R.I.P. Plantehold

SÅ kom dagen. Eller det gjorde den faktisk for et par dage siden.

Mit plantehold er no more. Og det er helt med vilje.

Min erfaring er nu blevet at store tomatplanter og agurkeplanter ikke er egnet at dyrke på en lille altan tilhørende en lille lejlighed. På trods af jævnlig hovedrengøring og daglig rengøring i lejlighed, vanding af planter, og jeg havde faktisk nogle velvoksede planter, der lavede fine tomater og agurker, og hvad har vi ellers af forbehold. Så kom der en stor mængde bananfluer i vores lejlighed.

Normalt mener jeg jo bananfluer kun kommer når der er rådnende frugt osv, tilgængeligt. Men skraldeposer røg ned dagligt i containeren og der blev vasket borde dagligt og gulve et par gange ugentligt. Og frugt var pakket ind i poser på bordet af samme årsag! Men det på trods, kom vi ikke bananfluerne til livs.

Indtil jeg i går blev så træt af at mine årets første clementiner (et helt kilo, som jeg havde glædet mig til hele året!) gik til på en nat. De var så fine og flotte da vi købte dem. Dagen efter var en af clementinerne kun halv størrelse - den var simpelthen fortæret!

Så jeg valgte simpelthen at kigge rundt i lejligheden - rengøre det hele en gang til.. og så slog det mig.. eneste faktor, jeg ikke havde overvejet, var planteholdet.

Med andre ord ligger mit plantehold nu i containeren og venter på skraldebilen kommer i morgen.

En ting er det er lidt træls at skille sig af med planteholdet, men på den positive side var det jo faktisk fra det ene øjeblik til det andet, at vi kom af med bananfluerne. Og endelig - vi har mere lys ind ad vinduerne fra terrassen nu. Så det er da lidt positivt, kan man sige. :-)

Biotopopgave 6: Evaluering

Evaluering

Forberedelse af aktiviteten:

Sammen med en mindre gruppe børn gik jeg rundt i institutionen for at finde store og små ting. Gerne ting, der minder om hinanden i udformning, men blot i forskellig størrelse. Altså 1 stor bold og en lille bold. En lille sten og en større sten. En lille fjer og en større fjer. Og så videre. Dog var reglen, at de kun måtte pege på tingene og lade mig samle den sammen - da der efterfølgende skulle være en gættekonkurrence om, hvilke ting, der var tungest.

Dette gik der en større konkurrence i, da nogle af børnene gik efter at finde de allerstørste ting og de allermindste ting. De ting, der var "midt-imellem" havde ingen interesse.

En anden gruppe børn blev sat til at finde almindeligt hvidt A4-papir til papirsflyvere, og lave en prototype inde i værkstedet.

Børnene så alle ud til at gå op i hver deres forberedelsesaktivitet med stor over og ønsket om at være bedst af dem alle. Papirsflyvergruppen gik efter at lave den allerbedste prototype, som ikke kunne overgås. Og de gik op i at lave flere prototyper og finde ud af, hvordan man skulle kaste den for at få den til at flyve i længst tid. Dette var dog noget, jeg havde planlagt at lave med dem, så det må være et tegn til, at børnene syntes det var interessant!

Børnene i finde-ting-gruppen syntes det var sjovt at finde de bedste ting og gruppen afviste også andre fra gruppens forslag, hvis de ikke fandt det godt nok. "Det skal kunne falde allerbedst!"

Under aktiviteten:

Vi startede med ting-aktiviteten, hvor børnene fra finde-ting-gruppen fik lov at præsentere for de andre børn, hvilke ting de havde fundet. Dernæst fik de lov at gå udenfor at lege lidt, mens jeg forberedte den hoveddelen.

Da de kom ind igen, placerede børnene sig i deres respektive grupper. Jeg havde grupperet tingene og holdt to sammenlignelige ting op samtidig ved siden af hinanden og spurgte børnene, hvilken de troede var tungest, lettest eller om de var lige tunge.

Igen var børnene meget ivrige og de fleste gik efter at de største ting var de tungeste. Et par børn begyndte ligeså stille gennem spørgeprocessen at konspirere, så derfor sagde de, det var de små ting, der var tungest.

Da spørgerunden med alle tingene var ovre, skulle børnene selv op at føle efter og mærke tyngden, og derefter måtte de gerne ændre deres svar. Herefter testede vi de sammenlignelige ting overfor hinanden for at se, hvilken ting, der faldt hurtigst til jorden. Børnene fortalte, at de regnede stærkt med, det var den tungeste ting, der faldt først ned.

Der opstod spørgsmål undervejs i denne del af aktiviteten ang. hvorfor det ikke var omvendt, at de lette ting faldt til jorden først. Jeg besvarede de spørgsmål, jeg kunne og havde forberedt mig på - og de, jeg ikke kunne svare, skrev vi ind på Google sammen og fik en snak om dem på den måde. Dette virkede børnene også til at syntes var spændende.

Et af børnene spurgte selv, hvorfor ikke falder så let ned? Dette kom sig af, at vi i institutionen har et drageskelet hængende på væggen, som ikke er brugt i flere år. Så vi besluttede os for at beklæde dragen og sætte hale og line på og udnytte efterårsvejrets gode og dårlige sider - stille vind og godt med vind. Her bevægede emnet sig også ind omkring vind, da dragens flyveevne ved vind netop bryder reglen om tyngdekraft. Men det var relevant at fortælle om dragen og tage den ud at flyve i både stille vejr og godt med vind.

Samme dag som vi snakkede om de sammenlignelige ting, forsøgte vi at lave papirsflyvere ud fra en idé om, hvordan de plejer se ud, og hvordan de bedst holder sig oppe. Og "Hvorfor falder den så ned?" - Dette fik vi igen en go' snak om tyngdekraften og hvad den gør. Et af børnene ville derefter se, om det samme gjaldt, hvis han lod sig falde fra sin stol. Forventeligt ramte han gulvet, og havde fået en bule. Men han var stolt af bulen, "Christina, nu er det slået ind med syv tømrer søm!" - som han så fint fik sagt. Jo, tyngdekraften er ubarmhjertig!

Efter aktiviteten:

Jeg har opdaget, at børnene flere dage efter aktiviteten nævnte tyngdekraft og kom med deres nyerhvervede viden, når de eksempelvis spillede fodbold, faldt og slog sig o.l. Dette får mig til at tænke, at aktiviteten har været lærerig og god for børnene. Børn, som ikke var med i aktiviteten har været henne ved mig og spørge, om det er rigtigt, at "tøndekraft er noget, hvor man kan slå sig af". Hvilket jo i mange tilfælde kan være ganske korrekt!

Jeg har tænkt mig at lave en lignende aktivitet omkring tyngdekraft igen sammen med andre børn senere, da der har været efterspørgsel!

Biotopopgave 6 - emnevalg og SMTTE

Tyngdekraft er noget, vi hver dag beskæftiger os med. Tyngdekraft er årsagen til, vi kan gå på jorden, bladende falder fra træerne (når træerne har afstødt dem), osv.

Derfor har jeg valgt at beskæftige mig med tyngdekraft sammen med børnene. Vi blev bedt om at følge børnenes initiativ, hvilket også lykkedes i mit tilfælde, da et barn i den SFO, jeg arbejder i, stillede spørgsmålet: "Når bladende falder fra træerne, hvorfor falder flyvemaskinerne så ikke ned?" Ganske validt spørgsmål må man sige, og derfor tog vi fat i et lille miniforløb omkring tyngdekraften.

Min visuelle dokumentation mangler. Der foreligger fototilladelser til de fleste børn i SFO'en, men jeg har ikke tilladelse til at offentliggøre billeder med deres børn på på min blog. Men det skal nu ikke gå ud over min opgave.

Sammenhæng
Et barn i indskolingen har i SFO'en spurgt mig, hvordan det kan være at flyvemaskiner ikke falder ned, når nu blade gør. Brugerne i aktiviteten er altså børn i indskolingen i en SFO. De er i aldersgruppen 5-8 år. De færdes ofte udenfor på legepladsen og kender til den del at naturen, som er omkring og på legepladsen. Disse børn stiller ofte spørgsmål til voksnes og også de andre børns handlinger, for at finde ud af, hvorfor noget er.

Mål
Børnene skal blandt andet få en forståelse af, hvad det er der gør, at et fly kan forholde sig i luften, når et blad falder til jorden. Med dette og igennem andre aktiviteter vil jeg sammen med børnene opnå en forståelse af, hvad tyngdekraft er, og hvordan det påvirker vores hverdag.

Tegn
Det vil være et tegn på læring/forståelse/nysgerrighed, hvis nogle eller alle børn stiller opklarende spørgsmål til aktiviteterne. Derudover vil det også være et tegn, hvis børnene snakker om det udenfor aktiviteten og kan fortælle om tyngdekraften.

Tiltag
Jeg vil finde ting i SFO'en, som har forskellig vægt. Ting, som børnene er vant til at se i SFO'en og kender godt. Derudover vil vi gå udenfor og sammen samle forskellige ting i en park samt på legepladsen sammen og tage med hjem. Herefter vil vi sortere vores ting alt efter, hvad børnene tror vejer mest. Herefter vil vi veje hver ting og skematisere dette. Herefter vil vi fra tårnet på legepladsen lade tingene falde og måle faldtiden med stopur. Ud fra faldtid - som skrives ind i førnævnte skema - vil vi vurdere, hvilke ting der falder hurtigst og langsomst. Ud fra dette vil vi vurdere, hvorfor mon noget falder hurtigere og noget langsommere. Dette skal munde ud i en aktivitet, hvor vi laver papirsflyvere for at se, om flyvere lavet af den samme størrelse og type papir også flyver ens alt efter den fart de får på.
Under og efter hver aktivitet krydres med faktuel viden omkring tyngdekraft og årsager.

Evaluering
Jeg vil løbende vurdere og evaluere udviklingen og børnene i aktiviteterne for at komme frem til en overordnet evaluering. Den løbende evaluering foretager jeg for en konstant kvalitetssikring af aktiviteten, så jeg kan tilpasse, hvis noget ikke passer med børnene eller situation mod forventning.

Besøg på økologisk landbrug v. Tinglev.

I dag var vi i studiegruppen på besøg hos landmand Hannah Bahnsen i Uge v. Tinglev. Dette var et besøg, som vi har sat i stand på baggrund af jord-til-bord-opgaven. Vi ønskede at komme ud at opleve en del af jord-til-bord-processen, for efterfølgende at lave økologisk mad.

Gården hedder Ligaard og har tidligere - efter Hannah's mands død - været drevet i samråd med et gårdråd. Efter Hannah fik større viden og større erfaring, besluttede hun at drive gården videre uden samarbejde med gårdrådet. Der er tre fuldtidsansatte på gården, samt et par skoledrenge, der kommer et par gange i ugen.

Ligaard leverer mælk til Naturmælk.

Vi vil fortælle mere om besøget på gården på næste indkald. Så her følger blot nogle billeder fra besøget.

Så er vi ankommet og har mødt gårdens to hunde.

På vej over i staldene med plasticfutter på, for at undgå lort i bilen.

En lille dejlig kalv, som kun var 1½ døgn gammel, og som stadig havde lidt svært med balance.

Mange mange mange fluer. Men på økologiske landbrug må der ikke sprøjtes mod fluer!

Anders og Sanne på vej op i maskinen, der mikser foderet i den rette blanding.

Flere billeder kan ses på næste seminardag!

Leropgave

Åh suk, jeg har haft mange tanker om det her lerprojekt. Jeg synes det virker uoverskueligt i den lille bitte lejlighed vi bor i. Så jeg har egentlig fået lov at komme i det lokale keramikværksted. Det gør jeg nok også. Det er i hvert fald planen. Men jeg fik sgu lidt stress over, at jeg ikke har haft tid til at presse det ind endnu.. så i dag lavede jeg lerhalløj i køkkenet.

Vi var blevet tippet om lige at "tabe" posen med ler ned i gulvet et par gange. Det gjorde jeg så. Det blev den meget smattet af, så gulvet var sgu nok for hårdt. Så det blev ikke til dét, jeg ville have lavet. I stedet modellerede jeg en svamp og en skål.

Ja og så smed jeg det jo løst under en plastikpose inden jeg fik fotograferet det. Så det bliver sgu nogle trælse billeder. Men nu får I dem altså!

Skålen er skrabet indeni og udenpå med mønster, og der snor sig en slange op og ned og udomkring. HÅBER den bliver siddende under brænding.

Paradisets skål, som slangen smyger sig op af.

Igen.

Svampen, som tørrer på hovedet. Ved eftertjek ses, at den ikke tynger for meget i den stilling.

Tanker omkring biotop 6 opgaven

Jeg har gået og tænkt meget over, hvad mit naturfænomen skal være. Synes det er svært, for naturfænomener er jo "bare" noget, der sker omkring os hver dag, uden vi måske/måske ikke er opmærksomme på, at det sker.

Jeg gik lidt i tanker om at have med vind at gøre, men jeg synes det er svært, da det afhænger meget af de børn, man har med at gøre, og det miljø de færdes i. Med andre ord er det sgu lidt et sats, hvis man vil afvente et barns eget initiativ. Efter skolereformen er børnene i vores SFO ikke ude hver dag, med mindre de skriver sig op til det. Desværre, kan man så sige.

Men så slog det mig, da jeg smed mig op på cyklen i dag på vej på arbejde. Tyngdekraft! Og så ville skæbnen selvfølgelig, at et barn nævnte noget indenfor emnet i dag, så: biotop 6 opgaven kommer til at omhandle tyngdekraft.

Jeg går i tanker omkring aktivitet(er), og har allerede fortalt kollegerne, at jeg ønsker at være i værkstedet, når jeg har aktiviteterne forberedt.

Jeg overvejer at finde frem til nogle ting i SFO'en, som kan tåle at blive "tabt" og så skal vi undersøge faldforskelle, og undersøge, hvorfor eksempelvis fjer måske (!!!) falder langsommere end sten, osv. Her kunne det bestemt også være interessant at se om de der "helikoptere", som børnene altid leger med, stadig ligger ude på legepladsen, og inkludere disse. Derudover OVERVEJER jeg, om det vil være relevant også at finde ud af, hvorfor nogle ting så ikke falder, når de er oppe - som eksempelvis en hjemmelavet drage, som jeg tænker, jeg kan lave med børnene. Dette berører dog også vind, men i høj grad også tyngdekraft.

Dette er en aktivitet, som jeg IKKE tænker tilfældige børn skal være med i. Det kunne det godt være, men det er nemmere at skabe et roligt, undrende og nysgerrigt miljø, hvis den gruppe børn, der er med, ikke render til og fra. Altså med andre ord - at de får mulighed for at fordybe sig.

Lækker lille mørbrad stegt i ghee

Jeg ønsker ikke at komme med en opskrift på følgende billeders indhold. Jeg ønsker blot at vise, hvordan ghee opfører sig på en pande.

En af de ting, jeg holder virkelig meget af med ghee, er, at den opfører sig som olie. Jeg har også bemærket, at når fedtstoffet ikke brænder på, skal der også noget til før at maden brænder på.

Smagsmæssigt synes jeg ghee har en lækker smag på maden.

den afkølede ghee

Smelte smelte

endnu mere smelte

kødet bruner kun pga stegning.. ikke pga brændt fedtstof

Ghee

Så fik jeg lavet ghee. Ved at lave smør om til ghee, fjerner man mælkeproteinerne osv, og efterlader det rene smørfedt. En olie. Twistet i denne opgave var blot, at jeg også skulle producere smørret.

Ingredienser:
1 ltr. fløde

Tilbehør:
Sportsshaker
Gryde 1,5 ltr.
Et viskestykke
En beholder med låg

Første skridt var at shake fløden til smør. Dette tog mellem 30-40 minutter for at shake 0,5 ltr fløde ad gangen. Puha, det var hårdt for armmusklerne.

Ingrediens og tilbehør til at lave smørret.

Først hældes fløden i shakeren.

Her er fløden netop hældt i.

Her er smørret begyndt at dannes, og der kan snart hældes fra.

Da smørret var dannet, hældte jeg væsken fra og gennem viskestykket pressede jeg den resterende overflødige væske ud. Dette var svært, og jeg ikke alt med, men det vurderede jeg ikke gjorde noget i forhold til det faktum, at jeg alligevel skulle "brænde" mælkeproteinerne ud af fedtet.

Dernæst kom jeg smørret i gryden.

Smørret lavet af 1ltr. flødet fylder nu ikke så meget længere, og kommes i en gryde til smeltning.

Smørret smelter stille og roligt.

Nu er smørret smeltet og blevet så varmt, at det småkoger. Denne småkogning brænder mælkeproteinerne.

Det brune i bunden af gryden sidder ikke fast på bunden. Det er mælkeproteiner, der falder til bunds.

Når smørret er helt smeltet, og det meste af det hvide skum ovenpå er væk og bundfaldet blevet større, hældes det gennem et klæde ned i en beholder med låg. Ghee'en er færdig og skal på køl.

Her hældes smørolien gennem to kaffefiltre, der er lagt sammen.

Her ses bundfaldet.

Ghee'en er hældt gennem kaffefiltrene og kan nu stilles på køl.

Med låg ...

I det næste indlæg laver jeg mad med ghee'en