også lykkedes i mit tilfælde, da et barn i den SFO, jeg arbejder i, stillede spørgsmålet: "Når bladende falder fra træerne, hvorfor falder flyvemaskinerne så ikke ned?" Ganske validt spørgsmål må man sige, og derfor tog vi fat i et lille miniforløb omkring tyngdekraften.
Min visuelle dokumentation mangler. Der foreligger fototilladelser til de fleste børn i SFO'en, men jeg har ikke tilladelse til at offentliggøre billeder med deres børn på på min blog. Men det skal nu ikke gå ud over min opgave.
Sammenhæng
Et barn i indskolingen har i SFO'en spurgt mig, hvordan det kan være at flyvemaskiner ikke falder ned, når nu blade gør. Brugerne i aktiviteten er altså børn i indskolingen i en SFO. De er i aldersgruppen 5-8 år. De færdes ofte udenfor på legepladsen og kender til den del at naturen, som er omkring og på legepladsen. Disse børn stiller ofte spørgsmål til voksnes og også de andre børns handlinger, for at finde ud af, hvorfor noget er.
Mål
Børnene skal blandt andet få en forståelse af, hvad det er der gør, at et fly kan forholde sig i luften, når et blad falder til jorden. Med dette og igennem andre aktiviteter vil jeg sammen med børnene opnå en forståelse af, hvad tyngdekraft er, og hvordan det påvirker vores hverdag.
Tegn
Det vil være et tegn på læring/forståelse/nysgerrighed, hvis nogle eller alle børn stiller opklarende spørgsmål til aktiviteterne. Derudover vil det også være et tegn, hvis børnene snakker om det udenfor aktiviteten og kan fortælle om tyngdekraften.
Tiltag
Jeg vil finde ting i SFO'en, som har forskellig vægt. Ting, som børnene er vant til at se i SFO'en og kender godt. Derudover vil vi gå udenfor og sammen samle forskellige ting i en park samt på legepladsen sammen og tage med hjem. Herefter vil vi sortere vores ting alt efter, hvad børnene tror vejer mest. Herefter vil vi veje hver ting og skematisere dette. Herefter vil vi fra tårnet på legepladsen lade tingene falde og måle faldtiden med stopur. Ud fra faldtid - som skrives ind i førnævnte skema - vil vi vurdere, hvilke ting der falder hurtigst og langsomst. Ud fra dette vil vi vurdere, hvorfor mon noget falder hurtigere og noget langsommere. Dette skal munde ud i en aktivitet, hvor vi laver papirsflyvere for at se, om flyvere lavet af den samme størrelse og type papir også flyver ens alt efter den fart de får på.
Under og efter hver aktivitet krydres med faktuel viden omkring tyngdekraft og årsager.
Evaluering
Jeg vil løbende vurdere og evaluere udviklingen og børnene i aktiviteterne for at komme frem til en overordnet evaluering. Den løbende evaluering foretager jeg for en konstant kvalitetssikring af aktiviteten, så jeg kan tilpasse, hvis noget ikke passer med børnene eller situation mod forventning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar