tirsdag den 30. april 2013

Gråænder

Så fik jeg endelig redigeret billedet, så man langt mere tydeligt kan se, at jeg har gråænder på min biotop. Det er sgu svært at tage billeder med et ordinært digital kamera med alm. zoom, når dyrene flygter, når de hører den mindste knitren på land.

Det er ikke helt tydeligt, men man fornemmer tydeligt aftegningerne af en andrik gråand samt hans mage.


Der findes både vilde gråænder og tamme gråænder. Disse er klart vilde, for de fløj ret hurtigt væk igen. Den vilde gråand lever af insekter og græs, som den får tygget igennem sammen med sten, for at gøre processen nemmere. Det hele males i kråsen (en kraftig muskelmave), så maden bedre fordøjes.

Gråanden er op til 65 cm lang og har et vingfang på op til 98 cm. Den har svømmehud mellem tæerne og der er farveforskel fra hunnen til handen. Hunnen er brunlig med en blå og hvid plet på vingen. Handen har et grønt hoved, en hvid ring om halsen, et brunt bryst, gult næb og et hvidt bryst.

Gråanden lever stort set alle steder, hvor der er vand, og deres største fjende er jægere og ræve.

Gråandens latinske navn er: Anas Platyrhynchos

Info læst på Wikipedia 
Billedet er mit eget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar