R.I.P. Plantehold

SÅ kom dagen. Eller det gjorde den faktisk for et par dage siden.

Mit plantehold er no more. Og det er helt med vilje.

Min erfaring er nu blevet at store tomatplanter og agurkeplanter ikke er egnet at dyrke på en lille altan tilhørende en lille lejlighed. På trods af jævnlig hovedrengøring og daglig rengøring i lejlighed, vanding af planter, og jeg havde faktisk nogle velvoksede planter, der lavede fine tomater og agurker, og hvad har vi ellers af forbehold. Så kom der en stor mængde bananfluer i vores lejlighed.

Normalt mener jeg jo bananfluer kun kommer når der er rådnende frugt osv, tilgængeligt. Men skraldeposer røg ned dagligt i containeren og der blev vasket borde dagligt og gulve et par gange ugentligt. Og frugt var pakket ind i poser på bordet af samme årsag! Men det på trods, kom vi ikke bananfluerne til livs.

Indtil jeg i går blev så træt af at mine årets første clementiner (et helt kilo, som jeg havde glædet mig til hele året!) gik til på en nat. De var så fine og flotte da vi købte dem. Dagen efter var en af clementinerne kun halv størrelse - den var simpelthen fortæret!

Så jeg valgte simpelthen at kigge rundt i lejligheden - rengøre det hele en gang til.. og så slog det mig.. eneste faktor, jeg ikke havde overvejet, var planteholdet.

Med andre ord ligger mit plantehold nu i containeren og venter på skraldebilen kommer i morgen.

En ting er det er lidt træls at skille sig af med planteholdet, men på den positive side var det jo faktisk fra det ene øjeblik til det andet, at vi kom af med bananfluerne. Og endelig - vi har mere lys ind ad vinduerne fra terrassen nu. Så det er da lidt positivt, kan man sige. :-)

Biotopopgave 6: Evaluering

Evaluering

Forberedelse af aktiviteten:

Sammen med en mindre gruppe børn gik jeg rundt i institutionen for at finde store og små ting. Gerne ting, der minder om hinanden i udformning, men blot i forskellig størrelse. Altså 1 stor bold og en lille bold. En lille sten og en større sten. En lille fjer og en større fjer. Og så videre. Dog var reglen, at de kun måtte pege på tingene og lade mig samle den sammen - da der efterfølgende skulle være en gættekonkurrence om, hvilke ting, der var tungest.

Dette gik der en større konkurrence i, da nogle af børnene gik efter at finde de allerstørste ting og de allermindste ting. De ting, der var "midt-imellem" havde ingen interesse.

En anden gruppe børn blev sat til at finde almindeligt hvidt A4-papir til papirsflyvere, og lave en prototype inde i værkstedet.

Børnene så alle ud til at gå op i hver deres forberedelsesaktivitet med stor over og ønsket om at være bedst af dem alle. Papirsflyvergruppen gik efter at lave den allerbedste prototype, som ikke kunne overgås. Og de gik op i at lave flere prototyper og finde ud af, hvordan man skulle kaste den for at få den til at flyve i længst tid. Dette var dog noget, jeg havde planlagt at lave med dem, så det må være et tegn til, at børnene syntes det var interessant!

Børnene i finde-ting-gruppen syntes det var sjovt at finde de bedste ting og gruppen afviste også andre fra gruppens forslag, hvis de ikke fandt det godt nok. "Det skal kunne falde allerbedst!"

Under aktiviteten:

Vi startede med ting-aktiviteten, hvor børnene fra finde-ting-gruppen fik lov at præsentere for de andre børn, hvilke ting de havde fundet. Dernæst fik de lov at gå udenfor at lege lidt, mens jeg forberedte den hoveddelen.

Da de kom ind igen, placerede børnene sig i deres respektive grupper. Jeg havde grupperet tingene og holdt to sammenlignelige ting op samtidig ved siden af hinanden og spurgte børnene, hvilken de troede var tungest, lettest eller om de var lige tunge.

Igen var børnene meget ivrige og de fleste gik efter at de største ting var de tungeste. Et par børn begyndte ligeså stille gennem spørgeprocessen at konspirere, så derfor sagde de, det var de små ting, der var tungest.

Da spørgerunden med alle tingene var ovre, skulle børnene selv op at føle efter og mærke tyngden, og derefter måtte de gerne ændre deres svar. Herefter testede vi de sammenlignelige ting overfor hinanden for at se, hvilken ting, der faldt hurtigst til jorden. Børnene fortalte, at de regnede stærkt med, det var den tungeste ting, der faldt først ned.

Der opstod spørgsmål undervejs i denne del af aktiviteten ang. hvorfor det ikke var omvendt, at de lette ting faldt til jorden først. Jeg besvarede de spørgsmål, jeg kunne og havde forberedt mig på - og de, jeg ikke kunne svare, skrev vi ind på Google sammen og fik en snak om dem på den måde. Dette virkede børnene også til at syntes var spændende.

Et af børnene spurgte selv, hvorfor ikke falder så let ned? Dette kom sig af, at vi i institutionen har et drageskelet hængende på væggen, som ikke er brugt i flere år. Så vi besluttede os for at beklæde dragen og sætte hale og line på og udnytte efterårsvejrets gode og dårlige sider - stille vind og godt med vind. Her bevægede emnet sig også ind omkring vind, da dragens flyveevne ved vind netop bryder reglen om tyngdekraft. Men det var relevant at fortælle om dragen og tage den ud at flyve i både stille vejr og godt med vind.

Samme dag som vi snakkede om de sammenlignelige ting, forsøgte vi at lave papirsflyvere ud fra en idé om, hvordan de plejer se ud, og hvordan de bedst holder sig oppe. Og "Hvorfor falder den så ned?" - Dette fik vi igen en go' snak om tyngdekraften og hvad den gør. Et af børnene ville derefter se, om det samme gjaldt, hvis han lod sig falde fra sin stol. Forventeligt ramte han gulvet, og havde fået en bule. Men han var stolt af bulen, "Christina, nu er det slået ind med syv tømrer søm!" - som han så fint fik sagt. Jo, tyngdekraften er ubarmhjertig!

Efter aktiviteten:

Jeg har opdaget, at børnene flere dage efter aktiviteten nævnte tyngdekraft og kom med deres nyerhvervede viden, når de eksempelvis spillede fodbold, faldt og slog sig o.l. Dette får mig til at tænke, at aktiviteten har været lærerig og god for børnene. Børn, som ikke var med i aktiviteten har været henne ved mig og spørge, om det er rigtigt, at "tøndekraft er noget, hvor man kan slå sig af". Hvilket jo i mange tilfælde kan være ganske korrekt!

Jeg har tænkt mig at lave en lignende aktivitet omkring tyngdekraft igen sammen med andre børn senere, da der har været efterspørgsel!

Biotopopgave 6 - emnevalg og SMTTE

Tyngdekraft er noget, vi hver dag beskæftiger os med. Tyngdekraft er årsagen til, vi kan gå på jorden, bladende falder fra træerne (når træerne har afstødt dem), osv.

Derfor har jeg valgt at beskæftige mig med tyngdekraft sammen med børnene. Vi blev bedt om at følge børnenes initiativ, hvilket også lykkedes i mit tilfælde, da et barn i den SFO, jeg arbejder i, stillede spørgsmålet: "Når bladende falder fra træerne, hvorfor falder flyvemaskinerne så ikke ned?" Ganske validt spørgsmål må man sige, og derfor tog vi fat i et lille miniforløb omkring tyngdekraften.

Min visuelle dokumentation mangler. Der foreligger fototilladelser til de fleste børn i SFO'en, men jeg har ikke tilladelse til at offentliggøre billeder med deres børn på på min blog. Men det skal nu ikke gå ud over min opgave.

Sammenhæng
Et barn i indskolingen har i SFO'en spurgt mig, hvordan det kan være at flyvemaskiner ikke falder ned, når nu blade gør. Brugerne i aktiviteten er altså børn i indskolingen i en SFO. De er i aldersgruppen 5-8 år. De færdes ofte udenfor på legepladsen og kender til den del at naturen, som er omkring og på legepladsen. Disse børn stiller ofte spørgsmål til voksnes og også de andre børns handlinger, for at finde ud af, hvorfor noget er.

Mål
Børnene skal blandt andet få en forståelse af, hvad det er der gør, at et fly kan forholde sig i luften, når et blad falder til jorden. Med dette og igennem andre aktiviteter vil jeg sammen med børnene opnå en forståelse af, hvad tyngdekraft er, og hvordan det påvirker vores hverdag.

Tegn
Det vil være et tegn på læring/forståelse/nysgerrighed, hvis nogle eller alle børn stiller opklarende spørgsmål til aktiviteterne. Derudover vil det også være et tegn, hvis børnene snakker om det udenfor aktiviteten og kan fortælle om tyngdekraften.

Tiltag
Jeg vil finde ting i SFO'en, som har forskellig vægt. Ting, som børnene er vant til at se i SFO'en og kender godt. Derudover vil vi gå udenfor og sammen samle forskellige ting i en park samt på legepladsen sammen og tage med hjem. Herefter vil vi sortere vores ting alt efter, hvad børnene tror vejer mest. Herefter vil vi veje hver ting og skematisere dette. Herefter vil vi fra tårnet på legepladsen lade tingene falde og måle faldtiden med stopur. Ud fra faldtid - som skrives ind i førnævnte skema - vil vi vurdere, hvilke ting der falder hurtigst og langsomst. Ud fra dette vil vi vurdere, hvorfor mon noget falder hurtigere og noget langsommere. Dette skal munde ud i en aktivitet, hvor vi laver papirsflyvere for at se, om flyvere lavet af den samme størrelse og type papir også flyver ens alt efter den fart de får på.
Under og efter hver aktivitet krydres med faktuel viden omkring tyngdekraft og årsager.

Evaluering
Jeg vil løbende vurdere og evaluere udviklingen og børnene i aktiviteterne for at komme frem til en overordnet evaluering. Den løbende evaluering foretager jeg for en konstant kvalitetssikring af aktiviteten, så jeg kan tilpasse, hvis noget ikke passer med børnene eller situation mod forventning.

Besøg på økologisk landbrug v. Tinglev.

I dag var vi i studiegruppen på besøg hos landmand Hannah Bahnsen i Uge v. Tinglev. Dette var et besøg, som vi har sat i stand på baggrund af jord-til-bord-opgaven. Vi ønskede at komme ud at opleve en del af jord-til-bord-processen, for efterfølgende at lave økologisk mad.

Gården hedder Ligaard og har tidligere - efter Hannah's mands død - været drevet i samråd med et gårdråd. Efter Hannah fik større viden og større erfaring, besluttede hun at drive gården videre uden samarbejde med gårdrådet. Der er tre fuldtidsansatte på gården, samt et par skoledrenge, der kommer et par gange i ugen.

Ligaard leverer mælk til Naturmælk.

Vi vil fortælle mere om besøget på gården på næste indkald. Så her følger blot nogle billeder fra besøget.

Så er vi ankommet og har mødt gårdens to hunde.

På vej over i staldene med plasticfutter på, for at undgå lort i bilen.

En lille dejlig kalv, som kun var 1½ døgn gammel, og som stadig havde lidt svært med balance.

Mange mange mange fluer. Men på økologiske landbrug må der ikke sprøjtes mod fluer!

Anders og Sanne på vej op i maskinen, der mikser foderet i den rette blanding.

Flere billeder kan ses på næste seminardag!

Leropgave

Åh suk, jeg har haft mange tanker om det her lerprojekt. Jeg synes det virker uoverskueligt i den lille bitte lejlighed vi bor i. Så jeg har egentlig fået lov at komme i det lokale keramikværksted. Det gør jeg nok også. Det er i hvert fald planen. Men jeg fik sgu lidt stress over, at jeg ikke har haft tid til at presse det ind endnu.. så i dag lavede jeg lerhalløj i køkkenet.

Vi var blevet tippet om lige at "tabe" posen med ler ned i gulvet et par gange. Det gjorde jeg så. Det blev den meget smattet af, så gulvet var sgu nok for hårdt. Så det blev ikke til dét, jeg ville have lavet. I stedet modellerede jeg en svamp og en skål.

Ja og så smed jeg det jo løst under en plastikpose inden jeg fik fotograferet det. Så det bliver sgu nogle trælse billeder. Men nu får I dem altså!

Skålen er skrabet indeni og udenpå med mønster, og der snor sig en slange op og ned og udomkring. HÅBER den bliver siddende under brænding.

Paradisets skål, som slangen smyger sig op af.

Igen.

Svampen, som tørrer på hovedet. Ved eftertjek ses, at den ikke tynger for meget i den stilling.

Tanker omkring biotop 6 opgaven

Jeg har gået og tænkt meget over, hvad mit naturfænomen skal være. Synes det er svært, for naturfænomener er jo "bare" noget, der sker omkring os hver dag, uden vi måske/måske ikke er opmærksomme på, at det sker.

Jeg gik lidt i tanker om at have med vind at gøre, men jeg synes det er svært, da det afhænger meget af de børn, man har med at gøre, og det miljø de færdes i. Med andre ord er det sgu lidt et sats, hvis man vil afvente et barns eget initiativ. Efter skolereformen er børnene i vores SFO ikke ude hver dag, med mindre de skriver sig op til det. Desværre, kan man så sige.

Men så slog det mig, da jeg smed mig op på cyklen i dag på vej på arbejde. Tyngdekraft! Og så ville skæbnen selvfølgelig, at et barn nævnte noget indenfor emnet i dag, så: biotop 6 opgaven kommer til at omhandle tyngdekraft.

Jeg går i tanker omkring aktivitet(er), og har allerede fortalt kollegerne, at jeg ønsker at være i værkstedet, når jeg har aktiviteterne forberedt.

Jeg overvejer at finde frem til nogle ting i SFO'en, som kan tåle at blive "tabt" og så skal vi undersøge faldforskelle, og undersøge, hvorfor eksempelvis fjer måske (!!!) falder langsommere end sten, osv. Her kunne det bestemt også være interessant at se om de der "helikoptere", som børnene altid leger med, stadig ligger ude på legepladsen, og inkludere disse. Derudover OVERVEJER jeg, om det vil være relevant også at finde ud af, hvorfor nogle ting så ikke falder, når de er oppe - som eksempelvis en hjemmelavet drage, som jeg tænker, jeg kan lave med børnene. Dette berører dog også vind, men i høj grad også tyngdekraft.

Dette er en aktivitet, som jeg IKKE tænker tilfældige børn skal være med i. Det kunne det godt være, men det er nemmere at skabe et roligt, undrende og nysgerrigt miljø, hvis den gruppe børn, der er med, ikke render til og fra. Altså med andre ord - at de får mulighed for at fordybe sig.

Lækker lille mørbrad stegt i ghee

Jeg ønsker ikke at komme med en opskrift på følgende billeders indhold. Jeg ønsker blot at vise, hvordan ghee opfører sig på en pande.

En af de ting, jeg holder virkelig meget af med ghee, er, at den opfører sig som olie. Jeg har også bemærket, at når fedtstoffet ikke brænder på, skal der også noget til før at maden brænder på.

Smagsmæssigt synes jeg ghee har en lækker smag på maden.

den afkølede ghee

Smelte smelte

endnu mere smelte

kødet bruner kun pga stegning.. ikke pga brændt fedtstof

Ghee

Så fik jeg lavet ghee. Ved at lave smør om til ghee, fjerner man mælkeproteinerne osv, og efterlader det rene smørfedt. En olie. Twistet i denne opgave var blot, at jeg også skulle producere smørret.

Ingredienser:
1 ltr. fløde

Tilbehør:
Sportsshaker
Gryde 1,5 ltr.
Et viskestykke
En beholder med låg

Første skridt var at shake fløden til smør. Dette tog mellem 30-40 minutter for at shake 0,5 ltr fløde ad gangen. Puha, det var hårdt for armmusklerne.

Ingrediens og tilbehør til at lave smørret.

Først hældes fløden i shakeren.

Her er fløden netop hældt i.

Her er smørret begyndt at dannes, og der kan snart hældes fra.

Da smørret var dannet, hældte jeg væsken fra og gennem viskestykket pressede jeg den resterende overflødige væske ud. Dette var svært, og jeg ikke alt med, men det vurderede jeg ikke gjorde noget i forhold til det faktum, at jeg alligevel skulle "brænde" mælkeproteinerne ud af fedtet.

Dernæst kom jeg smørret i gryden.

Smørret lavet af 1ltr. flødet fylder nu ikke så meget længere, og kommes i en gryde til smeltning.

Smørret smelter stille og roligt.

Nu er smørret smeltet og blevet så varmt, at det småkoger. Denne småkogning brænder mælkeproteinerne.

Det brune i bunden af gryden sidder ikke fast på bunden. Det er mælkeproteiner, der falder til bunds.

Når smørret er helt smeltet, og det meste af det hvide skum ovenpå er væk og bundfaldet blevet større, hældes det gennem et klæde ned i en beholder med låg. Ghee'en er færdig og skal på køl.

Her hældes smørolien gennem to kaffefiltre, der er lagt sammen.

Her ses bundfaldet.

Ghee'en er hældt gennem kaffefiltrene og kan nu stilles på køl.

Med låg ...

I det næste indlæg laver jeg mad med ghee'en

Økologi og bæredygtighed

I forlængelse af at vores studiegruppe har valgt at arbejde med økologi og bæredygtighed, kom jeg i tanke om noget, jeg opdagede i 2008 i forbindelse med et stort projekt i Sønderborg Kommune, hvor jeg var ansat som praktikant i kommunikationsafdelingen og på egen hånd (og ekstraordinært) var tovholder på al kommunikation og markedsføring i forbindelse med Forskningens Døgn ´08 i Sønderborg Kommune.

Det jeg blev opmærksom på var søgemaskinen Blackle. Jeg fortalte min kollega/mentor, Kristian, om det - og et par år senere, benyttede han tankegangen til sin egen hjemmeside for sit firma Mykom.

Hvad er det så, jeg snakker om?

Jeg snakker om miljøvenlige websites! Helt kort betyder det, at når man besøger sorte hjemmesider, sparer man i det tidsrum man er der, energi. Citat fra deres "Om"-side:

In January 2007 a blog post titled Black Google Would Save 750 Megawatt-hours a Year proposed the theory that a black version of the Google search engine would save a fair bit of energy due to the popularity of the search engine.

Læs selv mere på: Hvad er Blackle?

Så som resultat deraf, vælger jeg nu at gøre min blog miljøvenlig.

Seminarindkald og kuglebane

Det er de bedste indkaldsdage, når man går derfra med et smil. Vores kuglebaneaktivitet i dag var da så underholdende! Og det gjorde det da bare endnu bedre at Friske Frugter vandt for langsomste kugle. :-p

Her følger et par billeder fra aktiviteten i vores gruppe.

Udkast 1.0 udfærdiges.

Vi gemte IKKE materialer under halstørklædet.

Det er ikke det, det ligner. Vi havde blot taget et karnevalskostume med.......?!

Der arbejdes hårdt for at finde den bedste hældning.

De forskellige kuglebaner - meget kreative!

Og Anders sammen med vores vinderbane!

Mit problem med mejeriprodukter

Jeg har jo som tidligere nævnt et problem med mejeriprodukter i min mave. Omend de smager fantastisk, er det gift for min autoimmune sygdom, desværre.

I en samtale med Anders i går aftes slog det mig. Jeg plejer at lave så mange krumspring i køkkenet for at få maden tilpasset min krop. Så nu har jeg så lavet det her cremefraiche, som smagte super, men voldede problemer i maven. Hvorfor laver jeg ikke også bare Ghee eller klaret smør???

Ghee er det rene smørfedt, fuldstændig renset for mælkebestanddele og vand. Jeg har besluttet mig for at skride frem således:

Lave smør fra fløde (uden salt, da det er bedst for slutresultatet).
Over varme klare smøren så meget, at det ender med at være ghee.

Ghee og klaret smør er fremragende til at stege i - det brænder aldrig på! Så lad det være et tip. Maden kan dog stadig godt brænde på, da det ikke er afhængigt af fedtstoffet for at få farve - nærmere varmen.

På besøg på keramikværkstedet

Så har jeg været på besøg på keramikværkstedet, hvor jeg fik en god snak med en keramiker. Hun var noget forbløffet over, jeg ville arbejde i rakuler med plade- og pølseteknik. Adspurgt hvorfor, svarede hun, at rakuler på ingen måde egner sig til disse teknikker. Hun fortalte, at man i ganske få tilfælde ville have held med at bruge pladeteknikken, når man benytter rakuler, men at det ville have tendens til revning i samlingerne.

Nå. Så det er jeg så ikke lige interesseret i. Hvis jeg skal sidde og bruge flere timer på dette - hvilket 10 kg jo alt andet lige lægger op til - så skal det også være ordentligt. :-) Så nu har jeg besluttet mig for at researche rakuler så meget som muligt og finde ud af, hvilke teknikker, der er bedst egnede til denne type ler.

På keramikværkstedet vil jeg ligedeledes brænde og glasere i det omfang, det er muligt.

Så.. således fascineret påbegynder jeg min rejse ind gennem rakuleret.

Leropgave

Jeg har gået og tænkt meget over, hvad jeg skal lave i min leropgave. Fair nok, der er 10 kg - det er jo "bare" at gå igang. Men vil jo gerne være sikker på, hvad jeg skal lave og undersøge, hvordan man kan gøre for at få det gode resultat.

Vi blev opfordret til at tage kontakt til keramikere i vores område for at få inspiration derfra. Så det har jeg gjort.

Jeg kontaktede skønne Katherine Scrivens, som er kunstner hovedsagligt med malerier, men som også laver noget keramik. Hendes kendetegn er de skønne og finurlige silhuette-figurer, som man kan se på hendes værker. Se hendes webside hér. Hun har også sammen med sin mand, Thomas, Galleri Eje, som ligger på gågaden i Sønderborg. Jeg har længe beundret hendes silhuetter, og besluttede mig for at skrive til hende.

Omend hun fandt det et spændende projekt, havde hun for travlt - men gav mig et godt tip. Så mit lerprojekt starter imorgen, hvor jeg tager ned til Sønderborghus til en keramiker dernede. Det skulle gerne munde ud i en aftale om at komme der en-to gange i ugen, hvor jeg kan komme ned og lave lerprojekter.

Så nu glæder jeg mig faktisk enormt til det her projekt. Jeg må indrømme jeg har synes det har været lidt uoverskueligt, da vi ikke rigtig har pladsen til alle de projekter, der er sat igang her i dette semester. Der står et halvt plantehold på altanen og der står en kasse med hækleprojekt i hjørnet ved sofaen. Og vi har 69kvm.

Med andre ord: nu går lerprojektet snart igang!

Refleksioner over biotopopgave 5

Efter at have læst litteraturen til opgaven, føler jeg, et af de vigtigere spørgsmål til mig selv i forhold til at reflektere over opgaven er:

Hvad er målet med aktiviteten? Er målet, at brugerne skal opnå noget, eller er det blot selve aktiviteten der underbygger en forudsætning for at have en god oplevelse og opnå læring derved?

Og i en sådan aktivitet, hvor sproget på det ene eller andet tidspunkt i aktiviteten er nødvendig for udførelsen, vil dette så sætte en hindring for den fuldendte oplevelsesdybde? Det er jo ganske rigtigt, som der står så fint i bogen Perspektiv på friluftslivets pædagogik, at når vi begynder at bruge sproget i en naturoplevelsesaktivitet, vil det med stor sandsynlighed sætte en dæmper på selve naturoplevelsen. Sanserne skærpes, når der er helt stille - man ser mere, hører mere, føler mere, smager mere, kan lugte mere.. men hvis der gennem samtale eller instruktion stilles krav til den auditive sans, må kroppen alt andet lige sænke de andre sansers sansen, for at kunne fokusere på det, der siges. Men hvordan mon man kommer om det i udførelsen af aktiviteten med en brugergruppe?

Hvis der tales indover hele aktiviteten eller momentvis afbrydes med instruktioner, vil dette alt andet lige svække helhedsindtrykket. Derfor ville det være en god idé at starte hele aktiviteten med instruktioner. Og så udføre selve aktiviteten uden. Men - der må man igen overveje, hvad er formålet med selve aktiviteten? For selvom der ikke er nogen personlig målsætning for brugergruppen, vil der stadig være et formål med aktiviteten. Og formålet er at bygge et fugletårn. Vil det være forsvarligt at bygge et fugletårn uden den konventionelle instruktionsmetodik? Der skal inspiceres på et tidspunkt, for strammes der ikke nok - laves de rette knob og besnøringer ikke - og sættes bjælkerne sammen forkert.. så er det i hvert fald ikke specielt forsvarligt at afprøve fugletårnet efterfølgende!

Som der står i litteraturen er sproget ikke nødvendigvis en altoverskyggende hindring. For sproget kan også sætte fokus på nogle ting, som gør sanserne skærpes omkring dette. Og dette er netop nødvendigt i udførelsen af opgaven, således det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt slutteligt at bestige fugletårnet.

Et andet perspektiv på det sproglige ift. en naturmæssig oplevelse set ud fra et friluftslivspædagogisk synspunkt er, at det er vigtigt også at sprogliggøre oplevelser, således at børn - eksempelvis - kan sætte ord på, hvad de har lavet og oplevet, således at de kan blive bevidste om deres egen eventuelle læring, oplevelse, ønsker, drømme, osv.

Set ud fra spejderperspektivet, som jeg indledte min opgave med, er der også grobund gennem en sådan aktivitet for at opnå nogle færdigheder, som man i hvert fald ved Baden Powell's blå spejdere kender under motto'et "Vær beredt". I dagens Danmark vil man kunne benytte disse eventuelt opnåede færdigheder til oplevelser - byg en rafte, sejl på søen - eller lad os sige vandstanden stiger pga. the ice is melting at the poles (;-)) og man kan benytte sine bjælkebindende færdigheder til at bygge en rafte. Lige ift. at bygge et fugletårn vil dette også kunne benyttes muligvis til at finde sikkerhed højere oppe - hvis såfremt vi lige fortsætter i samme oversvømmelsesanalogi.

Der er rigtig mange refleksioner at gøre over en sådan aktivitet, men jeg vil for læsevenlighedens skyld stoppe her.Der er store muligheder i at arbejde ud fra friluftslivspædagogik, og dette kan jeg også godt selv forestille mig at gøre, når engang jeg kommer ud på den anden side af studiet.

Individuel del af jord-til-bord-opgaven: brombærkompot og cremefraiche

Først vil jeg knytte en kommentar til selve mejeriopgaven. Jeg har rumlen i maven og kvalme efter hver opgave... jeg er ikke diagnosticeret med laktoseintolerance, men jeg reagerer på "skidtet"... Så jeg tillader mig at kun lave én af opskrifterne. Jeg kan simpelthen ikke danne mig et ordentligt indtryk af den fuldendte opgave med mindre jeg smager - og det kan jeg mærke er dumt at gøre. Men jeg lavede da creme fraichen.

Ingredienser:

Fløde - der kan vælges laktosefri, men for nogle gør dette ingen forskel.
Kærnemælk.

Der skal hældes 0,5 ltr fløde i en gryde, og herefter varmes fløden op til 21 grader i omrøring. Dernæst hældes fløden i en skål, hvori der røres 1 spiseskefuld kærnemælk, som kan syrne. Miksturen står i rumtemperatur natten over - jeg gjorde det til den var stivnet - og sættes dernæst på køl til den skal indtages.

Denne kan spises med hvad der nu klæder creme fraiche godt. Jeg valgte at lave en brombærkompot som et led i den individuelle del af denne opgave. Og denne brombærkompot blev spist med en klat hjemmelavet creme fraiche. Lækker og cremet!!

Brombærkompotten lavede jeg således:

Ingredienser -
300 gram brombær
300 gram rørsukker

Hældes i en gryde og bringes langsomt i kog. Kogningen kommer gennem det smeltede rørsukker i blanding med væsken fra brombærrene.

Brombær med rørsukker i en gryde bringes langsomt i køg.

Fløden varmes langsomt til 21 grader

Fløden hældes på køl og der røres 1 spsk kærnemælk i

1 dl varmt vand med 2 kapfulde Atamon blandes og hældes i glasset, hvor kompotten skal opbevares i.

Kompotten kommes på glas med låg mens det stadig er varmt - og danner selv et vakuum.

Cremefraiche miksturen dækkes til og sættes i rumtemperatur - efter en nats tid placeres den i køleskabet.

Biotopopgave

Det var da det mest ustabile nogensinde.

Nå, der gik nogle dage, og jeg har forsøgt mig med mit fugletårn - forfra og forfra og om og om igen. Det vil ikke lykkedes. Så nu har jeg valgt at erklære fallit. Og dog. For af skade bliver man klog. Og eftersom det ikke ville lykkedes at bygge fugletårnsmodellen, har jeg gjort mig nogle gode erfaringer deraf.

Måske var det lykkedes bedre med en type pind, som har en noget mere ru overflade. Eksempelvis med bark. Jeg tror måske også en erfaring er gjort i forbindelse med størrelsen af pindene, men det skal jeg ikke kunne sige. Det BURDE kunne lykkedes. Jeg ved, det ville være mere afstivende hvis man simpelthen lavede kryds på alle fire sider, men dette kan simpelthen ikke lade sig gøre med disse glatte pinde.

Jeg vil snarest mulig sammenfatte mine refleksioner over friluftslivsprojekter og pædagogik.

Arbejdet med "tårnet"

Her følger et par billeder af det første arbejde med modellen af fugletårnet.

Der er som nævnt i et tidligere indlæg brugt afsavede bambuspinde og sejlgarn til denne model. Jeg kunne måske have brugt nogle pinde og grene fra biotopen, men i forbindelse med september måneds kalender har jeg valgt, at gøre det på denne måde.

Jeg har efterfølgende fundet ud af, at jeg har lagt pindende forkert, så der er rettet på det siden billederne er blevet taget. Dette ligeledes for at skabe ordentlig stabilitet.

Billede 3 - forsøg på stabilisering.

Billede 2 - den første besnøring sat, dog med fejl. Det er også pænt mange år siden, jeg var spejder!

Så er den lagt.

Fugletårn - biotopopgave 5

I min barndom var jeg spejder. Det var en vild tid, hvor man fik lært mange go'e ting. 

Jeg gik længe og overvejede, hvad min biotopopgave 5 skulle være, da jeg ikke rigtig følte inspiration fra biotopen. Men pludselig slog det mig ind, at man i en brugergruppen - skolebørn i indskolingen, eksempelvis - kunne lave en slags spejderaktivitet. 

Og næste tanke var, at der er et fugletårn på biotopen, og da 10-øren ligesom faldt, endte min biotopopgave med at omhandle at bygge et fugletårn ud af reb og pinde.

Her vil være tale om noget motorisk og strategisk. I aktiviteten byggede jeg dog et fugletårn i miniformat med bambuspinde og sejlgarn. Men i realiteten ville et sådan projekt sagtens kunne laves med ca 5 indskolingsbørn og et par voksne, som kan sørge for der er bundet godt og rigtigt til - samt brugt de rigtige knob og besnøringer. 

I denne opgave ville der være brug for enten krydsbesnøringer eller vinkelbesnøringer, samt dobbelt halvstik og tømmerstik. Læs mere om de forskellige knob og besnøringer.

Jeg kan se visse problemområder i forbindelse med stabiliseringen af fugletårnet, og da jeg laver det som en model - og ikke har en flamingobund, som ville være god til at imitere jorden, som pælene i realiteten skulle ned i - skal den gøre ekstra stabil. 

I en direkte aktivitet med en brugergruppe ville det blive til flere led i aktiviteten, hvor man først skal øve sig i at binde knob og lave besnøringer samt ikke mindst lukke af. Dernæst arbejdet med pæle, og dernæst sætte de to sammen. Dertil kan vælges om det skal være et lille minitårn, hvor man så at sige ikke kan falde så langt - eller et lidt større tårn, som reelt set ville kunne give et kig udover bl.a. en dam for at se fuglene.

Værkstedspædagogisk projekt: Papmachésoldat efter 1864-model

Så er rekonstruktionsprojektet af en 1864-soldat i fuld uniform fuldendt i papmaché og passende farver. Endnu engang et projekt udført med 2,5 årige Gry Marie, som var mere end oplagt til både papmaché og maling. 

Baggrunden: Ligesom med aktiviteten med feltpandekagerne, var denne aktivitet også opstået i et inspirationstrip fra besøget på Historiecenteret. Her ville jeg dog gerne lave en aktivitet, hvor Gry kunne bruge sine hænder og ligeledes med udgangspunkt i hendes nysgerrighed og ligeledes glæde for at være kreativt - dette får hun fra sin mor, som holder af at lave mange kreative ting med Gry, bl.a. saltdej, malerier, tegner, porcelænsmaling, osv. Så Gry er i den grad vant til at være kreativ, og hun trives også i det lidt "svinede" element.

Målet: Her berører vi igen noget sansemotorisk i og med hun får lov at arbejde og derigennem udvikle sin finmotorik og til dels også grovmotorik, da armmuskulaturen også benyttes under maling. Ikke mindst arbejdes der også på, at Gry gennem aktiviteten udvider sit ordforråd og lærer at sætte ord på sine handlinger og objekter.

Tegn: Det der gør, jeg kan se, jeg er på vej mod målet, er ved at jeg kan se Gry ikke blot er passivt deltagende i aktiviteten, men aktivt deltagende. Når hun selv vil. Og når hun begynder at nævne ord, for det, vi sidder og arbejder med.

Tiltag: Gry opfordres til at tage penslen, guides til korrekt mængde maling og hjælpes, hvor hun har brug for det. Hjælpen skal kun omfatte støttende hjælp, uden at tage 100% over i aktiviteten. Via ros og benævnelse af de objekter vi benytter og ser på, samt vore handlinger, gøres Gry opmærksom på ordenes eksistens og brug, og den respons hun får ved selv at bruge disse ord, er med til at øge hendes selvtillid.

Undervejs i aktiviteten vil jeg evaluere ud fra Gry Maries respons på mine tiltag.

For en uges tid siden havde vi Gry Marie på besøg, og der var købt ind til papmaché. Inspirationen var fundet efter besøg på Historiecenteret, hvor Gry dog ikke var med. Ingredienserne er en træmannequin købt hos den lokale farvehandler sammen med Polyfilla træklisterpulver, som blot skulle blandes op med vand. 

Gry blev forberedt på aktiviteten ved at jeg introducerede hende til figuren, jeg havde købt på Historiecenteret, og fortalte hende, vi skulle putte avispapir i klister og lægge det på træmannequinen. Hun virkede ivrig og udbrød med et glad ansigt "jaaah!!"

Gry viser den pose tapetklisterpulver, der skal gøre vand til lim.

Misvisende vægt, billedet er taget lidt før - men der blev lavet af en liter vand og vist ca 75 gram tapetklisterpulver.

Gry bad om at få lov til at "dreje rundt", hvilket hun gjorde med en bambuspind.

Gry viser vores base - træmannequinen, som normalt benyttes til at tegne mennesker efter.

Hun viser her den souvenirfigur, som vi vil lave i papmaché.

Her kan den ses lidt bedre.

Efter at have fortalt Gry, hvad vi skulle lave - og ikke mindst efter vi havde lavet tapetklisteret - var det tid til at gå igang. Gry fik at vide, at hun skulle tage et stykke avispapir og dyppe det i tapetklisteret. Og derefter skulle hun lægge det på træmannequinen.

Der dyppes og fortælles

 Gry virkede et kort øjeblik til at synes, tapetklisteret var noget underligt noget. Men efter at have prøvet et par gange, gik det som smurt. Dog kunne jeg efter det første lag papmaché mærke på Gry, at hendes koncentrationsevne forsvandt, og en masse andre ting trak hende, på trods af der ikke var nogen umiddelbar forstyrrende elementer i nærheden.

Det' da nemt! Men vådt og sjovt at mærke.

Jeg valgte at færdiggøre papmachéen, mens Gry sov til middag, da hun tydeligvis ikke fandt det interessant længere. Hun så dog ud til at synes figuren var sjov, da hun stod op igen om eftermiddagen. Da jeg fortalte hende, hun skulle male den i flere farver den næste gang vi skulle ses, hoppede hun mens hun grinede, og sagde "Gry glæder sig!"

Så er træmannequinen dækket af papmaché - en tre fire lag. Nu skal vi bare vente på den tørrer før vi kan male.

Sammenligning.

En uges tid senere, hvor figuren har været tør længe pga ventilatortørring, og alm. lufttørring, var det tid til at male. Normalt behøver en papmachéfigur kun lufttørre i ca 24 timer, inden man kan male på den. 

Jeg forberedte aktiviteten ved at dække op med vores krea-dug, blandede farverne i hver deres plastickrus, og gav dem hver deres pensel samt et plastickrus med vand i. Gry glædede sig tydeligvis og var meget utålmodig. Hun løb om mine ben og var irriteret over, hun ikke måtte komme op og sidde ved bordet, før jeg var færdig med at forberede aktiviteten. Hun ville ikke sætte sig hos sin onkel, som ellers er hendes helt store kærlighed og idol, for som hun sagde, så ville hun gerne male, og op at sidde ved bordet. Da hun havde fået sit krea-forklæde på, og kom op til bordet, greb hun ud efter den første og bedste pensel, men kunne ikke nå. Jeg satte mig ved hende, og fortalte, vi skulle starte med at male jakken, og gav hende derefter penslen. 

En uges tid senere er det tid til at male.

 Det var - som forventet - svært for hende at ramme rigtigt. Hænderne blev malet mørkeblå, og hun ramte også både hoved og bukser. Til at starte med skovlede hun så at sige malingen op på penslen, hvilket resulterede i store malingklumper, som kan anes på nedenstående billede. Her valgte jeg at træde til og få det fordelt, og ved samme lejlighed fortælle hende, hun ikke skulle bruge så meget maling.

Instruktionen til denne farve var: "Kun på jakken" - det kræver stor koncentration fra en 2,5 årig, men det lykkedes næsten.

 Gry var meget koncentreret, mens der blev malet. Hvilket jeg synes var meget imponerende, da hun normalt er en pige, der har voldsom meget krudt bagi, og der skal helst ske noget hele tiden. Så denne aktivitet var meget modsat den energi hun normalt lægger for dagen.

Jeg måtte lige hjælpe med at sprede farven lidt mere ud på jakken, da hun ikke helt havde forstået, man ikke skulle skovle malingen op på penslen. Det blev hun efterfølgende instrueret i, og sagde hver gang "kun lidt - ikke meget" og prøvede at tørre noget af den overskydende maling af penslen inden første pennestrøg.

Det lykkedes at få hendes opmærksomhed midt i den store koncentration.

 Der hører også en uniformshat til 1864-uniformen, og jeg havde længe gået og funderet over, hvordan jeg på bedste vis, skulle få lavet denne. Min konklusion blev at der skulle formes en hat ud af lim fra en limpistol. Dette skulle Gry dog ikke deltage i, da det i min opfattelse er for risikofyldt for en lille pige på 2,5 som stadig er ved at udvikle motorikken. Og selvom man lærer af knubs, behøver den voksne jo ikke ligefrem kaste barnet ud i en opgave som nærmest 100% vil give brændemærker.

Der skulle jo også en hat på - det stod jeg for, da jeg lavede det med en limpistol, og den derfor var for varm og stor at håndtere for Gry.

 Efter middagsluren stod den på maling af bukserne. Her havde Gry også svært ved at ramme rigtigt. Men alderen taget i betragtning er jeg fuld af benovelse over, at resultatet er, som det er - og ikke "kruseduller".

Så er jakken tørret gennem ventilatorluft, og bukserne kan males.

Her ses Gry i fuld koncentration og fordybelse. Det var svært at høre, for hende, mens hun koncentrerede sig, hvilket i mine øjne viser, hun har nydt det, og måske været i nærheden af noget, der minder om Cziksentmihaliy's flowbegreb.

Så koncentreret!

Hun forsøger ikke at ramme jakken, men som det ses på dens højre arm og nederst til venstre på jakken, er det svært at styre motorikken helt endnu. Dog må jeg sige, resultatet overgik min forventning til hendes evner!

Grys respons på mine tiltag var overordnet set positive. Om hun kedede sig for meget ved selve papmachélægningen eller om det oversteg hendes kompetencer er ikke til at sige. Jeg tror ikke det oversteg hendes kompetencer. Hun lærer ekstremt hurtigt, og skal normalt kun have tingene fortalt og vist 1 gang før hun har fanget det. Derfor vælger jeg at tolke hendes desertering fra den del af aktiviteten som et udtryk for, at hun simpelthen kedede sig. Der var mange krummelurer på figuren, som jeg blev nødt til at hjælpe hende med at få trykket avispapiret helt ned i alle hjørner, og det at hun ikke har været 100% selv om opgaven, tror jeg har gjort, hun ikke gad fortsætte. Men resten af aktiviteten har været en stor succes, og hun har efterfølgende snakket og grinet meget mens hun har sagt "Gry har malet i dag!!! Gry malet med Tanne (red: Tante). 

Jeg har været vildt benovet over hendes evne til ikke at få det endegyldige produkt til at ligne én stor krusedulle. Hun forsøgt at være meget præcis og rolig i sine bevægelser med penslen, når hun har været tæt på jakkens kant. Jeg havde forventet et noget lavere "niveau" af hende, udelukkende baseret på hendes alder og ligeledes baseret på hendes tegninger, som ligger udviklingsmæssigt, som man kan forvente af hendes alder. Gry ynder  ligenu at tegne cirkelformede tegnestreger, når hun tegner, hvilket gav mig en idé om, hun måske ville føre penslen på samme måde. Men det blev gjort til skamme. 

I forhold til min ovenfor beskrevne tegn og tiltag, må man sige opgaven får et flueben og et "opnået!" - men med erfaringen rigere om papmachésituationen. Gry Marie deltog aktivt og ønskede ingen hjælp ved malesituationen, og fik kun ganske lidt hjælp, som beskrevet ovenfor. Ud fra Grys koncentrationsevne overfor malesituationen tænker jeg, om jeg har givet hende en tilpas udfordring i forhold til hendes kompetencer således, at det fremmer udvikling og også flow.