søndag den 3. august 2014

Så sker der forhåbentlig snart noget med de museer!!

Til min museumsopgave har jeg ud fra egne interesser undersøgt udvalget af museer i mit lokalområde. Jeg har valgt de mest spændende ud, så jeg kan beskrive disse her. Senere foretager jeg skriftligt mit valg af museum herinde.

Interessante muligheder


1. 1864 - Dybbøl Banke Historiecenter (herefter: Historiecenteret)
2. Ringridermuseet
3. Danfoss Museum
4. Sønderborg Slot (herefter: slottet)
5. Cathrinesminde Teglværksmuseum (herefter: Cathrinesminde)
6. Schifffahrtsmuseum Flensburg (herefter: skibsfartsmuseet)

Kontakt

Jeg har indtil undersøgt nærmere om museerne på deres websider. Derfra blev Danfoss Museum allerede udelukket, da jeg blev ledt ind på Universe's hjemmeside. Jeg vil gerne lave opgaven ud fra interesse, da jeg ser sådan på min egen læring, at jeg bare lærer mere, når jeg brænder for det. Derfor er Universe allerede på dette punkt streget fra listen. 

Efter at have undersøgt museernes (i nogle tilfælde sparsomme) websider, har jeg i første omgang skrevet til dem pr. mail. Dette for at få en større forståelse imellem os - nogle gange får man ikke sagt alt over telefonen, navnligt når man er så ringe til at kommunikere på telefon, som jeg er. Jeg har indtil videre kun hørt tilbage fra de, museer der er vendt tilbage på min mail, at de pga ferie i personale samt travlhed pga. højsæson, ikke har mulighed for at give mig et svar på om der kan sættes en aftale i stand om interview førend starten af uge 32. Dette er ligesom, hvor jeg er nu. 

Prioriterede museer

De museer på min liste, jeg ligesom har den største iver overfor er Historicenteret, ringridermuseet og skibsfartsmuseet. Jeg vil lave separate blogindlæg, hvor museerne beskrives, således der kan dannes et indtryk omkring disse. Ydermere også for, at jeg selv for overblikket over, præcis hvilke museer jeg har udset mig til overvejelse. 

Oversigt over nærmest fremtid for opgaven

Der skal træffes et endegyldigt valg omkring museum, der skal bruges i opgaven. Hurtigst muligt skal der stables interview på benene, men pga. der her i sommerferien har været svær at få en aftale i stand, står jeg nu med ganske kort tid at skulle udføre opgaven i. Det skal nok gå. Det er blot den skæbne jeg er udsat for, ikke sandt? :-) 

1. Valg af museum
2. Aftale dato for interview
3. Besøg valgte museum endnu engang
4. Interview
5. Opgaveskrivning. 

En ting af gangen - så jeg regner med jeg søndag d. 10. august kan berette, at interviewet har fundet sted, således den resterende periode op til afleveringen kan benyttes på intens skrivning.

Undervejs vil jeg naturligvis opdatere over forløbet. Museumsopgaven vil få sit eget faneblad, hvori der linkes til blogindlæggene i kronologisk orden, således de er nemme at finde. De vil også kunne lokaliseres under etiketten "museumsopgave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar