Jeg har gået og tænkt meget over, hvad jeg skal lave i min leropgave. Fair nok, der er 10 kg - det er jo "bare" at gå igang. Men vil jo gerne være sikker på, hvad jeg skal lave og undersøge, hvordan man kan gøre for at få det gode resultat.
Vi blev opfordret til at tage kontakt til keramikere i vores område for at få inspiration derfra. Så det har jeg gjort.
Jeg kontaktede skønne Katherine Scrivens, som er kunstner hovedsagligt med malerier, men som også laver noget keramik. Hendes kendetegn er de skønne og finurlige silhuette-figurer, som man kan se på hendes værker. Se hendes webside hér. Hun har også sammen med sin mand, Thomas, Galleri Eje, som ligger på gågaden i Sønderborg. Jeg har længe beundret hendes silhuetter, og besluttede mig for at skrive til hende.
Omend hun fandt det et spændende projekt, havde hun for travlt - men gav mig et godt tip. Så mit lerprojekt starter imorgen, hvor jeg tager ned til Sønderborghus til en keramiker dernede. Det skulle gerne munde ud i en aftale om at komme der en-to gange i ugen, hvor jeg kan komme ned og lave lerprojekter.
Så nu glæder jeg mig faktisk enormt til det her projekt. Jeg må indrømme jeg har synes det har været lidt uoverskueligt, da vi ikke rigtig har pladsen til alle de projekter, der er sat igang her i dette semester. Der står et halvt plantehold på altanen og der står en kasse med hækleprojekt i hjørnet ved sofaen. Og vi har 69kvm.
Med andre ord: nu går lerprojektet snart igang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar