Så har jeg også forberedt tegneopgaven, hvor mit valgte billede er blevet splittet i 4 og skal farvelægges individuelt.
Jeg pusler lidt med idéen om at få hjælp imorgen, når vi skal spise frokost hos min mor sammen med min søster og svoger. Nu må vi se. Det kan sagtens være, at min mand og jeg blot udfører opgaven sammen, men så henover et par dage uden at se vores først-udførte hjørne. :-)
Valget faldt på Anders And, da det lå lige for. Det er en tegneseriefigur, som har spillet en stor rolle i mit liv - min far talte ofte som Anders, og på den måde bringer det minder frem for mig at arbejde med dette billede. Min mand er ligeledes vokset op med en kæmpe forkærlighed for Anders And, så det lå lige til sidebenet, at såfremt vi skulle arbejde på dette sammen, skulle vi gøre det med Anders som figur. En begyndende interesse - en motivation.
Dog kommer jeg til at bruge andre typer farvelægning end fedtkridt, da jeg ikke har fedtkridt herhjemme - derudover vil jeg benytte oliekridt, og muligvis (men endnu ikke 100% besluttet) tuscher og farveblyanter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar