lørdag den 16. august 2014

Værkstedspædagogisk projekt - pandekager fra soldatens feltkogebog 1864

Der er blevet lavet pandekager efter opskriften fra soldatens feltkogebog - kogebogen, jeg købte i souvenirbutikken i 1864 Historiecenter Dybbøl Banke. En rekonstruktion, nuvel. Men en oplevelse uanset

Baggrunden for aktiviteten var, at jeg blev ekstra-inspireret af besøget på Historiecenteret, og ville lave noget konkret, der kunne smages. Dette tager udgangspunkt i Grys madglæde og nysgerrighed. Derudover er der mulighed for at snakke om folk (soldater), der skal lave mad, når de ikke er hjemme ved deres mor.

Målet for aktiviteten var, at Gry Marie på 2,5 år skulle arbejde med det motoriske i at røre i dejen. Ligeledes skulle hun få en oplevelse af, at man kan LAVE mad, og derudover efterfølgende smage den. Deri ligger noget sansemotorisk.

Tegnene for, at jeg er på vej mod målet er, at Gry viser interesse i at være medvirkende i at lave pandekagerne, navnligt i forhold til at røre i dejen og ville smage. Tegn på denne nysgerrighed viser, at aktiviteten arbejder med sanserne gennem hendes nysgerrighed indenfor de i aktiviteten fastlagte rammer.

De tiltag, jeg vil lave for at forsøge at opnå målene for aktiviteten med Gry Marie vil være, at opfordre Gry til at hjælpe og smage. Ved at tilbyde hende at røre rundt, kan det være det trigger hende til at være aktivt deltagende.

Undervejs i aktiviteten vil jeg evaluere ud fra Gry Maries respons på mine tiltag.


Opskriften foreskriver brug af ingredienserne: mælk (eller vand), mel, salt og fedtstof til stegning. Der er ikke angivet nogle mængder, så det var om at sjusse sig frem til den rette konsistens.
Ingredienserne - fedtstof til stegning, mælk og mel - salt kom der også i

Gry Marie på 2,5 år blev placeret på bordet og var meget ivrig efter at hjælpe med at lave "PANNERKAGER!" Hun vil normalt gerne hjælpe med at lave mad, men plejer at "hoppe fra" efter fem minutter. Her hjalp hun efter opfordring både med at røre rundt i de tørre ingredienser og også efter de våde ingredienser var kommet i. Jeg hjalp med at få de værste klumper ud, og det syntes hun ikke var okay. Hun ville være den eneste, der rørte rundt.
Gry Marie sørger for at røre godt i pandekagedejen, så alle klumper er væk.
Undervejs som pandekagerne blev stegt færdige, kom de over på en tallerken så de var klar til servering. Gry Marie og jeg arbejdede ud fra opfordring fra mig under tesen, at den første pandekage skal smages - og det skal nummer 2 også.
Færdigstegte pandekager og en på panden. 
 Gry Marie nåede ikke at være med til at lave de sidste par pandekager, da hun ville dække bord. Så jeg valgte at lave en pandekage, som appellerede til Gry - en Minnie Mouse pandekage.
Børnevenlig pandekage til Gry Marie, som elsker Minnie Mouse

Grys respons på mine tiltag og opfordringer har udelukkende været positive, og derfor havde jeg ikke brug for at ændre min retning mod målet. Alt i alt en vellykket aktivitet, hvor Gry Marie efterfølgende har snakket meget om "PANNERKAGER" hele dagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar