Økologi og bæredygtighed

I forlængelse af at vores studiegruppe har valgt at arbejde med økologi og bæredygtighed, kom jeg i tanke om noget, jeg opdagede i 2008 i forbindelse med et stort projekt i Sønderborg Kommune, hvor jeg var ansat som praktikant i kommunikationsafdelingen og på egen hånd (og ekstraordinært) var tovholder på al kommunikation og markedsføring i forbindelse med Forskningens Døgn ´08 i Sønderborg Kommune.

Det jeg blev opmærksom på var søgemaskinen Blackle. Jeg fortalte min kollega/mentor, Kristian, om det - og et par år senere, benyttede han tankegangen til sin egen hjemmeside for sit firma Mykom.

Hvad er det så, jeg snakker om?

Jeg snakker om miljøvenlige websites! Helt kort betyder det, at når man besøger sorte hjemmesider, sparer man i det tidsrum man er der, energi. Citat fra deres "Om"-side:

In January 2007 a blog post titled Black Google Would Save 750 Megawatt-hours a Year proposed the theory that a black version of the Google search engine would save a fair bit of energy due to the popularity of the search engine.

Læs selv mere på: Hvad er Blackle?

Så som resultat deraf, vælger jeg nu at gøre min blog miljøvenlig.

Seminarindkald og kuglebane

Det er de bedste indkaldsdage, når man går derfra med et smil. Vores kuglebaneaktivitet i dag var da så underholdende! Og det gjorde det da bare endnu bedre at Friske Frugter vandt for langsomste kugle. :-p

Her følger et par billeder fra aktiviteten i vores gruppe.

Udkast 1.0 udfærdiges.

Vi gemte IKKE materialer under halstørklædet.

Det er ikke det, det ligner. Vi havde blot taget et karnevalskostume med.......?!

Der arbejdes hårdt for at finde den bedste hældning.

De forskellige kuglebaner - meget kreative!

Og Anders sammen med vores vinderbane!

Mit problem med mejeriprodukter

Jeg har jo som tidligere nævnt et problem med mejeriprodukter i min mave. Omend de smager fantastisk, er det gift for min autoimmune sygdom, desværre.

I en samtale med Anders i går aftes slog det mig. Jeg plejer at lave så mange krumspring i køkkenet for at få maden tilpasset min krop. Så nu har jeg så lavet det her cremefraiche, som smagte super, men voldede problemer i maven. Hvorfor laver jeg ikke også bare Ghee eller klaret smør???

Ghee er det rene smørfedt, fuldstændig renset for mælkebestanddele og vand. Jeg har besluttet mig for at skride frem således:

Lave smør fra fløde (uden salt, da det er bedst for slutresultatet).
Over varme klare smøren så meget, at det ender med at være ghee.

Ghee og klaret smør er fremragende til at stege i - det brænder aldrig på! Så lad det være et tip. Maden kan dog stadig godt brænde på, da det ikke er afhængigt af fedtstoffet for at få farve - nærmere varmen.

På besøg på keramikværkstedet

Så har jeg været på besøg på keramikværkstedet, hvor jeg fik en god snak med en keramiker. Hun var noget forbløffet over, jeg ville arbejde i rakuler med plade- og pølseteknik. Adspurgt hvorfor, svarede hun, at rakuler på ingen måde egner sig til disse teknikker. Hun fortalte, at man i ganske få tilfælde ville have held med at bruge pladeteknikken, når man benytter rakuler, men at det ville have tendens til revning i samlingerne.

Nå. Så det er jeg så ikke lige interesseret i. Hvis jeg skal sidde og bruge flere timer på dette - hvilket 10 kg jo alt andet lige lægger op til - så skal det også være ordentligt. :-) Så nu har jeg besluttet mig for at researche rakuler så meget som muligt og finde ud af, hvilke teknikker, der er bedst egnede til denne type ler.

På keramikværkstedet vil jeg ligedeledes brænde og glasere i det omfang, det er muligt.

Så.. således fascineret påbegynder jeg min rejse ind gennem rakuleret.

Leropgave

Jeg har gået og tænkt meget over, hvad jeg skal lave i min leropgave. Fair nok, der er 10 kg - det er jo "bare" at gå igang. Men vil jo gerne være sikker på, hvad jeg skal lave og undersøge, hvordan man kan gøre for at få det gode resultat.

Vi blev opfordret til at tage kontakt til keramikere i vores område for at få inspiration derfra. Så det har jeg gjort.

Jeg kontaktede skønne Katherine Scrivens, som er kunstner hovedsagligt med malerier, men som også laver noget keramik. Hendes kendetegn er de skønne og finurlige silhuette-figurer, som man kan se på hendes værker. Se hendes webside hér. Hun har også sammen med sin mand, Thomas, Galleri Eje, som ligger på gågaden i Sønderborg. Jeg har længe beundret hendes silhuetter, og besluttede mig for at skrive til hende.

Omend hun fandt det et spændende projekt, havde hun for travlt - men gav mig et godt tip. Så mit lerprojekt starter imorgen, hvor jeg tager ned til Sønderborghus til en keramiker dernede. Det skulle gerne munde ud i en aftale om at komme der en-to gange i ugen, hvor jeg kan komme ned og lave lerprojekter.

Så nu glæder jeg mig faktisk enormt til det her projekt. Jeg må indrømme jeg har synes det har været lidt uoverskueligt, da vi ikke rigtig har pladsen til alle de projekter, der er sat igang her i dette semester. Der står et halvt plantehold på altanen og der står en kasse med hækleprojekt i hjørnet ved sofaen. Og vi har 69kvm.

Med andre ord: nu går lerprojektet snart igang!

Refleksioner over biotopopgave 5

Efter at have læst litteraturen til opgaven, føler jeg, et af de vigtigere spørgsmål til mig selv i forhold til at reflektere over opgaven er:

Hvad er målet med aktiviteten? Er målet, at brugerne skal opnå noget, eller er det blot selve aktiviteten der underbygger en forudsætning for at have en god oplevelse og opnå læring derved?

Og i en sådan aktivitet, hvor sproget på det ene eller andet tidspunkt i aktiviteten er nødvendig for udførelsen, vil dette så sætte en hindring for den fuldendte oplevelsesdybde? Det er jo ganske rigtigt, som der står så fint i bogen Perspektiv på friluftslivets pædagogik, at når vi begynder at bruge sproget i en naturoplevelsesaktivitet, vil det med stor sandsynlighed sætte en dæmper på selve naturoplevelsen. Sanserne skærpes, når der er helt stille - man ser mere, hører mere, føler mere, smager mere, kan lugte mere.. men hvis der gennem samtale eller instruktion stilles krav til den auditive sans, må kroppen alt andet lige sænke de andre sansers sansen, for at kunne fokusere på det, der siges. Men hvordan mon man kommer om det i udførelsen af aktiviteten med en brugergruppe?

Hvis der tales indover hele aktiviteten eller momentvis afbrydes med instruktioner, vil dette alt andet lige svække helhedsindtrykket. Derfor ville det være en god idé at starte hele aktiviteten med instruktioner. Og så udføre selve aktiviteten uden. Men - der må man igen overveje, hvad er formålet med selve aktiviteten? For selvom der ikke er nogen personlig målsætning for brugergruppen, vil der stadig være et formål med aktiviteten. Og formålet er at bygge et fugletårn. Vil det være forsvarligt at bygge et fugletårn uden den konventionelle instruktionsmetodik? Der skal inspiceres på et tidspunkt, for strammes der ikke nok - laves de rette knob og besnøringer ikke - og sættes bjælkerne sammen forkert.. så er det i hvert fald ikke specielt forsvarligt at afprøve fugletårnet efterfølgende!

Som der står i litteraturen er sproget ikke nødvendigvis en altoverskyggende hindring. For sproget kan også sætte fokus på nogle ting, som gør sanserne skærpes omkring dette. Og dette er netop nødvendigt i udførelsen af opgaven, således det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt slutteligt at bestige fugletårnet.

Et andet perspektiv på det sproglige ift. en naturmæssig oplevelse set ud fra et friluftslivspædagogisk synspunkt er, at det er vigtigt også at sprogliggøre oplevelser, således at børn - eksempelvis - kan sætte ord på, hvad de har lavet og oplevet, således at de kan blive bevidste om deres egen eventuelle læring, oplevelse, ønsker, drømme, osv.

Set ud fra spejderperspektivet, som jeg indledte min opgave med, er der også grobund gennem en sådan aktivitet for at opnå nogle færdigheder, som man i hvert fald ved Baden Powell's blå spejdere kender under motto'et "Vær beredt". I dagens Danmark vil man kunne benytte disse eventuelt opnåede færdigheder til oplevelser - byg en rafte, sejl på søen - eller lad os sige vandstanden stiger pga. the ice is melting at the poles (;-)) og man kan benytte sine bjælkebindende færdigheder til at bygge en rafte. Lige ift. at bygge et fugletårn vil dette også kunne benyttes muligvis til at finde sikkerhed højere oppe - hvis såfremt vi lige fortsætter i samme oversvømmelsesanalogi.

Der er rigtig mange refleksioner at gøre over en sådan aktivitet, men jeg vil for læsevenlighedens skyld stoppe her.Der er store muligheder i at arbejde ud fra friluftslivspædagogik, og dette kan jeg også godt selv forestille mig at gøre, når engang jeg kommer ud på den anden side af studiet.

Individuel del af jord-til-bord-opgaven: brombærkompot og cremefraiche

Først vil jeg knytte en kommentar til selve mejeriopgaven. Jeg har rumlen i maven og kvalme efter hver opgave... jeg er ikke diagnosticeret med laktoseintolerance, men jeg reagerer på "skidtet"... Så jeg tillader mig at kun lave én af opskrifterne. Jeg kan simpelthen ikke danne mig et ordentligt indtryk af den fuldendte opgave med mindre jeg smager - og det kan jeg mærke er dumt at gøre. Men jeg lavede da creme fraichen.

Ingredienser:

Fløde - der kan vælges laktosefri, men for nogle gør dette ingen forskel.
Kærnemælk.

Der skal hældes 0,5 ltr fløde i en gryde, og herefter varmes fløden op til 21 grader i omrøring. Dernæst hældes fløden i en skål, hvori der røres 1 spiseskefuld kærnemælk, som kan syrne. Miksturen står i rumtemperatur natten over - jeg gjorde det til den var stivnet - og sættes dernæst på køl til den skal indtages.

Denne kan spises med hvad der nu klæder creme fraiche godt. Jeg valgte at lave en brombærkompot som et led i den individuelle del af denne opgave. Og denne brombærkompot blev spist med en klat hjemmelavet creme fraiche. Lækker og cremet!!

Brombærkompotten lavede jeg således:

Ingredienser -
300 gram brombær
300 gram rørsukker

Hældes i en gryde og bringes langsomt i kog. Kogningen kommer gennem det smeltede rørsukker i blanding med væsken fra brombærrene.

Brombær med rørsukker i en gryde bringes langsomt i køg.

Fløden varmes langsomt til 21 grader

Fløden hældes på køl og der røres 1 spsk kærnemælk i

1 dl varmt vand med 2 kapfulde Atamon blandes og hældes i glasset, hvor kompotten skal opbevares i.

Kompotten kommes på glas med låg mens det stadig er varmt - og danner selv et vakuum.

Cremefraiche miksturen dækkes til og sættes i rumtemperatur - efter en nats tid placeres den i køleskabet.

Biotopopgave

Det var da det mest ustabile nogensinde.

Nå, der gik nogle dage, og jeg har forsøgt mig med mit fugletårn - forfra og forfra og om og om igen. Det vil ikke lykkedes. Så nu har jeg valgt at erklære fallit. Og dog. For af skade bliver man klog. Og eftersom det ikke ville lykkedes at bygge fugletårnsmodellen, har jeg gjort mig nogle gode erfaringer deraf.

Måske var det lykkedes bedre med en type pind, som har en noget mere ru overflade. Eksempelvis med bark. Jeg tror måske også en erfaring er gjort i forbindelse med størrelsen af pindene, men det skal jeg ikke kunne sige. Det BURDE kunne lykkedes. Jeg ved, det ville være mere afstivende hvis man simpelthen lavede kryds på alle fire sider, men dette kan simpelthen ikke lade sig gøre med disse glatte pinde.

Jeg vil snarest mulig sammenfatte mine refleksioner over friluftslivsprojekter og pædagogik.

Arbejdet med "tårnet"

Her følger et par billeder af det første arbejde med modellen af fugletårnet.

Der er som nævnt i et tidligere indlæg brugt afsavede bambuspinde og sejlgarn til denne model. Jeg kunne måske have brugt nogle pinde og grene fra biotopen, men i forbindelse med september måneds kalender har jeg valgt, at gøre det på denne måde.

Jeg har efterfølgende fundet ud af, at jeg har lagt pindende forkert, så der er rettet på det siden billederne er blevet taget. Dette ligeledes for at skabe ordentlig stabilitet.

Billede 3 - forsøg på stabilisering.

Billede 2 - den første besnøring sat, dog med fejl. Det er også pænt mange år siden, jeg var spejder!

Så er den lagt.

Fugletårn - biotopopgave 5

I min barndom var jeg spejder. Det var en vild tid, hvor man fik lært mange go'e ting. 

Jeg gik længe og overvejede, hvad min biotopopgave 5 skulle være, da jeg ikke rigtig følte inspiration fra biotopen. Men pludselig slog det mig ind, at man i en brugergruppen - skolebørn i indskolingen, eksempelvis - kunne lave en slags spejderaktivitet. 

Og næste tanke var, at der er et fugletårn på biotopen, og da 10-øren ligesom faldt, endte min biotopopgave med at omhandle at bygge et fugletårn ud af reb og pinde.

Her vil være tale om noget motorisk og strategisk. I aktiviteten byggede jeg dog et fugletårn i miniformat med bambuspinde og sejlgarn. Men i realiteten ville et sådan projekt sagtens kunne laves med ca 5 indskolingsbørn og et par voksne, som kan sørge for der er bundet godt og rigtigt til - samt brugt de rigtige knob og besnøringer. 

I denne opgave ville der være brug for enten krydsbesnøringer eller vinkelbesnøringer, samt dobbelt halvstik og tømmerstik. Læs mere om de forskellige knob og besnøringer.

Jeg kan se visse problemområder i forbindelse med stabiliseringen af fugletårnet, og da jeg laver det som en model - og ikke har en flamingobund, som ville være god til at imitere jorden, som pælene i realiteten skulle ned i - skal den gøre ekstra stabil. 

I en direkte aktivitet med en brugergruppe ville det blive til flere led i aktiviteten, hvor man først skal øve sig i at binde knob og lave besnøringer samt ikke mindst lukke af. Dernæst arbejdet med pæle, og dernæst sætte de to sammen. Dertil kan vælges om det skal være et lille minitårn, hvor man så at sige ikke kan falde så langt - eller et lidt større tårn, som reelt set ville kunne give et kig udover bl.a. en dam for at se fuglene.