Værkstedspædagogisk projekt: Papmachésoldat efter 1864-model

Så er rekonstruktionsprojektet af en 1864-soldat i fuld uniform fuldendt i papmaché og passende farver. Endnu engang et projekt udført med 2,5 årige Gry Marie, som var mere end oplagt til både papmaché og maling. 

Baggrunden: Ligesom med aktiviteten med feltpandekagerne, var denne aktivitet også opstået i et inspirationstrip fra besøget på Historiecenteret. Her ville jeg dog gerne lave en aktivitet, hvor Gry kunne bruge sine hænder og ligeledes med udgangspunkt i hendes nysgerrighed og ligeledes glæde for at være kreativt - dette får hun fra sin mor, som holder af at lave mange kreative ting med Gry, bl.a. saltdej, malerier, tegner, porcelænsmaling, osv. Så Gry er i den grad vant til at være kreativ, og hun trives også i det lidt "svinede" element.

Målet: Her berører vi igen noget sansemotorisk i og med hun får lov at arbejde og derigennem udvikle sin finmotorik og til dels også grovmotorik, da armmuskulaturen også benyttes under maling. Ikke mindst arbejdes der også på, at Gry gennem aktiviteten udvider sit ordforråd og lærer at sætte ord på sine handlinger og objekter.

Tegn: Det der gør, jeg kan se, jeg er på vej mod målet, er ved at jeg kan se Gry ikke blot er passivt deltagende i aktiviteten, men aktivt deltagende. Når hun selv vil. Og når hun begynder at nævne ord, for det, vi sidder og arbejder med.

Tiltag: Gry opfordres til at tage penslen, guides til korrekt mængde maling og hjælpes, hvor hun har brug for det. Hjælpen skal kun omfatte støttende hjælp, uden at tage 100% over i aktiviteten. Via ros og benævnelse af de objekter vi benytter og ser på, samt vore handlinger, gøres Gry opmærksom på ordenes eksistens og brug, og den respons hun får ved selv at bruge disse ord, er med til at øge hendes selvtillid.

Undervejs i aktiviteten vil jeg evaluere ud fra Gry Maries respons på mine tiltag.

For en uges tid siden havde vi Gry Marie på besøg, og der var købt ind til papmaché. Inspirationen var fundet efter besøg på Historiecenteret, hvor Gry dog ikke var med. Ingredienserne er en træmannequin købt hos den lokale farvehandler sammen med Polyfilla træklisterpulver, som blot skulle blandes op med vand. 

Gry blev forberedt på aktiviteten ved at jeg introducerede hende til figuren, jeg havde købt på Historiecenteret, og fortalte hende, vi skulle putte avispapir i klister og lægge det på træmannequinen. Hun virkede ivrig og udbrød med et glad ansigt "jaaah!!"

Gry viser den pose tapetklisterpulver, der skal gøre vand til lim.

Misvisende vægt, billedet er taget lidt før - men der blev lavet af en liter vand og vist ca 75 gram tapetklisterpulver.

Gry bad om at få lov til at "dreje rundt", hvilket hun gjorde med en bambuspind.

Gry viser vores base - træmannequinen, som normalt benyttes til at tegne mennesker efter.

Hun viser her den souvenirfigur, som vi vil lave i papmaché.

Her kan den ses lidt bedre.

Efter at have fortalt Gry, hvad vi skulle lave - og ikke mindst efter vi havde lavet tapetklisteret - var det tid til at gå igang. Gry fik at vide, at hun skulle tage et stykke avispapir og dyppe det i tapetklisteret. Og derefter skulle hun lægge det på træmannequinen.

Der dyppes og fortælles

 Gry virkede et kort øjeblik til at synes, tapetklisteret var noget underligt noget. Men efter at have prøvet et par gange, gik det som smurt. Dog kunne jeg efter det første lag papmaché mærke på Gry, at hendes koncentrationsevne forsvandt, og en masse andre ting trak hende, på trods af der ikke var nogen umiddelbar forstyrrende elementer i nærheden.

Det' da nemt! Men vådt og sjovt at mærke.

Jeg valgte at færdiggøre papmachéen, mens Gry sov til middag, da hun tydeligvis ikke fandt det interessant længere. Hun så dog ud til at synes figuren var sjov, da hun stod op igen om eftermiddagen. Da jeg fortalte hende, hun skulle male den i flere farver den næste gang vi skulle ses, hoppede hun mens hun grinede, og sagde "Gry glæder sig!"

Så er træmannequinen dækket af papmaché - en tre fire lag. Nu skal vi bare vente på den tørrer før vi kan male.

Sammenligning.

En uges tid senere, hvor figuren har været tør længe pga ventilatortørring, og alm. lufttørring, var det tid til at male. Normalt behøver en papmachéfigur kun lufttørre i ca 24 timer, inden man kan male på den. 

Jeg forberedte aktiviteten ved at dække op med vores krea-dug, blandede farverne i hver deres plastickrus, og gav dem hver deres pensel samt et plastickrus med vand i. Gry glædede sig tydeligvis og var meget utålmodig. Hun løb om mine ben og var irriteret over, hun ikke måtte komme op og sidde ved bordet, før jeg var færdig med at forberede aktiviteten. Hun ville ikke sætte sig hos sin onkel, som ellers er hendes helt store kærlighed og idol, for som hun sagde, så ville hun gerne male, og op at sidde ved bordet. Da hun havde fået sit krea-forklæde på, og kom op til bordet, greb hun ud efter den første og bedste pensel, men kunne ikke nå. Jeg satte mig ved hende, og fortalte, vi skulle starte med at male jakken, og gav hende derefter penslen. 

En uges tid senere er det tid til at male.

 Det var - som forventet - svært for hende at ramme rigtigt. Hænderne blev malet mørkeblå, og hun ramte også både hoved og bukser. Til at starte med skovlede hun så at sige malingen op på penslen, hvilket resulterede i store malingklumper, som kan anes på nedenstående billede. Her valgte jeg at træde til og få det fordelt, og ved samme lejlighed fortælle hende, hun ikke skulle bruge så meget maling.

Instruktionen til denne farve var: "Kun på jakken" - det kræver stor koncentration fra en 2,5 årig, men det lykkedes næsten.

 Gry var meget koncentreret, mens der blev malet. Hvilket jeg synes var meget imponerende, da hun normalt er en pige, der har voldsom meget krudt bagi, og der skal helst ske noget hele tiden. Så denne aktivitet var meget modsat den energi hun normalt lægger for dagen.

Jeg måtte lige hjælpe med at sprede farven lidt mere ud på jakken, da hun ikke helt havde forstået, man ikke skulle skovle malingen op på penslen. Det blev hun efterfølgende instrueret i, og sagde hver gang "kun lidt - ikke meget" og prøvede at tørre noget af den overskydende maling af penslen inden første pennestrøg.

Det lykkedes at få hendes opmærksomhed midt i den store koncentration.

 Der hører også en uniformshat til 1864-uniformen, og jeg havde længe gået og funderet over, hvordan jeg på bedste vis, skulle få lavet denne. Min konklusion blev at der skulle formes en hat ud af lim fra en limpistol. Dette skulle Gry dog ikke deltage i, da det i min opfattelse er for risikofyldt for en lille pige på 2,5 som stadig er ved at udvikle motorikken. Og selvom man lærer af knubs, behøver den voksne jo ikke ligefrem kaste barnet ud i en opgave som nærmest 100% vil give brændemærker.

Der skulle jo også en hat på - det stod jeg for, da jeg lavede det med en limpistol, og den derfor var for varm og stor at håndtere for Gry.

 Efter middagsluren stod den på maling af bukserne. Her havde Gry også svært ved at ramme rigtigt. Men alderen taget i betragtning er jeg fuld af benovelse over, at resultatet er, som det er - og ikke "kruseduller".

Så er jakken tørret gennem ventilatorluft, og bukserne kan males.

Her ses Gry i fuld koncentration og fordybelse. Det var svært at høre, for hende, mens hun koncentrerede sig, hvilket i mine øjne viser, hun har nydt det, og måske været i nærheden af noget, der minder om Cziksentmihaliy's flowbegreb.

Så koncentreret!

Hun forsøger ikke at ramme jakken, men som det ses på dens højre arm og nederst til venstre på jakken, er det svært at styre motorikken helt endnu. Dog må jeg sige, resultatet overgik min forventning til hendes evner!

Grys respons på mine tiltag var overordnet set positive. Om hun kedede sig for meget ved selve papmachélægningen eller om det oversteg hendes kompetencer er ikke til at sige. Jeg tror ikke det oversteg hendes kompetencer. Hun lærer ekstremt hurtigt, og skal normalt kun have tingene fortalt og vist 1 gang før hun har fanget det. Derfor vælger jeg at tolke hendes desertering fra den del af aktiviteten som et udtryk for, at hun simpelthen kedede sig. Der var mange krummelurer på figuren, som jeg blev nødt til at hjælpe hende med at få trykket avispapiret helt ned i alle hjørner, og det at hun ikke har været 100% selv om opgaven, tror jeg har gjort, hun ikke gad fortsætte. Men resten af aktiviteten har været en stor succes, og hun har efterfølgende snakket og grinet meget mens hun har sagt "Gry har malet i dag!!! Gry malet med Tanne (red: Tante). 

Jeg har været vildt benovet over hendes evne til ikke at få det endegyldige produkt til at ligne én stor krusedulle. Hun forsøgt at være meget præcis og rolig i sine bevægelser med penslen, når hun har været tæt på jakkens kant. Jeg havde forventet et noget lavere "niveau" af hende, udelukkende baseret på hendes alder og ligeledes baseret på hendes tegninger, som ligger udviklingsmæssigt, som man kan forvente af hendes alder. Gry ynder  ligenu at tegne cirkelformede tegnestreger, når hun tegner, hvilket gav mig en idé om, hun måske ville føre penslen på samme måde. Men det blev gjort til skamme. 

I forhold til min ovenfor beskrevne tegn og tiltag, må man sige opgaven får et flueben og et "opnået!" - men med erfaringen rigere om papmachésituationen. Gry Marie deltog aktivt og ønskede ingen hjælp ved malesituationen, og fik kun ganske lidt hjælp, som beskrevet ovenfor. Ud fra Grys koncentrationsevne overfor malesituationen tænker jeg, om jeg har givet hende en tilpas udfordring i forhold til hendes kompetencer således, at det fremmer udvikling og også flow.

Værkstedspædagogisk projekt - pandekager fra soldatens feltkogebog 1864

Der er blevet lavet pandekager efter opskriften fra soldatens feltkogebog - kogebogen, jeg købte i souvenirbutikken i 1864 Historiecenter Dybbøl Banke. En rekonstruktion, nuvel. Men en oplevelse uanset

Baggrunden for aktiviteten var, at jeg blev ekstra-inspireret af besøget på Historiecenteret, og ville lave noget konkret, der kunne smages. Dette tager udgangspunkt i Grys madglæde og nysgerrighed. Derudover er der mulighed for at snakke om folk (soldater), der skal lave mad, når de ikke er hjemme ved deres mor.

Målet for aktiviteten var, at Gry Marie på 2,5 år skulle arbejde med det motoriske i at røre i dejen. Ligeledes skulle hun få en oplevelse af, at man kan LAVE mad, og derudover efterfølgende smage den. Deri ligger noget sansemotorisk.

Tegnene for, at jeg er på vej mod målet er, at Gry viser interesse i at være medvirkende i at lave pandekagerne, navnligt i forhold til at røre i dejen og ville smage. Tegn på denne nysgerrighed viser, at aktiviteten arbejder med sanserne gennem hendes nysgerrighed indenfor de i aktiviteten fastlagte rammer.

De tiltag, jeg vil lave for at forsøge at opnå målene for aktiviteten med Gry Marie vil være, at opfordre Gry til at hjælpe og smage. Ved at tilbyde hende at røre rundt, kan det være det trigger hende til at være aktivt deltagende.

Undervejs i aktiviteten vil jeg evaluere ud fra Gry Maries respons på mine tiltag.


Opskriften foreskriver brug af ingredienserne: mælk (eller vand), mel, salt og fedtstof til stegning. Der er ikke angivet nogle mængder, så det var om at sjusse sig frem til den rette konsistens.

Ingredienserne - fedtstof til stegning, mælk og mel - salt kom der også i

Gry Marie på 2,5 år blev placeret på bordet og var meget ivrig efter at hjælpe med at lave "PANNERKAGER!" Hun vil normalt gerne hjælpe med at lave mad, men plejer at "hoppe fra" efter fem minutter. Her hjalp hun efter opfordring både med at røre rundt i de tørre ingredienser og også efter de våde ingredienser var kommet i. Jeg hjalp med at få de værste klumper ud, og det syntes hun ikke var okay. Hun ville være den eneste, der rørte rundt.

Gry Marie sørger for at røre godt i pandekagedejen, så alle klumper er væk.

Undervejs som pandekagerne blev stegt færdige, kom de over på en tallerken så de var klar til servering. Gry Marie og jeg arbejdede ud fra opfordring fra mig under tesen, at den første pandekage skal smages - og det skal nummer 2 også.

Færdigstegte pandekager og en på panden. 

 Gry Marie nåede ikke at være med til at lave de sidste par pandekager, da hun ville dække bord. Så jeg valgte at lave en pandekage, som appellerede til Gry - en Minnie Mouse pandekage.

Børnevenlig pandekage til Gry Marie, som elsker Minnie Mouse

Grys respons på mine tiltag og opfordringer har udelukkende været positive, og derfor havde jeg ikke brug for at ændre min retning mod målet. Alt i alt en vellykket aktivitet, hvor Gry Marie efterfølgende har snakket meget om "PANNERKAGER" hele dagen.

Værkstedspædagogisk projekt

Det skulle indeholde noget sansemotorisk, hvor både følesans, synssans og smagssans blev sat i spil. Netop i denne aldersgruppe mener jeg, det er vigtigt at udfordre sanserne, således en sansemæssig skyhed ikke opstår i barnet. Ved at stimulere sanserne gennem forskellige aktiviteter – massage, oplevelser, osv., kan man være med til at modne barnets nervebaner – en myalisering opstår.

Ifølge Piaget er der fire udviklingstrin – dette er Piagets stadieteori: den sansemotoriske periode (0-2 år), den præoperationelle periode (2-6 år), den konkretoperationelle periode (6-12 år) og den formeloperationelle periode (fra ca. 12 år).  Så ifølge Piaget vil min niece på 2,5 være i den præoperationelle periode. Dog må man alt andet lige både se tilbage på foregående periode og videre i nuværende periode. Dette mener jeg er vigtigt, da man som 2,5 årig stadig kan være i den sansemotoriske periode. Overgangen til næste periode sker alt andet lige ikke på barnets 2, 6 eller 12 års fødselsdag. Stadieteorien går i det store hele ud på, at barnet udvikler sig fra at være primitivt forskende til at være videnskabeligt forskende. Og at udvikling går forud for undervisning. Kilde: http://go-undervisning.dk/?wiki=zonen-for-naermeste-udvikling samt http://psykologi.cappelendamm.no/c799778/artikkel/vis.html?tid=803348

Med et øje på Piagets ovennævnte perioder vil jeg da udføre mit værkstedspædagogiske projekt med Gry Marie på 2,5 år med henblik på at hun via aktiviteterne både sanser, men også får nye måder at udtrykke sig på, flere ord i ordforrådet, se forskellene i ting, osv.

Dag 1 – papmachésoldat: Af hensyn til Gry Maries alder og nuværende kompetencer har jeg købt en træmannequin, som man normalt tegner figurer efter. På figuren lægges avisstrimler dyppet i tapetklister.

Dag 2 – male papmachésoldat: Her blandes maling, så det passer i farverne, og Gry Marie maler papmachésoldaten.

Dag 3 – Lave en ret fra feltkogebogen fra 1864.

Inspirationen fra museumsbesøget

Det, der inspirerede mig mest – og tidligere har inspireret mig mest – er mandsmodet. Det, som soldaterne måtte igennem for at deltage i krigen og kæmpe for fædrelandet.  Det skinner tydeligt igennem udstillingerne på Historiecenter Dybbøl Banke, at soldaterne var modige, skræmte og kæmpede en brav kamp for at beholde denne del af vores land. Det er dét, der har inspireret mig mest. Derudover blev jeg inspireret af en lille rekonstruktion af en feltkogebog, man kunne købe i souvenirbutikken. Den tog jeg med hjem for at lade mig inspirere yderligere.

Det jeg blev inspireret til var to ting. Jeg blev inspireret til at lave en 1864-soldat i papmaché samt et af måltiderne fra feltkogebogen, jeg købte i souvenirbutikken. Jeg ville udfordre mig selv og lave aktiviteterne med min niece på 2,5 år. 

Samtale med historiker Ditte Kock

Historiker v. Historiecenter Dybbøl Banke - Ditte Kock

Mødet med Ditte Kock fandt sted fredag d. 8. august 2014, og det gjorde mig klogere på Historiecenteret og deres baggrunde for deres udstillingsmetoder. Jeg fik ligeledes også at vide, at Historiecenter Dybbøl Banke faktisk ikke er et museum. For at være kategoriseret som et museum, får man støtte fra Kulturministeriet – Historiecenterets støtte kommer fra Undervisningsministeriet. Desuden er langt størstedelen af udstillingerne på Historiecenteret rent ud sagt rekonstruktioner. Der findes ganske få originaler, men dette skal også ses i lyset af, at stedet er bygget sådan op, at der foregår aktiviteter, hvor gæsterne blandt andet kan iklæde sig en 1864-soldateruniform og være en aktiv del af oplevelsen på Historiecenteret. Denne risiko vil man ikke løbe med originaler, forståeligt.

Adspurgt omkring stedets pædagogiske linje, svarer Ditte Kock, at der ikke er ansat nogen pædagoguddannet til at tilrettelægge dette. Men på Historiecenteret har man bevidst valgt, at stilen er levendegørelse samt deltagelse, hvor børn såvel som unge og voksne er deltager så meget som de kan ud fra sikkerhedsmæssige krav og muligheder. Målsætningen med dette er netop at lege historien ind i hukommelsen.

Jeg får at vide, målgruppen for Historiecenter Dybbøl Banke er bred. Historiecenteret henvender sig til folk med en historieinteresse. Men det er forskelligt, hvem der ankommer i forhold til sæson. I højsæsonen er det typisk familier/børnefamilier, der kommer, hvorimod der i lavsæsonen typisk køres skoleforløb. Skoleforløb er, når en skoleklasse eller en gruppe elever kommer med deres underviser, og skal lære om 1864 – Slaget ved Dybbøl.

Derudover er det også at købe pakkeløsninger, hvis man er en større gruppe. Disse er også mere udbredte i lavsæsonen.

Prismæssigt er der en forskel fra højsæson til lavsæson, da der om sommeren – i højsæsonen – er flere aktiviteter og boder i lejrpladsen på historiecenteret. Formidlingen er gjort mere børnevenlig her, for at tilpasse sig højsæsonens målgruppe. I lavsæsonen er der ikke så mange aktiviteter, men ved pakkeløsninger og skoleforløb er der mulighed for at gøre klar med nogle aktiviteter, for at tilpasse sig gæsterne. Det er også i antallet af aktiviteter fra høj til lavsæson som synliggør tilpasning til målgrupperne.

I forhold til handicaphensyn, fortæller historiker Ditte Kock, at der i bund og grund ikke gøres de store fysiske hensyn. Dette skal ses i lyset af, at historiecenteret som tidligere nævnt formidler gennem levendegørelse. Det vil netop sige, at formidlerne på stedet er klædt ud i datidens tøj (eller rekonstruktion af samme) og er i rolle. Derudover vil det endnu vigtigere også sige, at omgivelserne omkring og ved historiecenteret er bygget op til at være så realistisk som muligt. Og 1864-realistisk i skanserne på Dybbøl Banke er, at det er bakket, der er grus og det kan være svært at komme rundt med eksempelvis en kørestol.

Historiecenteret har dog en elevator, som gør det lidt nemmere at komme tættere på oplevelserne for de gangbesværede. I forhold til kanonfortællingen er der sikkerhedsmæssige hensyn, der skal tages, hvor publikum skal stå en bestemt afstand fra affyringen. Dog tages der et specielt hensyn til gangbesværede som får lov til at blive stående på kanonfortællingens første post med udkig til affyringen.

Dog tages der hensyn til psykiske diagnoser. Det vil sige, at der laves skoleforløb specielt til specialklasser, hvor aktivitetsforløbene er gjort kortere og der tages hensyn til at visse lyde kan være triggere for negativ adfærd. Dette er noget, der tages hensyn til på baggrund af den samtale der findes sted, når et sådan besøg planlægges. Ditte Kock fortæller også, at de efterhånden er rigtig gode til at spotte de grupper, hvor der er brug for specielle hensyn. ”Er der fire voksne til seks børn, er vi ret sikre på der er tale om et hold med specielle behov,” fortæller Ditte Kock. 

Museumsopgaven del 1: Museumsvalget

Jeg har valgt at dele min opgave op i afsnit i forhold til afleveringen her på bloggen. Det gør det nemmere og mindre træls at komme igennem - for der er sgu meget!

Museumsvalg: Historiecenter Dybbøl Banke

Historiecenter Dybbøl Banke er et sted, hvor der sættes fokus på krigen i 1864. En krig og et udfald, som stadig har en stor betydning for lokalbefolkningen navnlig tættest på grænsen i Sønderjylland. Der er årligt fokus på mindet om Sønderjyllands skæbne den sommerdag i 1864, hvor dansk blev tysk. Altså er Historiecenterets formidlingsopgave en dyb, enorm og kompliceret en af slagsen. Der skal ikke kun sættes fokus på de faktuelle begivenheder – noget der er endnu vigtigere i denne formidlingsproces er, at for at få fuld forståelse af datidens sønderjyde og nationalfølelsen. Hvad skete der i 1864?!

Jeg havde flere museer i tankerne – blandt andet Cathrinesminde Teglværksmuseum, Søfartsmuseet i Flensborg samt Sønderorg Slot. Valget blev truffet ud fra, at jeg i kraft af en opvækst i Ragebøl og ungdom i Dybbøl, og ikke mindst skolegangen på Dybbøl-Skolen, har været på Historiecenteret mange gange. Og med stor interesse! Det er et sted, der vækker min interesse og min nysgerrighed på samme tid. Og samtidig er jeg meget interesseret i de menneskelige konsekvenser for lokalbefolkningen. 

Med andre ord lå det lige til sidebenet, at valget faldt på Historiecenter Dybbøl Banke.

Jeg tog kontakt til Historiecenteret for at få en aftale i stand med en, der kunne få mig videre i denne opgave. Denne aftale blev sat i stand til d. 8. august 2014, hvor jeg skulle interviewe historiker Ditte Kock. Der var ingen museumspædagog ansat – forklaringen kom under interviewet.

Valg af museum truffet

Jeg var egentlig i fuld gang med at skrive indlæg om de andre mulige museer, jeg havde kig på - da jeg blev kontaktet af en historiker ved Historiecenter Dybbøl Banke, som meget gerne ville hjælpe mig. Så tilgiv mig, men jeg har valgt at fokusere min energi på kun dette museum. :-)

Min iver var meget stor, da jeg modtog mailen fra historikeren, da jeg virkelig brændte meget for lige denne historie, som jeg kunne få med ud af dette museum.

Min tanke har hele tiden forløbet sig på at forløbet skulle udføres med min 2,5 årige niece. Jeg har valgt at lave forløbet før mit besøg hos historikeren. Denne årsag ligger i, at vi har min niece idag til imorgen tidlig inden mit møde med historikeren. Næste gang vi har hende er i næste weekend, og det mente jeg ville komme for tæt på min afleveringsfrist af opgaven.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på niecens og mit projekt i dette indlæg. Men I får et billede, og så vil jeg beskrive forløbet nærmere i et andet indlæg. Forløbet er todelt. Det er baseret på krigen i 1864. En stor mundfuld for en lille pige på 2,5 år, så vi sanser gennem udførelsen af en papmachéfigur af en 1864-soldat, som jeg købte under mit forbesøg på historiecenteret i går onsdag, d. 6. august. Derudover købte jeg en opskriftsbog om soldatens feltopskrifter fra 1864. Vi vil lave en af opskrifterne, når vi passer hende næste gang.  Også denne del af aktiviteten vil være sansebaseret. Jeg vil forklare nærmere i et andet indlæg.

Ligenu vil jeg vise billeder fra mit forbesøg på Historiecenteret onsdag d. 6. august 2014. Det blev et stakket besøg, da jeg trådte forkert på vej ned af et for højt trappetrin (mine skanker er sgu alt for lave!), og dermed endte med en mindre forstuvning.

Ankomst til Historiecenteret - nyligt opsat sten udenfor for at minde historiens første Røde Kors' delegerede.

Indgangspartiet til Historiecenteret - den arkitekttegnede bygning.

Tættere på indgangspartiet.

Et velkomsstikilt, der kort fortæller grundlaget for museet - krigen 1864.

Der fortælles til besøgende om de forskellige kugler og granater, der benyttedes i sin tid. 

Dybbøl Mølle står flot ovre på den anden side af Banken.

De besøgende ledes af guiden op mod udsigtspunktet, hvor de skal se kanonen skydes af. De kommer syngende "Dengang jeg drog afsted"

Kanonen affyredes udover skanserne! Ladningen her var en pose med hvedemel - efter guidens udsagn var det økologisk.. hmm!

Rundt om i lejren er der muligheder for at møde forskellige stande. Her kunne man lave pandekager over ild. Der var også mulighed for at støbe kugler, handle ind, købe souvenirs, osv. 

Mit møde med historikeren foregår imorgen kl. 9. Her glæder jeg mig til at få svaret på de spørgsmål, der skal danne rammen for min opgave. Mit forløb med min niece synes jeg er godt planlagt - da der på Historiecenteret ligeledes er nogle sanseoplevelser - bl.a. affyring af kanon samt pandekagelavning ... og derudover er der også film om krigen i 1864. Historisk ville en 2,5 årig i min mening nok ikke få noget særligt ud af det, andet end oplevelserne. Men netop disse oplevelser ville jo også være grobund for videre udvikling og læring. Følelsen af varmen fra gløderne ved pandekagebagning, høje lyde, smag på pandekager samt andre ting (bl.a. lakridsrødder), og synet af filmene. Dette ville alt i alt mætte en pige på 2,5 år på oplevelser, hvor man samtidig kan have en snak om "man skal passe på ild, det gør ondt", "lav mad selv uden køkkenet", osv. Men igen - et andet indlæg.

Her slutter vi dog lige med et enkelt billede af niecen, som er igang med at hjælpe mig med papmachésoldaten.

Der røres tapetklister

1864 - Dybbøl Banke historiecenter

I år er det 150 år siden Kampen om Als. Stormen på Dybbøl. Krigen i 1864. Der er lavet sange om krigen - Mallebrok døde, sammen med mange andre... på Danmarks Killing Fields.

(c) Christina Gjelstrup Andersen - Historiecenteret.

Jo jo - der er nok litteratur og kulturarv på dette punkt. Deriblandt museet som ligger i skanserne på Dybbøl Banke - nær kongeskansen. Kongeskansen blev efter preussernes sejr i 1864 grundlagt som en fæstning om Sønderborg. En fæstning som dog aldrig blev taget i brug og af samme årsag blev nedlagt 21 år senere. I denne periode refereres kongeskansen altså som tysk skanse 10. Navnet "Kongeskansen" kom først, da op mod 50.000 sønderjyder tog imod Christian X i 1920 ved genforeningen. Kilde: Naturstyrelsen

Som det fornemmes er der vildt meget historie og viden at tage fat i ved dette museum.

Museet er om noget en levendegørelse af krigen i 1864. Så snart man træder ind i den arkitekttegnede bygning, og gennem billet- og souvenirsalg, går du direkte ind i en krig. En krig, hvor man som tilskuer både kan se passivt på, men også af (reenactors) kan drages ind i "genopførelsen", som den foregår. Det være sig affyringer af kanon, støbning af kugler, osv. Man kan via en form for audiologisk panorama indenfor få et intenst blik ind i dét at stå med bomberne fygende om ørerne på én. Der er photo ops, hvor man kan iklæde sig datidens kostumer og leve sig ind i rollen. Der er oplevelser for store og små.

Både mænd og kvinder ansat hos historiecenteret, går iklædt kopier af datidens klude både uniformer og andet.

Jeg tog nogle billeder til genopførelsen af Kampen om Als, som foregår hvert år. I år - på grund af det er 150 år siden nederlaget - var der større hurlumhej omkring denne event. Den var stort markedsført, og jeg skulle da ned og se det! Dette billede er taget i lejren, hvor de danske/sønderjydske soldater kommer marcherende ind til deres hovedkvarter. De ses forfra - og bagfra.

(c) Christina Gjelstrup Andersen - her ses soldaterne forfra - ankommende til den alsiske brigades hovedkvarter.

(c) Christina Gjelstrup Andersen - Her ses soldaterne bagfra med deres koskindstornystre.

Selve historiecenteret er tegnet af arkitekterne Ernst Lohse og Michael Freddie. Kilde: Naturstyrelsen

Museets adresse er Dybbøl Banke 16 og ligger idyllisk ud til den brostensbelagte banke og som nævnt tidligere - omkranset af smukke tidligere krigshærgede skanser, som nu huser både brogede køer og uldne får. Museet er en del af sammenslutningen Museum Sønderjylland, som omfatter indtil flere museer i ... ja.. Sønderjylland. :-)

På deres WEBSIDE, kan man se mange flere oplysninger - de gængse: pris, praktisk info, kontaktinfo, osv. Men der er også historien bag museet, hvilket er værd at tage et kig på inden man begiver sig afsted.

Så sker der forhåbentlig snart noget med de museer!!

Til min museumsopgave har jeg ud fra egne interesser undersøgt udvalget af museer i mit lokalområde. Jeg har valgt de mest spændende ud, så jeg kan beskrive disse her. Senere foretager jeg skriftligt mit valg af museum herinde.

Interessante muligheder

1. 1864 - Dybbøl Banke Historiecenter (herefter: Historiecenteret)
2. Ringridermuseet
3. Danfoss Museum
4. Sønderborg Slot (herefter: slottet)
5. Cathrinesminde Teglværksmuseum (herefter: Cathrinesminde)
6. Schifffahrtsmuseum Flensburg (herefter: skibsfartsmuseet)

Kontakt

Jeg har indtil undersøgt nærmere om museerne på deres websider. Derfra blev Danfoss Museum allerede udelukket, da jeg blev ledt ind på Universe's hjemmeside. Jeg vil gerne lave opgaven ud fra interesse, da jeg ser sådan på min egen læring, at jeg bare lærer mere, når jeg brænder for det. Derfor er Universe allerede på dette punkt streget fra listen. 

Efter at have undersøgt museernes (i nogle tilfælde sparsomme) websider, har jeg i første omgang skrevet til dem pr. mail. Dette for at få en større forståelse imellem os - nogle gange får man ikke sagt alt over telefonen, navnligt når man er så ringe til at kommunikere på telefon, som jeg er. Jeg har indtil videre kun hørt tilbage fra de, museer der er vendt tilbage på min mail, at de pga ferie i personale samt travlhed pga. højsæson, ikke har mulighed for at give mig et svar på om der kan sættes en aftale i stand om interview førend starten af uge 32. Dette er ligesom, hvor jeg er nu. 

Prioriterede museer

De museer på min liste, jeg ligesom har den største iver overfor er Historicenteret, ringridermuseet og skibsfartsmuseet. Jeg vil lave separate blogindlæg, hvor museerne beskrives, således der kan dannes et indtryk omkring disse. Ydermere også for, at jeg selv for overblikket over, præcis hvilke museer jeg har udset mig til overvejelse. 

Oversigt over nærmest fremtid for opgaven

Der skal træffes et endegyldigt valg omkring museum, der skal bruges i opgaven. Hurtigst muligt skal der stables interview på benene, men pga. der her i sommerferien har været svær at få en aftale i stand, står jeg nu med ganske kort tid at skulle udføre opgaven i. Det skal nok gå. Det er blot den skæbne jeg er udsat for, ikke sandt? :-) 

1. Valg af museum

2. Aftale dato for interview

3. Besøg valgte museum endnu engang

4. Interview

5. Opgaveskrivning. 

En ting af gangen - så jeg regner med jeg søndag d. 10. august kan berette, at interviewet har fundet sted, således den resterende periode op til afleveringen kan benyttes på intens skrivning.

Undervejs vil jeg naturligvis opdatere over forløbet. Museumsopgaven vil få sit eget faneblad, hvori der linkes til blogindlæggene i kronologisk orden, således de er nemme at finde. De vil også kunne lokaliseres under etiketten "museumsopgave.

Opdatering

En sen nattetime befinder jeg mig ved skrivebordet i fuld færd med at forberede min museumsopgave. Mit sommerprogram arbejdsmæssigt har været tætpakket, og nu gælder det om at bruge min nuvundne midlertidige frihed - med andre ord kaldet "ferie" - på denne museumsopgave.

Som en hurtig aberdabei i forhold til mit seneste indlæg - mest henvendt til Mette og Ida: jeg har endnu ikke haft mulighed rent teknologisk for at brænde en afleveringsCD til jer med lovede video. Dette skulle gerne blive mig muligt i den kommende uge, hvorfor I får CD-en snarest muligt - aller senest på næste indkald. Sent, ja. Desværre ikke muligt før.

Lad mig komme tilbage på det oprindelige spor. Min museumsopgave er for mit potentielt rigtig spændende - navnligt da jeg pt har 6 mulige museer i sigte, som skal udforskes og sorteres i inden jeg finder "mit" museum til opgaven. Denne del af opgaven arbejder jeg intenst på ligenu og regner med at opdatere bloggen indenfor de næste par dage angående en form for udvælgelsesproces.

Angående mit plantehold - så foregår der spændende ting på terrassen. At jeg til at starte med ikke regnede med at få noget som helst ud af mit plantehold pga pladsmangel - det var ren tankemæssig makværk. For jeg har pt. 20 skoleagurker in-the-making på planten... og har i forvejen haft høstet henad 10 høstklar skoleagurker, som er nydt af både barn på 2 år, samt to voksne på 29 og 30. Smagen er helt eminent! Tomaterne afventer jeg stadig, men de skulle først blive høstklar indenfor en måneds tid. Jeg laver også en opdatering herpå indenfor de næste par dage.

Indtil da får I et billede af mit plantehold fra først på sommeren.

Tomatplanterne bagerst i stor zinkbalje - agurkeplanten i zinkspanden samt en topsået tomatskiveplante i den hvide potte til højre.

Den første spæde agurk på planten!

Agurkeblomster!